Endnu en motiveret ansøgning

[Petranella]

Uha - hvad har vi nu rodet os ud i?

Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at vi skal have de bedst mulige læger, men jeg tror ikke, at vi hermed forbinder helt det samme.

Hvis vi gik ud fra, at de bedste læger var dem, der havde vist, at de var hårde til skolefag allerede i gymnasiet, ville den logiske konsekvens jo være at afskaffe kvote 2… Det er der nok ikke mange, der ønsker, men vi skal huske at holde målet med denne “bagdør” klart. Er det målet, at vi skal have en mulighed for at optage folk, der er velbegavede og motiverede, men ikke kommer fra et miljø, hvor uddannelse har haft 1. prioritet, må vi sørge for, at ansøgningsvurderingen også tager hensyn til muligheden for at skrabe points sammen (specielt hvis det fremover kun er points, der er samlet indenfor et kalenderår, der tæller). Hvis det, som “tossen” også skriver, efterhånden er nødvendigt at have været “semilæge” for at blive optaget, er der nogen, der får et forspring, som ikke har med studieegnethed, men udelukkende med social baggrund at gøre. Vi er jo nok enige om, ens egnethed som læge ikke er genetisk bestemt…
I klinik har det ikke været mit indtryk, at uddannelsen af studerende har stået højt på listen, selvom det er en indtægtskilde for afdelingen, og jeg har ærligt talt min tvivl om, at ret mange afdelinger tager folk ind som ikke engang er studerende endnu - det ville tage for mange ressourcer taget i betragtning, hvor mange studerende der årligt søger ind i kvote 2.
Hvis jeg skulle bestemme (in my dreams… :roll: ), skulle man vægte ansøgernes forsøg på at komme til at smage på en hverdag på et studium meget mere og ikke lade folk samle points i så mange år. Hvis folk generelt samler flere points, og antallet af pladser er nogenlunde konstant, presser det jo bare overliggeren op - med hvad deraf følger af højere alder blandt nye kandidater og dermed større lægemangel.

M.h.t. lægernes lighed med befolkningen synes jeg faktisk, at det er vigtigt. Når vi som faggruppe har så høje indkomster, at de fleste kan flytte ind i velhaverkvarterer og omgås andre med dyre vaner, kan vi nemt komme til at tænke, at hvis de fattige ikke kan spise brød, så må de jo spise kage. Mange læger har stor kontakt med socioøkonomiske svage grupper, og det er af betydning, at vi ikke kun handler på de rent medicinske problemer, men også tænker de sociale forhold ind. (lidt som med diskussionen om den overvægtige kontanthjælpsmodtager der af sin veltrænede læge opfordres til at melde sig ind i et fitnesscenter).

I øvrigt har jeg ikke ondt nogen steder - men jeg synes, at det er lidt ærgerligt for befolkningen…

[Petranella]

PS: jeg tror, at det ville være bedst, hvis tråden blev flyttet.

[system]

Ja, flyt tråden med overskriften “Politisk motiveret medicin”

[Simon1]

Som Petranella skriver

Jeg har ikke noget med ansøgninger at gøre overhovedet, men jeg synes, at det giver et decideret negativt indtryk af ansøgeren, hvis forældres uddannelsesbaggrund omtales.

Dette er jeg enig i. For mig giver det en underlig smag i munden af at man gør opmærksom på at man har sin sociale arv “i orden”. Lige meget hvordan jeg vender og drejer det kan jeg ikke se at det skulle være en kvalifikation for noget som helst.

Petranella:

Var det ikke bedre at blive kastet ud i situationer på en afdeling, hvor man ikke var overlægens søn/datter, og derfor skulle bevise sit eget værd og klare pressede situationer uden sikkerhedsnet?

Skal det her forstås som at man som praktikant skal bevise sit eget værd i situationer man bliver kastet ud i? Hvordan skulle det foregå uden sikkerhedsnet - som praktikant?

Med de krav om “læge-relevante” aktiviteter, der efterhånden stilles for at en ansøger kan komme i betragtning til en kvote 2 plads, er jeg bange for, at den sociale skævvridning bliver endnu mere markant. Er jeg den eneste, der forestiller sig, at kvote 2 efterhånden bliver en bagdør til studiet forbeholdt læger og andre akademikeres børn

Altså jeg har forældre fra middelklassen, og jeg har været på 3ugers ort.kir. praktik, kørt med på lægevagter og skal på mave/tarm kir. praktik på et hospital i Grækenland. Jeg har på ingen måde fået hjælp til dette af mine ikke-akademiker forældre- eller af akademiker bekendte overhovedet. Det er simpelthen kommet af en masse timer i computerskærmens skær med at skrive ansøgninger. For mit vedkommende har min motivation været drivkraften, for det har godt nok være hårdt at få det hele i stand! Det kan sagtens lade sig gøre uden at have forbindelserne i orden- hvis man er engageret nok til at lægge kræfter i det!

Tossen:

Ja dem uden penge, akademikerforældre, lægeforældre må “stille sig i kø” eller vælge en anden uddannelse. Det er da en skævvridning at det nærmest er minimumskrav at havde arbejdet som “semilæge” som 19-årig for, at et optagelsesudvalg gider læse ens ansøgning!

Som jeg skriver ovenfor kan det sagtens lade sig gøre uden at have penge eller akademikerforældre. Jeg kan dog sagtens se din pointe i at tilgængeligheden ligger til akademikerbørns fordel.
Men enormt interessant diskussion!

Forresten! Nu kan det være jeg er smådum, men jeg fatter ikke dette som Petranella skriver:

Når vi som faggruppe har så høje indkomster, at de fleste kan flytte ind i velhaverkvarterer og omgås andre med dyre vaner, kan vi nemt komme til at tænke, at hvis de fattige ikke kan spise brød, så må de jo spise kage.

Gider du forklare den?

Sikke glad jeg er for quote funktionen!

[frold]

@"Petranella":ztzpr2y9

Når vi som faggruppe har så høje indkomster, at de fleste kan flytte ind i velhaverkvarterer

Nu kan jeg se du læser ved AU - hmmm så tror du at du som førstegangskøber og som læge får råd til at flytte ind i en villa i Riskov?

28.000 om måneden rækker til en 2V på Amager…

[hansen_1982]

Jeg synes som udgangspunkt at det er ok at skrive at man har stiftet bekendtskab med arbejdet som læge via sine forældre, når man:
1: Ikke bruger en argumentation hvor der skal lyde som om at fordi ens forældre er læger, så vil man selv blive en fantastisk god læge.
2: Ikke tror at det er adgangsbilletten til studiet og derfor skriver sin Motiverede ansøgning sådan.

MEN, jeg vil dog også sige, at det ikke altid er en fordel at ens forældre er fra samme “båd”. Man kan let komme ud i en situation hvor ens interesse for feltet, hvor end dybfølt den end måtte være, er påtaget og derfor ikke helt ens egen. Men hvis man bare gør opmærsom på, at man har fundet interessen for studiet (arbejdet) via sine forældre og derefter bruger en god del plads på at forklare hvorfor interessen er ens egen og ikke påtaget, så tror jeg ikke der skulle være de helt store problemer. Men det skal som sagt ikke bruges som en direkte argumentation for studiet, men mere ens beskrivelse af ens baggrund.
Ligesom at det ikke bør være en fordel at man har lægeforældre, skal man jo heller ikke ligefrem straffes for det. Og hvis det nu virkelig er derfra at interessen for faget opstod, så hører det jo også med til baggrunden.
Den anden ulempe der kan være, ved at have lægeforældre er, at man også kan komme i den situation hvor man mener, at man har mere “ret” til at være på studiet, netop fordi man har den rigtige baggrund. Kommer ens Motiverede ansøgning til at bære præg af dette, så tror jeg bestemt også man falder igennem.