Erfaring med længerevarende vikariat?

Erfaring med længerevarende vikariat?
0

#1

Jeg har 1 år tilbage og påtænker at tage orlov 6-12 måneder for at tage vikariater… Har en del spørgsmål som jeg håber nogen kan hjælpe mig med at besvare

Nogen der har gode/dårlige erfaringer de vil dele ud af ?? :smiley:

Hvordan søger man nemmest vikariat / hvor kan man se ledige vikariater ?

Kan man fylde et år ud - eller er det svært at få længerevarende vikariater ?

Kan det betale sig at melde SU fra i 6 måneder og “kun” tage vikariat i det tidsrun ? Altså mener jo at jeg så ikke må tjene helt så meget, som hvis jeg tog et kalenderår ud…

Er det givet godt ud i sidste ende - bliver man bedre/mere forberedt på det der venter - eller skal man tage og blive færdig og kaste sig direkte ud i det ?

Takker på fohånd for svar :stuck_out_tongue:


#2

Kort svar: Ja.


#3

Kort svar: Ja.[/quote]
Går ud fra du selv har haft et vikariat på baggrund af det “råd”?


#4

Enig i at det er et ‘råd’. Det er et udtryk for min holdning til emnet.

Jeg har ganske rigtig vikariat erfaring. Har 4 måneders ortopædi når sommeren er slut (fordelt over 2 somre på 2 forskellige sygehuse). Desuden 3 ansættelser på lægevikarhold, hvor jeg har været på et af dem i 2½ år.

Det var også et forsøg på at starte tråden, da jeg er interesseret i at høre andres mening om emnet.

Vil selvfølgelig gerne bidrage med et mere konstruktivt svar til de enkelte underspørgsmål. Men det må vente til efter Championns League.


#5

Har haft taget fri, for bla. at tage et vikariat en god del af tiden. Jeg er glad for jeg gjorde det (Tog 3 mdr i stræk), men vil ikke tage fri for at gøre det igen. Regner med at tage et i sommerferien på et tidspunkt. Min personlige grund til at tage vikariatet var at jeg fik et IMCC ophold i starten af semestret, og så passede det perfekt at få vikariat i resten af semestret (Nøje udtænkt).

Mht. SU, så synes jeg bestemt du skal regne lidt på det (Læs: Meget på det), det er for det første lidt af en jungle, og for det andet er det ikke sjovt at skulle betale 1 måneds løn tilbage!

Ja, på FADL.dk. Men jeg skrev bare mails rundt til overlæger rundt omkring i landet. Den første der svarede valgte jeg (Tror jeg her et år efter har fået svar fra 3 stykker, og skrev til 8 såvidt jeg husker).

Personligt er jeg alligevel glad for mine 3 mdr indtil videre. Jeg fandt bla. ud af at jeg nok ikke skulle være kliniker, men det havde jeg nok en idé om i forvejen. Og som det ser ud nu er det jo bestemt ikke usandsynligt at jeg aldrig mere vil sætte mine ben på en medicinsk afdeling (Hvis man ikke tæller mit næste vikariat med). Og det tror jeg ikke at der er særligt mange, foruden dem på Christiansborg, der kan være tjent med.

Mvh. Christian.


#6

Som Krelle siger er der følgende muligheder for at søge vikariater: uopfordret, FADL.dk, og så laegejob.dk

Tror at jo længere man kan være i afd. jo lettere er det at få et vikariat. Når man er lært op, så slipper afd. jo for at ansætte en ny og derved starte forfra med oplæring.

Det er nok ikke direkte svært at få et længerevarende vikariat, men man skal nok være hurtigt ude og ret opsøgende for at det hele skal gå op i en højere enhed.

SU reglerne har jeg desværre heller ikke selv fået helt styr på.


#7

hvad er det egentlig man har i månedsløn hvis man ikke er timelønnet som lægevikar?


#8

Omkring 25 Kilo alt i alt. Jeg fik udbetalt ca. 14-15. Hvis man skal betale SU tilbage, kan den nemt komme ned under 0 :smiley: .


#9

[quote=“mhhd”:syj115l8]Jeg har 1 år tilbage og påtænker at tage orlov 6-12 måneder for at tage vikariater… Har en del spørgsmål som jeg håber nogen kan hjælpe mig med at besvare
Nogen der har gode/dårlige erfaringer de vil dele ud af ?? :smiley:
Hvordan søger man nemmest vikariat / hvor kan man se ledige vikariater ?
Kan man fylde et år ud - eller er det svært at få længerevarende vikariater ?
Kan det betale sig at melde SU fra i 6 måneder og “kun” tage vikariat i det tidsrun ? Altså mener jo at jeg så ikke må tjene helt så meget, som hvis jeg tog et kalenderår ud…
Er det givet godt ud i sidste ende - bliver man bedre/mere forberedt på det der venter - eller skal man tage og blive færdig og kaste sig direkte ud i det ?[/quote]

For at besvare nogle af dine spørgsmål kan du som udgangspunkt med stor fordel læse FADLs lægevikariatsvejledning, der er hurtigt overskuet. Find den på http://www.fadl.dk/fadldk/for-medlemmer … ikariater/

Hvis du tænker på at starte “stille” ud lægevikarmæssigt, bør du undgå skadestuerelaterede vikariater, især de medicinske. Generelt er vikariater i psykiatrien fredsommeligere end i somatikken.
Jeg arbejder selv helt aktuelt i et psykiatrisk lægevikariat, hvilket jeg er superglad for. Det giver mig mulighed for at komme ind i hverdagen på en sygehusafdeling samtidig med, at jeg tempomæssigt kan følge med, for det meste

Omvendt skal du ikke være bange for at kaste dig ud i det, hvad enten du vælger et somatisk eller psykiatrisk vikariat. Det er bare at gå i krig! Det vigtigste er at sætte sig ind i lægevikariatsvejledninger (fx ovennævte fra FADL), inden man påbegynder et vikariat, og at hente information fra andre, som du gør her nu ved dette indlæg.

Når du ansøger, er afdelinger som regel interesseret i, at folk bliver så længe som muligt. Det giver mere sammenhængskraft og arbejdsintegritet, når lægevikaren forbliver på en afdeling i længere tid. Er også bedre for lægevikaren selv. Jeg tror med andre ord ikke, det generelt er noget problem at få et længerevarende vikariat :doc:


#10

Endelig synes jeg lige, det skal tilføjes, at du ikke skal tænke så meget over, hvad man præcist forventer af en lægevikar. Der er natuligvis nogle formelle ting som, at man skal have bestået 8. semester og lignende.

Du er jo langt fra den eneste, der har nogle kliniske hængepartier, for at sige det sådan, når man kommer ud som helt ny og grøn i hospitalsverdenen. Jeg har selv mødt reservelæger på medicinske afdelinger, der har svært ved at lægge venflons eller at tage en A-punktur.
Det er ikke så meget alt det, det handler om. Det er langt mere for det første at sige til sig selv, man kan meget mere, end man lige er klar over. Og så derfra, når den, forståeligt nok, første lidt svære tid i et vikariat er forbi, bare kaste sig ud i udfordringerne. Der er hele tiden mange og nye problemstillinger at forholde sig til. Man kan slet ikke undgå at komme til kort i ny og næ - og når det så sker, for det vil det uundgåeligt på et tidspunkt, så skal man slet ikke være bange for at spørge sig frem. Hellere en gang for meget end for lidt.

I det hele taget indbefatter et vikariat både journalskrivning og praktiske arbejdsopgaver, nogle dage mere det ene end det andet, men det skifter gevaldigt.

Al begyndelse er svær - for nyuddannede læger og lægevikarer mest pga de mange nye og uvante, logistiske og praktiske ting, der er meget afdelingsforskellige. F.eks. elektroniske patientjournaler og medicinering (OPUS, EPM m.m.), hvem man kontakter i den enkelte situation, hvordan blodprøver bestilles osv osv. Alt sammen forhold, man først rigtig får styr på, når man står på afdelingen i en given, klinisk situation.

Så, det vigtigste er ikke at have berøringsangst, huske sig selv på alt det, man faktisk kan (der er mere, end man mange gange tror) og endelig ikke være bange for at spørge (læger, medstuderende, sygeplejersker, lægesekretærer, SOSU-assistenter osv), når tvivlen melder sig.
Det ved jeg nemlig selv, da jeg selv har haft, og fortsat nu har, lægevikariat. F.eks. har jeg først rigtig fået styr på anlæggelse af ventrikelsonder og urinblærekatetre efter, jeg er gået i gang med vikariat.

Du finder ud af det hele hen af vejen - bare spørg og kast dig ud i det.
Held og lykke med vikariatet.