Et spørgsmål til studerende/færdiguddannede

Kommende studmed
1

Hej alle sammen

Jeg har et spørgsmål angående arbejdsbelastningen under og efter medicinstudiet, som jeg inderligt håber der er nogen der vil dele deres erfaringer i forhold til. Jeg har læst mere eller mindre alt der angår emnet herinde, men føler stadig jeg har nogle ubesvarede spørgsmål.

Jeg står med et tilbud om en plads på medicin studiet på KU, efter sommerferien, igennem kvote 2. Umiddelbart er det min store drøm der er gået i opfyldelse da jeg efter gentagne ansøgninger og 2 års gennemført farmaceutuddannelse endelig kom ind, stik imod hvad jeg havde regnet med. På den anden side så er jeg i dag en 24 årig mand, gift, og regner med at få børn inden alt for mange år. Desuden vil jeg formentlig skulle arbejde ved siden af studiet, og så er jeg meget engageret i politisk arbejde, som tager en del af min tid. Jeg forsøger konstant at følge med i nyheder, læse bøger, deltage i foredrag, give/få undervisning med mere.

Mit spørgsmål er om denne hverdag med børn, lønnet og politisk arbejde ved siden af studiet vil kunne harmonere med medicin studiet, og specialiseringen/arbejdet som læge uden at jeg bliver fuldstændig ødelagt fysisk og psykisk. Jeg er bekendt med at arbejdsbelastningen varierer fra speciale til speciale, men gælder dette også under specialeuddannelsen?

I forhold til min beslutning, så har jeg på den ene side to af mine venner der er medicinstuderende, som også har mange forpligtelser at se til ved siden af studiet, og tilskynder mig til at tage imod pladsen. På den anden side har jeg en anden ven som er tandlægestuderende på PANUM, og har en svoger som er læge, der fortæller mig at jeg kan se frem til 6 års helvedet efterfulgt af 6-8 års yderligt helvede med overarbejde, 24 timers tvungne vagter og en hverdag hvor jeg vil være fuldstændig smadret/stresset når jeg endelig kommer hjem. Han stiller dette op imod min fremtid som farmaceut, hvor jeg, fra jeg har færdiggjort min uddannelse, vil kunne få en stabil og godt betalt arbejdsdag fra 8-16, uden at jeg er fuldstændig mentalt og fysisk udkørt når jeg kommer hjem, og dermed vil have tid og overskud til andre ting i mit liv. Der er ingen tvivl om at selve arbejdet som læge tiltaler mig mere, end farmaceut, men som nævnt er der andre faktorer som spiller ind.

Jeg er klar over at studiet kan variere i hårdhed fra person til person, og jeg tror derfor også jeg er mest betænksom i forhold til livet efter medicinstudiet, i specialeuddannelsen osv. Under alle omstændigheder så vil jeres råd/erfaringer være guld værd, hvad enten i er under studie eller færdiguddannede, da jeg virkelig er i vildrede.

2

Jeg ved ikke hvad du gerne vil høre - du har jo fået input både for og imod fra venner.

Man skal også gøre sig klart om man vil være offentlig ansat som de fleste læger jo nu en gang er.

Jeg mener det er et privilegium at være offentlig ansat, men det er også det der nogen gange frustrere mig - lad mig uddybe:

Jeg kan gå hjem kl. 15.24.
Overarbejde honeres eller afspadseres.
Min løn stiger uden jeg skal gøre noget andet end at møde på arbejde (stort set)

Ulempe:
Manglende holdånd og at vi arbejder for et fælles mål eller projekt
Ingen tjekker mail i tidsrummet fredag kl. 14 til mandag kl. 8

Der er flere issues på den ene eller anden konto. Ovenstående vilkår er jo forskellig fra afdeling til afdeling og fra speciale til speciale.

Der er jo folk der ligger mere i deres arbejde uden at får løn derfor, men er du advokat eller projekt arbejder i det frie erhvervsliv arbejder du jo væsentlig mere.

En genbo arbejder f.eks. hos Novo, som ikke uddannet læge, med 100timer om ugen lønnet for 37,5 timer. Venner der er advokater arbejder 50 timer. Ikke til en væsentlig bedre løn. De skal tjekke mail i weekenden, de har en mobil der kan ringe hele tiden. De er på 24/7.

Jeg har fri kl. 15.24 og kan handle før de fleste andre på vejen hjem. Motorvejen er der ikke meget trafik på før 1-11/2 time senere - i hvert fald de nordsjællandske motorveje. Jeg kender min arbejdsplan en måned i forvejen. Mine ferie bliver ikke inddraget, som f.eks. for min Novo genbo, der måtte ændre sin sommerferie, da et projekt liiiiiige skulle være færdigt.

Tilgengæld savner jeg nogle gange at man er mere “på” at man har et større fælles mål, at man arbejder mere efter nogle kvalitetsmål der skal opnås, at vi i fællesskab søger at levere og præstere. Læger er desværre individualister.

Når det er sagt, så har jeg aldrig fortrudt mit valg. Jeg er en glad læge, meget glad endog.

Jeg ville ikke bytte med det private, så skulle det være fordi jeg var selvstændig - men det kan man også blive som læge :wink: (almen praktiserende læge, privat praktiserende psykiater/øre-nøse-hals læge etc…)

3

Tak for dit svar frold

Det er lige den type svar jeg har brug for, og jeg håber at der er andre der vil bidrage med mere af den skuffe, både i forhold til studiet og efter.

Du har ret i at jeg har fået indput fra venner, både for og imod, men netop dette kombineret med de mange andre ting jeg har læst på dette glimrende forum, har måske bare bidraget til min forvirring omkring hvad der er myte og hvad der er fakta. Jeg savnede i høj grad noget indsigt fra nogen der står som færdiguddannet og har været igennem møllen, og som kan aflive eller sætte myterne i kontekst.

Er det dit indtryk at dit tilfælde er enkeltstående eller udtryk for den generelle tendens? Er de ting man hører om 60 timers arbejdsuger med tvungne tillægsvagter, og en kynisk økonomisk tilgang til behandlingen, hvor du kun har 10 minutter per patient før du må stresse videre til den næste, uden så meget som at kaste et blik på journalen, myter, eller noget der forekommer i forløbet? Problemet er at jeg oprigtig ønsker at hjælpe folk med min uddannelse, men det er mit indtryk at man som læge er i “systemets vold”, og det eneste man kan yde til patienten udover den hurtige standard behandling, er et ekstra smil eller en venlig tone. Som nævnt må andre også meget gerne fortælle deres indtryk.

4

Hejsa,

Smider lige en hurtig her! Jeg har selv læst til farmaceut i to år og hoppede derefter over på medicin og det er det bedste der er sket for mig. Det sagt, så spiller jeg på to landshold og arbejder ved siden af da jeg ikke får SU. Det kan sagtens lade sig gøre, men man skal nok gøre op med sig selv at man så ikke får 12 tal efter 12 tal. Derudover går jeg i en klasse med folk der har børn og nogle har fået deres andet barn under uddannelsen. Jeg skal igang med 5 semester og er ikke bagud, men er indstillet på det kan ske og der er jo ikke jordens undergang. Hvad angår uddannelsen, så go for it, det er svært at komme ind og du vil med garanti fortryde at du ikke gav det en chance. Det er bare så meget mere spændende end farma!!!:slight_smile:

5

Mange tak for dit indskud studmed27

Det har helt sikkert givet mig mere tryghed i forhold til tidsbelastningen på studiet, samt det at studiet er noget for mig. Alligevel betyder det efterfølgende arbejde også en hel del, hvorfor jeg håber frold eller andre kan give lidt yderligt input til “myterne” jeg stillede op i mit foregående spørgsmål. Måske er jeg heller ikke den eneste der sidder med disse overvejelser, og søger et svar her på siden, så jeg håber der er nogen der vil give sig tid til et kort bidrag.