Et stort ja tak til kritik! Motiveret ansøgning


#1

Således ser min motiveret ansøgning ud so far. Den fylder ikke helt en A4-side(endnu) og jeg har endnu ikke læst korrektur på den. Jeg håber I har en masse gode råde til mig!!

Det er med stor interesse og vilje jeg søger om at blive optaget som lægevidenskabelig studerende. Jeg mener at interesse er vejen til al viden, og med den interesse følger et ubrydeligt engagement. Hvis I optager mig på det lægevidenskabelige studie vil I ikke bare se en lykkelig studerende, men en hårdtarbejdende, motiveret, engageret, samarbejdsvillig og dygtig studerende der vil udvikle sig på alle tænkelige måder til at blive en af de bedste læger!

Jeg blev student i 2009 med matA, fysB og kemB som linje, og nu har haft et sabbatår med en masse arbejde så jeg kunne spare penge sammen til en rejse til USA. Jeg håber rejsen vil give mig et indblik i kulturen, samt hærde mig mere til at stå på egne ben ude i verden.
Jeg har lige så længe jeg kan huske interesseret mig for menneskets anatomi og medicinsk behandling og jeg har folkeskolen af vidst, at hvis lægevidenskab var hvad jeg ville læse skulle der knokles. Jeg har derfor igennem hele gymnasiet sat utroligt høje krav til mig selv, og jeg er gået helhjertet ind i en hver opgave. Denne målrettethed har jeg ikke tænkt mig at ændre på, hvis I optager mig. Tværtimod. Jeg vil være selvkritisk, seriøs og selvstændig og arbejde hårdt for det jeg har ville være lige siden jeg var barn – Læge.

I min tid på arbejdsmarkedet har jeg fået utrolig meget erfaring med at arbejde sammen med andre mennesker i et team. Samarbejde, respekt og tolerance har været meget vigtig for mig for at kunne trives. Desværre ligger al min erfaring inden for marketing og handel, men dette har virkelig gjort mig bevidst om hvad jeg absolut ikke vil med mit liv. Jeg vil arbejde med mennesker på en måde hvor jeg virkelig hjælper dem og som læge synes jeg man giver den største hjælp der kan gives. Som Phoner i Alm. Brand Forsikring fandt jeg for alvor ud af at jeg ikke trives på helt egen hånd. Der var intet samarbejde mellem kolleger og kundekontakt var over telefon, hvilket for mig er alt for upersonligt. Jeg fortrækker helt klart at se personerne i øjnene når jeg skal yde service og hjælp.

I gymnasiet fik jeg øjnene op for psykologiens verden med Freud, Pavlov og de mange andre. Dette fik også mine øjne op for de utroligt mange kategorier der er inden for lægevidenskab. Jeg fandt hurtigt ud af, at psykologi virkelig interesserede mig og jeg har derfor besluttet mig for at psykiatri ville være et perfekt speciale for mig. Heri får jeg hele den lægevidenskabelig baggrund jeg har drømt om som lille og min nye passion, psykiske lidelser og behandling af disse. At se hvordan nyfødte børn kan formes og manipuleres blot uden øjenkontakt forskrækker og fascinerer mig på samme tid og jeg er helt syg for at lære mere. Dette leder mig ind på at fortælle, at jeg ser frem til at uddanne mig, og uddanne mig, og uddanne mig igen. For som læge kan man altid læse mere og blive klogere på flere områder. Det tiltaler mig meget. På det ene år jeg ikke har gået i skole og ikke har brugt mig selv bogligt har jeg haft et kæmpe afsavn til studielivet. Jeg er derfor ikke i tvivl om at jeg ville nyde hvert et sekund af det på universitetet. :doc:


#2

Hejsa,

Det kan være jeg misforstår tonen, men jeg synes måske den er lige lovliv selvsikker, snæversynet og egentlig også lidt upersonlig.

En del af det at læse en ansøgning er vel også at kunne se mennesket bag ansøgningen. Her ser jeg ikke et billede på en studerende jeg mener kunne klare eller være egnet til studiet. Dit engagement skinner igennem, men det tager overhånd. Du har en særinteresse og det fint nok, men du skal også være en “åben bog” og ikke en lukke super maskine der bare ved hvilken vej du vil. Jeg sidder ikke tilbage med et indtryk af det er hel velovervejet…

Jeg sidder og tænker - hende der skal da læse psykologi og ikke til læge. Hvad er dine menneskelige egenskaber.

Jeg kan fuldstændigt have misforstået dig, men det er den oplevelse jeg sidder tilbage med efter en gennemlæsning…

Btw: Hvad er en phoner?