Facebook status og stud.med. - Debat i MOK


#1

Anne Fogh Hansen skriver i MOK Årgang 41, nr. 25, http://mok.info/www_udgiv/aarg_41/mok25.pdf et indlæg i debatsektionen om stud.med.'ers Facebook status. Jeg vil gerne sige hørt!

Jeg synes det er noget underligt noget, at man føler sig nødt til at skandalisere hospitalsarbejdet, når man selv ved hvor “sjovt” det er at være patient, hvor udsat man kan være, når ens pårørende og bekendte tager en tur på hospital. I den situation er man ekstremt sårbar, da sygdom og alt hvad det indebærer er noget meget privat. Tanken om at medicinstuderende eller andet personale på en meget “kreativ” måde i et så uprivat forum som Facebook melder ud, at det er “fedt” eller “klamt” eller noget andet primitivt, ikke ret neutralt og professionelt, er i min mening meget ubehaglig. Og jeg tænker at sådan en person måske ikke er opgaven moden - eller i hvert fald viser han/hun ikke ret meget situationsfornemmelse…


#2

Har også læst indlægget i MOK. Er fuldstændig enig i at Facebook eller andre medier ikke bør anvendes til kommentering af hvad/hvordan/hvorfor man har gjort dit og dat på sygehuset og hvordan det var eller ikke var og om hvor klamt det var!

Der er kun 1 af mine ‘venner’ på Facebook der skriver den slags indlæg, men det er tilgengæld også meget afslørende. Her får man næsten at vide hvem der er indlagt og om der har været hjertestop og hvordan det gik.

Så er det bare Anne Fogh Hansen’s venner der ikke har pli? Og har vi evt. 1 fælles ven? Eller er det et generelt problem?


#3

Er fuldstændig enig i ovenstående - det er næsten usigeligt dumt og uprofessionelt at udlægge hospitalsarbejde og -hverdag på offentligt tilgængelige steder som f.eks. facebook. Brølende amatørpræget!

Jeg synes, det tangerer til at være et brud på medicinstuderendes og lægers tavshedspligt. De fulde konsekvenser af massemediers og internettets foreteelser er ganske vist ikke fuldstændigt forstået og begrebet den dag i dag. Og netop derfor tror og håber jeg, der fremover vil komme en form for konsekvens af den type åndsforladte udstillinger af syge menneskers ulykke.

Man bør gøre det fuldstændig klart overfor den slags ådselssugende sensationsgribbe, at det på ingen måde er en lægegerning værdigt at udstille syge mennesker så sjofelt. Mennesker med hang til at fråde i andres sygdom og ulykke bør ikke blive læger. De kan vel for f… udstille deres åndsformørkede forråelse og himmelråbende dumhed, uden at det behøver at være på bekostning af andre!

Til den slags mennesker er der bare ét at sige: Hold jer langt væk fra lægefaget! :x:


#4

enig i ovenstående, også diverse tv-kanaler der pludselig står og filmer patienter/pårørende/personale på sygehuse for underholdningens/historiens skyld er i mine øjne et skråplan