Hey Allesammen !
Jeg har egentligt et par kommentarer:
Først til det med journal kortet til PDA’en: Jeg har lige været i 8 sem. klinik og havde efterfølgende et vikariat i sommerferien. Jeg havde inden da hentet FADL’s papkort, og havde også fået skrevet dette ind på min PDA som worddokument. Jeg skulle have et vikariat, hvor jeg skulle skrive mange journaler (op til 8-9 om dagen), så det var vigtigt, at det gik stærkt og var godt gennemarbejdet.
Problemet med kortet er, at man ikke kan skrive pt’s svar på det, med dets force er helt klart at det er nemt at finde (pga det er stift), går ikke i stykker og sidst men vigtigst; det giver et godt overblik. For det er, i mine øjne, helt klart PDA’ens “bagdel”. Man mangler overblikket. Skærmen er ikke stor nok, og det er ikke nemt nok at bladre og finde det man lige mangler. Jeg ved ikke om det hjælper at lave det til en tomeraider fil, men jeg tvivler. Fordelen med tomeraider filen kunne dog være, at man kunne lægge de hyppigste fraser ind. Dem savner man ind i mellem.
Desuden lærer man sig jo hurtigt basis opbygningen af journalen, og bruger herefter kun kortet til at diktere efter. Her er det, om muligt, endnu vigtigere, at have overblik.
Ideelt tror jeg ville være, om man kunne lave en skapelon, der ville indeholde kasser man kan krydse af. Man løber jo en million symptomer igennem, og istedet for at skrive dem op, kunne man blot trykke på de ting, pt svarer positivt til. Det ville virkeligt spare tid.
Jeg ved ikke med jer andre, men jeg synes også der er et problem at følge med, når man skal skrive ned på PDA’en. Har man fx et stykke hvidtpapir foran sig, kan man hurtigt springe fra sted til sted og skrive ting ned. Det mangler PDA’en. Desuden skriver man bare lige lidt langsommere, end man gør normalt, og det skal jo alligevel ikke printes ud, blot læses at dig selv til dikteringen. Så det SKAL ikke være pænt.
Konklusion: Jeg har desværre oplevet, at måtte skubbe min ellers flittigt brugte IPAQ lidt til siden, til selve “slavedelen” af journaloptagelsen. Den bliver selvfølgelig stadig brugt til medicin, syndromer, diagnose og andre opslagsværker, men den mangler det visuelle overblik. Det kunne måske reddes med andre tekniske funktioner, men jeg har ikke fundet en god løsning endnu.
Den anden kommentar:
De engelsktalende lande har den fordel, at de er mange… og derfor udvikler de ting, der ofte noget senere kommer på dansk. Det jeg snakker om, er talegenkendelse, der så af en computer skives ned. Det er udviklet til engelsktalende lande, men man tør kun håbe at det noget der kommer til vores bredegrader i den næreste fremtid.
I så fald kan vi aflevere vores dikterede tale via bluetooth/IR eller andet, og journalen bliver skrevet.
Min ønsketænkning er stadig, at journalen består af kasser, der skal fyldes ud, og så skal journalen blot sendes og printes. Det kræver selvfølgelig små ændringer i ideen “journal”, idet konklusioner og resumé’er mm. jo altid vil være individuelle, og derfor må dikteres i en anden forbindelse.
Nok for nu. Glæder mig til at høre om der er andre, der har haft lignende oplevelser med deres PDA.
Jeppe[/u][/quote]