Feedback til MOT ønskes :)

Jeg har arbejdet på en motiveret ansøgning, og håber at der er nogler her inde, der vil være så venlige at komme med lidt konstruktivt kritik til den :slight_smile:
På forhånd tak

Motiveret ansøgning.

Jeg har i mange år haft et brændende ønske om at blive læge. Jeg har altid været fascineret af kroppens fysiologi og anatomi, hvordan alting indeni os hænger sammen i et fint netværk, og at man kan reparere kroppen, når den bliver syg.

I gymnasiet lærte jeg, at arbejde tværfagligt, og via mine jobs som butiksmedarbejder og pædagogmedhjælper i børnehaver og vuggestuer udviklede jeg mine kommunikations evner. Disse to kundskaber har jeg med stor glæde kunne overføre til min påbegyndte uddannelse til sygeplejerske. I 2010 ansøgte jeg om optagelse på Københavns Universitets lægevidenskabelige retning, men blev i stedet optaget på Professionshøjskolen Metropol som sygeplejerskestuderende. Som sygeplejerskestuderende har jeg opnået en bred viden om kroppens anatomi og fysiologi, den faglige terminologi, mikrobiologi, om patienters opfattelse af at være syg, hvordan man hjælper patienter med at få et optimalt sygdomsforløb, og om sygeplejerskens virksomhedsområde. Som led i sygeplejerskeuddannelsen var jeg 2 uger i november i klinik på Hvidovre Hospitals kirurgiske gastroenhed, og er på nuværende tidspunkt i gang med et 10 ugers klinikophold fra februar til april på samme afdeling. Under mine klinikophold har jeg arbejdet tæt sammen med sygeplejersker og læger, og har oplevet hvor vigtigt samarbejdet imellem faggrupperne på hospitalet er. Jeg har arbejdet med tværfaglighed i praksis, og har videreudviklet mine kommunikationsevner i det tætte forhold og samarbejde med både patienter og personale på hospitalet. Jeg har fået et indblik i lægernes dagligdag på hospitalet, da jeg har overværet stuegang, operationer og deres samarbejde med sygeplejerskerne. Og videre har jeg oplevet hvordan, jeg kan bruge min teoretiske viden i praksis.

Jeg har via sygeplejerskeuddannelse arbejdet med udenadslære, og har en bred faglig basisviden, der vil hjælpe mig under medicinstudiet, og som jeg kan videreudvikle i stedet for at starte fra bunden. Jeg vil ha en grundlæggende viden om mange af fagene såsom anatomi, fysiologi og cellebiologi, og er vant til case-studier.

Mine sygeplejerskestudier har kun givet mere ilt til mit brændende ønske om at blive læge, og min store drøm er at blive kirurg. Jeg er en motiveret studerende, som ved hvad jeg vil opnå, og går målrettet derefter. Ligesom alle andre, møder jeg bump på vejen, men i stedet for at lade mig slå ud af dem, så bruger jeg dem til at reflektere og videreudvikle mig selv. Jeg er klar til at møde udfordringerne, som medicinstudiet vil bringe, og vil møde dem med gåpåmod og motivation.

Det fylder præcist en side med skriftstørrelse 12 og 1½ linjeafstand.

Hej Mille

Jeg er en af dine medsøstre eller konkurrenter (tag det som du vil:)) til en af de eftertragtede pladser på KU. Dvs. ingen ekspert vedr. ansøgningsskrivningen, men en der også kæmper med det.

Du skal i hvert fald få tjekket det sproglige, f.eks. ikke skrive ‘jeg vil ha’ men ‘jeg vil have’…

Desuden synes jeg at du skriver alt for lidt om selve medicinstudiet og alt for meget om sygeplejerskestudiet. Det kan nok andre kloge hoveder herinde guide dig igennem bedre end jeg kan.
Mit forslag vil nok være at du flytter de erfaringer du har fået som sygeplejerskestuderende over i CV og frigør pladsen til at berøre medicinstudiet.

Og, IMHO, er det lidt tidligt at fastlåse sig til f.eks. kirurgi ell. andet, inden du overhovedet har lært alt det basale (forstået kun i sammenhæng med ansøgningen og hvem der læser den). Jeg har jo også mine drømme … :slight_smile:

Held og lykke med det! Håber vi ses på KU næste skoleår :smiley:

Mvh
Mignon

Tak for reminderen med det sproglige :wink: Er vist blevet skadet af for meget sms/chat skrivning.
Og tak for de gode råd :slight_smile: er bestemt noget jeg vil tænke over, når jeg arbejder videre med min ansøgning!

Du må også have held og lykke :smiley: