Feriedagpenge for nyuddannede

Feriedagpenge for nyuddannede
0

#1

Da jeg som ny-udklækket kandidat modtog informationsmateriale fra Akademikernes A-Kasse og endvidere deltog i FAYL’s overlevelseskursus for nyuddannede læger, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle melde mig i A-kasse.
Et af de argumenter for indmeldelse, som jeg blev præsenteret for var, at man optjener 10 feriedage med dagpenge i uddannelses-året og 15 ferie-dagpengedage i året efter.
Dertil kommer at man som nyuddannet får rabat på kontingentet til DADL - såfremt man er medlem af A-kasse - denne rabat bortfalder hvis man ikke er medlem og man skal så betale fuldt kontingent til DADL fra starten.

En kedelig overraskelse ventede mig denne morgen. Jeg har opbrugt mine 10 feriedage som jeg har optjent under turnus-arbejdet i 2005. Jeg har derfor søgt om at få udbetalt feriedagpenge for endnu en uge.
Men NÆH NEJ - sådan spiller klaveret ikke. Det viser sig, at de feriedage man optjener under sit arbejde skal trækkes fra de 15 dage man har ret til feriedagpenge. Endvidere benytter AAK síg af en anden beregningsmodel for, hvordan man udregner, hvor mange arbejdsgiver-betalte feriedage man har optjent. :twisted:

Regnestykket for mig angående ferie i ferieaåret 06/07 bliver:

10 feriedage med løn fra sygehuset
3! dage med feriedagpenge.

SUMMA SUMMARUM: Jeg har ret til 13 dages ferie i indeværende ferieår - resten bliver for egen regning. :evil:
Dette er skrevet til oplysning for kommende kolleger i samme situation - lad være med at købe argumentet om “at du får dagpenge i 15 feriedage året efter du er uddannet”.

Nu er det så at jeg - i min vrede - overvejer at udmelde mig fra A-kassen - men jeg vil gerne om nogen lige kan fortælle mig, hvad fordelene ved medlemskab er, såfremt man som kvinde skal på barsel - får man noget som helst udbetalt fra AAK, hvis man holder sig til 6 måneders barsel?
(og til de der kender mig og allerede står på spring med et “naaaj - tillykke” nej - det er ikke aktuelt lige nu!) :lol:

Mange surmulende hilsener

Linda


#2

Er det nu også rigtigt, det tvivler jeg på.

Hvor om alting er jeg har dags dato meldt mig ud af A-kassen.

Jeg har ene og alene været medlem a-kassen for at få ret til dagpenge ved dimittendsats fra 1mdr efter min sidste eksamen og indtil turnusstart. Alt i alt dagpenge i 1mdr og 12 dage.

Jeg har svært ved at se hvad en a-kasse kan gøre for mig…


#3

[quote]Er det nu også rigtigt, det tvivler jeg på.
[/quote]
Nu er jeg ikke typen der siger “hvad sagde jeg” meen…:
http://www.laeger.dk/portal/page/portal … GENTSATSER

Det vil sige besparelsen bliver:
3 år á 2535 + 1 år á 1690 + 1 år á 845 = 10.140,-

holdt op imod et årligt kontingent til AAK på 4260 samt de dagpenge du måtte have modtaget - tjooo - det varer da lidt inden den udgift ikke kan svare sig.

Og nej! - jeg er ikke provisionslønnet hos AAK :lol:


#4

Hmm mener bare der i noget intro materiale jeg modtog i sin stod at der ikke længere var rabat ved samtidig A-kasse plus DADL, da det var afskaffet.

Hvor om alting er - jeg har meldt mig ud…


#5

[quote=“Christie”:aiaj649d]Nu er jeg ikke typen der siger “hvad sagde jeg” meen…:
http://www.laeger.dk/portal/page/portal … GENTSATSER[/quote]

Jvf. ovenstående link, så gælder kontingentreduktionen kun, hvis man er kandidat fra vinteren 2005 eller tidligere…

  • Mikkel

#6

Har du været så meget på forkant at du har ringet og fået bekræftet det hos DADL - eller er det udelukkende den grafiske opsætning på siden der får dig til at lyde så skråsikker?

I hvert fald så kan jeg oplyse, at jeg er kandidat fra sommeren 05 - og jeg får den nævnte rabat.


#7

Jeg kan kun henvise til teksten på siden, at du får rabatten er da glimrende, men det er altså ikke det, der står på siden.

Mon ikke du har misforstået teksten? alle nye kandidater får rabat, ifølge siden er kontingentet 845 de første tre år og hhv. 1690 og 2535 de følgende to år - dette gælder alle kandidater og ikke kun de som er medlemmer af A-kassen jvf. siden, som jeg læser den.

Men, hvis du har været kontigentfri det første år, så passer det med de “gamle” satser.

  • Mikkel