Forskellen på AU og SDU?

Hej,

jeg er en af de heldige, der netop har fået en plads gennem kvote 2 i Odense. Jeg bor i Århus og har derfor søgt 1.prio. heroppe. Men nu er jeg kommet lidt i tvivl om, hvad forskellene i opbygningen af de to studier er. Jeg er fuldstændig ligeglad med geografien. Jeg vil bare gerne være sikker på, hvilken studieform, der tiltaler mig mest og vælge der ud fra.

Er der nogen, der har et overblik over fordele og ulemper ved de to uddannelser? Bl.a. kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad forskellene på eksamenerne er, på opbygningen og hvor stor en del pratisk læring der er på hver. Selvfølgelig også hvis der er andet, der spiller ind, og gerne, hvorfor I selv har valgt som I har.

Jeg tror ikke at det faglige er specielt forskelligt. Slutproduktet (lægen) er nok af samme kvalitet.

Ang. eksamenerne, så er der på AU store eksamener, der går over flere semestre, hvorimod disse eksamener på SDU er delt op i flere mindre eksamener.

I praksis betyder det, at man på AU til tider læser til eksamen i mange timer hver dag over en længere periode, til gengæld har et ‘lalle’-semester, hvor der ingen eksamensstress er.
På SDU føler man nok at man læser til eksamen hele tiden ?

http://www.studmed.dk/indlaeg71053.html … nik#p71053 her kan du se hvordan kliniktimerne er sammensat på de forskellige universiteter.

Hej

Vælg for guds skyld SDU (jeg kommer selv fra AU), hvis du er et progressivt menneske, der vil hade at gå på et konservativt studie, hvor eksamens- og undervisningsformerne ikke har ændret sig de sidste 30 år, og hvor brugen af it - både som studieredskab og informationsværktøjfra institutternes side - er ikke-eksisterende.

Her et par konkrete forskelle:
SDU: Løbende evaluering i form af mange mindre eksaminer
AU: Ingen løbende evaluering da der kun er få store eksaminer

SDU: Mere integreret undervisning
AU: Hvert enkelt fag gennemgås slavisk hver for sig.

GENERELT:
SDU: Moderne (f.eks. er der tidligt fokus på kommunikationen mellem læge og patient)
AU: Gammeldags (f.eks. opereres der stadig med lysbilleder ifm. undervisningen, og trelaget gennemslagspapir / carbonpapir anvendes ved eksaminen)

Held og lykke uanset hvilket studie du kommer til at vælge. Som sagt i andre indlæg er outputtet det samme uanset studiet.

Mvh
RTC