Forsker eller hospitalslæge?

Forsker eller hospitalslæge?
0

#1

Hej

Jeg er meget i tvivl om hvorvidt jeg hellere vil være forsker end hospitalslæge når jeg bliver færdig. Forskning i det private har nogen lukrative fordele som jeg godt kan blive fristet af, f.eks. ingen nattevagter, tilkald og bedre startløn. Til gengæld er jeg måske lidt i tvivl om hvordan hverdagen er for det ene job kontra det andet? Der er jo også forskning som hospitalslæge ligesom der også er andet at lave end microarrays som forsker i privaten.

Håber nogen kan fortælle mig hvad de har valgt eller overvejet at vælge, samt måske hvordan arbejdslivet er det ene og det andet sted.

/D


#2

Hej!

Nu har jeg godtnok ikke oplevet at være læge, men jeg har været forsker i en del år (og er nu begyndt på medicinstudiet - grunden ser du, hvis du læser videre :slight_smile: )
… så jeg vil fortælle dig lidt om dagligdagen som forsker!

For en forsker drejer alt sig om PUBLIKATIONER!!! Og lidt flere publikationer! Som regel arbejder du med at (a) analysere data fra dit projekt, (b) gennemgå ny litteratur indenfor dit felt/projekt, © samle a & b sammen til publikationer fra dit projekt. Når du får lidt mere erfaring, kan du jo undervise på uni, vejlede Phd’ere og Cand’ere i deres speciale, rejse land og rige rundt og holde forelæsninger hvis dit emne er hot.
Jeg synes det er spændende at være forsker og tanken om, at man jo bare er super-duper ekspert inden for sit heeelt eget område/projekt er også tiltrækkende.

Den allerstørste bagdel (efter min mening) er, at du bare ikke er så sikker i dine lønforhold som hvis du arbejder som alm. (hospitals)læge! Som regel varer forskningsprojekter 2-3 år og skal du bruge flere penge eller mere tid, må du søge. Får du ingen midler, too bad 8) - ingen løn! I langt de fleste tilfælde er du altså selv ansvarlig (med lidt input fra din overordnede of course) for at skaffe midler. Derfor bruger man som forsker cirka 90% af sin tid på at tænke over fondsansøgninger og skrive fondsansøgninger. Det bliver hårdt hen ad vejen - især når man har familie etc. at tænke på.

… Så hvis du har nerverne udenpå frakken eller vælger et emne, der garanterer bundløse midler, så vil jeg anbefale forskning! Det er skide fedt at forske!!!

Jeg blev træt i hovedet af de utallige ansøgninger, så valgte derfor at begynde at læse til læge istedet ---- meeeeen det udelukker jo ikke en returrejse til mit forskning :lol:

Held og lykke med dine spekulationer

Kat


#3

Jeg tvivler på at man kan hæve en højere hyre som forsker end som turnuslæge. Man tjener med tillæg ca. 30.000 om måneden som turnuslæge, og de rette steder (provinsen) er der rigelig mulighed for overarbejde.

Der er desuden rig mulighed for at forske ved siden af arbejdet som læge, og har man evnerne og interessen får man en ph.d i nakken.

Du skriver ikke noget om hvad dine forudsætninger er for at vælge, og jeg gætter på det korte indlæg på at du næppe er kommet i gang med klinikken. Det er heldigvis sådan at man på medicin får 2,5 år klinik hvor man prøver livet som læge, og skriver en eller flere forskningslignende opgaver. Så når man er færdig har man faktisk prøvet begge dele til ikke at vælge i blinde.