Forskningsassistent -

Hej,
Jeg har i 2-3 dage helt forgæves forsøgt at lede efter diverse forskningsprojekter, men jeg tror, at jeg søger de forkerte steder, hvorfor jeg nu bliver nødt til at skrive her i forummet, og bede om jeres hjælp.
Jeg ønsker at assistere i et forskningsprojekt. Det kunne være super fedt, hvis det havde noget med tænder, mund og kæbe at gøre (Jeg er dog åben over for andre sundhedsrelaterede projekter).

Kender I nogle virksomheder som har brug for forskningsassistenter? Jeg har virkelig brug for jeres hjælp, fordi det er simpelthen så nyt for mig, så jeg håber, at der er en der har lidt forstand på dette :slight_smile:

På forhånd tak!

Hej Nabb,

Jeg kan ikke hjælpe dig konkret med at finde et sted at assistere i et forskningsprojekt, men jeg tror at du kan hjælpe dig selv lidt ved at skrive lidt om dig selv i forbindelse med dit indlæg :yum:
Er du lige blevet færdig med gymnasiet? Er du studerende? I så fald; hvad læser du? Har du erfaring med forskning og hvorfor ønsker du at assistere på et forskningsprojekt?
Evt. opgive en e-mailadresse hvor man kan kontakte dig direkte hvis nu der skulle være nogen der læser dit oplæg, men som ikke har profil herinde (en fuldtidsforsker).

Du kan overveje det. Se det blot som ideer til at optimere din søgning på et projekt :slight_smile:

De bedste hilsner
KmK