Hej
Jeg er lige begyndt på kandidaten.
Jeg har i snart over 1 år gået og spekuleret på om medicin var det rette valg for mig.
Det skal lige siges at jeg har en tidligere færdiggjort uddannelse indenfor sundhed (fra udlandet). Jeg har nu her færdiggjort mit bachelor og er lige begyndt på kandidat, men sidder stadig og er ked af mit valg. Jeg føler bare ikke jeg brænder for medicin og selve lægelivet som jeg gjorde før studiestart. Jeg har i et år overvejet at droppe, men blev fortalt at det ville blive bedre. Efter klinikopholdet følte jeg at det overhovedet ikke var noget for mig. Sygehuslivet er bare ikke noget for mig. Ikke selve sygehuset men selve lægearbejdet. Jeg tabte helt interessen. Det er heller ikke fordi jeg ikke kan lide patientkontakten, men kan slet ikke se mig selv der længere. Jeg har grædt flere gange pga. jeg fortryder mit valg. Men dengang var der ingen at tale med om mit valg for medicin uddannelsen. Jeg tænkte bare det var spændende og fedt ar være læge, jeg kunne godt lide patientkontakten og være med mennesker. Jeg brændte for at hjælpe og kunne gøre en forskel, men føler jeg har mistet denne interesse.
Gennem min bachelor dumpede jeg en masse eksamener, det hele begyndte at gå galt, jeg dumpede mere end 6 fag. Det var ikke bar 1 gang men anden gang også. Jeg følte mig brændt af, begyndte at døje med depression og stress. Jeg havde ingen sommerferie som andre, da jeg skulle til flere reeksamener. Jeg endte med at udskyde bacheloren et halvt år. Her sidder jeg med bacheloren. Men jeg er begyndt at døje med depression og stress igen. Jeg føler bare jeg er tvunget til at læse, men min hjerne vil ikke fungere. Jeg føler jeg presser mig selv til noget jeg ikke vil eller ser mig selv i i fremtiden.
Jeg er nu også noget 30 års alderen og derfor ønsker jeg ikke at prøve nyt for så at fortryde igen, hvilket vil være spild af yderligere af mit liv.
Jeg er bange for alle de rygter man høre om lægelivet. Ingen weekender, ferie, fritid eller tid med familie, hvilket jeg sætter stor vægt på.
Jeg sidder nu og er på bare bund og intet aner, hvad jeg vil med mit liv. Det eneste jeg ved er at, jeg ikke ønsker at være læge længere. Jeg føler ikke jeg har evne til nattevagter, skæve arbejdstider og al den press der venter. Det skal ikke forstås sådan, at jeg vil have det nemt, men er bange for at jeg ikke har overskud på yderligere 6+7 år for at blive speciallæge. Man er jo næppe færdig efter kandidat.
Jeg ved virkelig ikke, hvad så man kan med en bachelor i medicin. Kan man overhovedet bruge bacheloren til at læse videre noget andet som ikke kræver 5+6?
Kan man vælge at blive færdig med kand. I medicin og stoppe der? Altså bare vælge at arbejde uden at fortsætte med KBU og speciale?
Hvilke muligheder er der, hvis man ikke ønsker den normale retning som læge?
Måske stiller jeg forvirrende spørgsmål, men det er fordi jeg selv er forvirret og har mistet håbet til alt.
Beklager den lange tekst som måske ikke giver mening i nogle retninger. Jeg føler mig lost og der er ingen jeg kan tale med. Er helt alene i mine skøre tanker og kan ikke holde det ud længere.