Fremtiden som læge

Hejsa.

Er der nogen der kan give en nogenlunde overskuelig oversigt over fremtiden som læge?

Altså man hører hele tiden om forskellige stillingsbetegnelser såsom reservelæge, turnuslæge, læge, 1. reservelæge osv. Kan man placere alle disse i en eller anden rækkefølge?? Hvad kaldes man når man er i turnus? I kursusstilling?

:roll:

Reservelæge, 1. reservelæge, afdelingslæge og overlæge er stillingsbetegnelser. Reservelæge og 1. reservelæge er tidsbegrænsede stillinger. De andre er faste stillinger.

Uddannelsen til speciallæge kræve først en introduktionsstilling (1 år oftest), dernæst en kursusstilling(ca 4 år). I introduktionstiden og i starten af kursustiden besætter man oftest en reservelægestilling, senere i forløbet en 1. reservelægestilling.

Som turnuslæge arbejder man som reservelæge og som læge under uddannelse til speciallæge i almen medicin har man også en reservelægestillinger, mens man er på sygehusene.

De fleste afdelingslæger er specialæger der endnu ikke er §14-modne, (dvs. at de endnu ikke kan søge en overlægestilling), eller ikke har lyst eller evne til at være overlæge. Ind til en speciallæge får en fast stilling er han/hun oftest ansat i en 1. reservelægestilling.

Og hvis du er overlæge, men ønsker et andet speciale, så starter du i en reservelægestilling igen.

Det kan godt lyde lidt forvirrende, men jeg håber alligevel det giver dig lidt mere forståelse.

Der er også opdelingen i klassificerede stillinger og uklassificerede stillinger blandt reservelæge og 1. reservelæge stillinger.

De klassificerede stillinger er dem som tæller mod at blive speciallæge, og er ledsaget af betalt fridage til obligatoriske kurser mv. Det er stillinger hvor man forventes at lære noget. Det er intro og kursus/blok/uddannelses stillinger eller hvad de nu kalder dem.

De uklassificerede stillinger er ren lønslaveri :slight_smile:

Mange tak for det. Det giver mening og et fornuftigt overblik :slight_smile:

Jeg har tit tænkt at man burde revolutionerer lægebetejnelserne så de var mere kundevenlige

“Der står reservelæge på dit navneskilt - er du så ikke rigtig læge?”

Enig… hvorfor ikke bare læge - afdelingslæge - overlæge (evt kunne man så kalde turnuslægerne for cand. med’er for det er jo det de er…)

Alternativt: “en-slags-læge”, “rigtig læge” og “overdrevent læge”

  • Mikkel

Rune skriver noget om, at de ikke klassificerede stillinger er rent lønslaveri - derimod forventes man at lære noget i de uddannelsesklassificerede stillinger.

Jeg synes/tror ikke, der er nogen forskel i praksis.
Forskellen er lille - for man får ikke mere erfaring af at være i en klassificeret stilling end i en uklassificeret stilling.
Learning by doing princippet er lige så godt uanset klassificeringsgraden af stillingen…
At det så ikke tæller på papiret - det er selvfølgelig noget møg.
Men det kan være lige så godt til at få en god basal erfaring og føling med faget. Jeg stødte engang på en 1.dels mediciner som tidligere havde været håndværker. Han kørte skadestuen som en stjerne - så de uddannede turnuslæger kom og spurgte ham. På papiret talte det ikke noget, men han var meget dygtigere end de der fik point for deres arbejde.

Med beskeden erfaring i to halvårige ansættelser må jeg sige jeg ikke helt er enig.

For mig lyder det undertiden som om, at de u-klassificerede stillinger fra afdelingens side ofte bruges til at “fylde de sidste pladser ud” for at få bemandingen til at hænge sammen. Afdelingen er, såvidt jeg kan læse mig til, ikke forpligtet til at skrue et egentligt uddannelses-program sammen for den ansatte, sålænge der er tale om en uklass. stilling.

Omvendt tror jeg stillingerne tjener et nyttigt formål for læger der er færdige med deres introstilling, og skal optjene point til optagelse på hoveduddannelsen.

Min lægelige erfaring er jo så også yderst beskeden…

Men det jeg oplevede i turnus var ikke anderledes fra at have et vikariat f.eks. - rent uddannelsesmæssigt.

Der var ingen egentlig formaliseret undervisning på afd. Jo engang imellem blev der holdt et mindre foredrag om morgenen, men det var jo lidt tilfældige emner, så der var ingen rød tråd uddannelsesmæssigt.

Og så var der noget undervisning på sygehuset for alle yngre læger. Det var dog næsten umuligt at få lov til at deltage, da afd.s ledelse syntes, det var noget pjat -og ikke ville give fri til det. Så hvis man skulle deltage skulle man så være heldig at have tid.

Der var ingen formaliseret undervisning fra bagvagt til forvagt. Man kunne ringe og spørge bagvagten, når der var en akut problemstilling og så måske blive lært op i en procedure. Men da bagvagterne ikke havde meget tid eller overskud, så var dette undtagelsen. Så jeg vil næsten sige, at i den uddannelsesklassificerede stilling var der (stort set) ingen undervisning -
bare hårdt arbejde…

Det jeg oplevede i den uddannelsesklassificerede stilling var rent uddannelsesmæssigt ikke anderledes end det jeg oplevede i vikariatet.

Jeg kan jo have været uheldig. Men jeg tror det er tilfældigt hvor meget
den enkelte afdeling gør ud af at uddanne de yngre.

Og man kan dermed lære meget af vikariater, hvis man står i en situation, hvor man af den ene eller anden grund ikke lige kan få den pointgivende stilling.
For jeg tror, at man får lov til at lave det, man magter - uanset hvad ens titel så er? Dermed kan man godt - også i et vikariat - hvis man er rutineret nå til mere komplicerede procedurer, således at den dag, man får den pointgivende stilling er temmelig “overlegen” og overskudsagtig p.ga. den faglige balast, som vikariaterne kan have givet.

Jeg tror, at det ligesom under studiet i høj grad er meget op til en selv, hvor meget man lærer af en ansættelse. Det synes jeg ikke er positivt, men når det - måske? - er sådan kulturen er, så betyder det også -efter min mening, at det ikke er stillingens klassifikationsgrad, der fortæller hvor meget man lærer, men afd.s specifikke uddannelseskultur og så ens egen interesse i specialet?
Eller tager jeg fejl?

Må jeg spørge hvilken afdeling og hvilket sygehus, som du har haft turnus i? Lyder på dig som om det er et sted man skal undgå…

Jeg kom til at skrive et meget langt indlæg, som jeg nu har slettet, da det nok ikke er populært.
Jeg vil i stedet spørge om ikke ovennævnte forhold for yngre læger er temmelig almindelige?
Er der nogen, der kan berette om bedre forhold?
Jeg oplever lægekulturen som værende temmelig barsk. Man skal kunne arbejde selvstændigt kun med en meget lille lægelig erfaring.
Det er meget anderledes end den måde andre faggrupper på sygehuset oplæres på.
P.t. har jeg det egentlig ikke så slemt med det, men lige nu er jeg også i et speciale, som jeg lidt kan lide.
Jeg mødte en sygepl. som fik 3 mdr.s oplæring med en ældre kollega ved sin side før hun blev sluppet det mindste løs på egen hånd. Jeg derimod fik 14 dage, hvor jeg arbejdede selvstændigt efter nogle få dage og havde nattevagt efter 14 dage, hvor jeg var eneste læge til stede til at tilse alle afd.
Er dette ikke mere eller mindre normen over alt i landet?

Men selvom du er den eneste læge til stede, så har du altiden bagvagt at spørge over telefonen og erfarne sygeplejersker kan være meget dygtige og hjælpsomme. DU ER ALDRIG ALENE!!!

For at være lidt fræk, det er nok også den sygeplejske der ringer kl 4.30 og vækker dog for at sige. Kalium er faldet fra 3,3 til 3,1 skal pt. have kaleorid :x: Og ja, det bygger på en virkelig hændelse.

Eller måske var det den sygeplejseke der ringede kl. 5.15 og spørgte om ikke jeg kunne komme og ligge et venflon. Man vader derned og tror det må gælde liv og død. Efter det er lagt det og efter at have fået nattesøvnen sporleret, så erfare man “jamen pt. skal have lavet en IV kontrast US kl 8.30” :x: :x: :x:

Puhh det lettede!!

Men så sørgede du vel også for at sige rigtig sødt og venligt til hende; at den slags gør man ikke, så hun ikke gør det to gange ?? :lol:
Jeg er til gengæld blevet vækket af en der spurgte om hun måtte smøre patienten med noget fugtighedscreme på armen :wallb:

Og til det med dage i oplæring… Det er da fint med følvagter, men den eneste måde man lærer det på er ved at stå med lorten i hånden! Og man kan altid ringe… Og hvis bagvagten er sur eller ikke fatter hvad man siger, så brokker man sig på morgen.konf.

Jeg ved ikke om du har tænkt over det, Mruwald, men det du her referer til som “lort” er faktisk andre mennesker, nemlig patienterne. Jeg ved godt at du højst sandsynligt mener selve det praktiske arbejde, såsom medicingivning, indlæg af venflon osv., med ikke desto mindre synes jeg at formuleringen er meget uheldig. Jeg syntes bare at jeg ville gøre dig opmærksom på det…

jeg tror “lorten i hånden” skal forstås i overført betydning som " et problem der skal løses" :roll:

Man skal passe på at kaste med sten… Hvad med denne henvisning jeg har fået fra almen praktiserende læger… mysosis variae!!! eller dem der bare er blanke, eller endnu værre, dem hvor de underesøgelser der er lavet er helt uvaliderede… Så hellere erkende at man er tvivl som førnævnte sygeplejerske… De farligste i sundhedsektoren er dem som tror de kan gå på vandet. Hermed ikke sagt eksemplerne er meget sjove - det er journalbøffer også.

Ohh jo det er sandt.

Og jeg er skam heller ikke fejlfri og jeg ved heller ikke alt.

Det jeg ville illustrere var når man ikke tænker fornuftigt eller rationelt og bare i blinde ringer…

Uhh det er jo lige før det kunne blive en olympisk sportsgren :smiley:

Jeg har hørt om en episode hvor en surgeon commander kastede ting efter en fordi man har forurenet udstyrer. Altså det her lægegerning kan være mega farligt noget gange…

ah please der må være grænser for politisk korrekthed, selv på et board som dette