Gennemlæsning af en motiveret ansøgning

Hej alle,

Jeg håber der er en venlig sjæl, der har et minut eller to til lige at kigge min ansøgning igennem. Det er smadder svært at skrive en ansøgning, for hvad er godt og hvad er skidt at skrive, så hvis der er bare en, med en god ide eller blot en bedre formulering, så ville jeg tage imod med kyshånd.

På forhånd tak
mvh Line

Motiveret ansøgning
Mit navn er Line; jeg er 19 år og blev i 2005 matematisk student på Statsskolen i Randers med biologi og matematik på højniveau. Jeg har siden min eksamensafslutning arbejdet målrettet mod at kvalificere mig til optagelse på medicinstudiet.
Jeg har altid været glad for biologi, men i min gymnasietid forøgedes min interesse for faget. Interessen for faget, og herunder særligt den menneskelige anatomi, fysiologi samt mikrobiologi, resulterede bl.a. i at jeg valgte at skrive 3g-opgave i biologi. Her koncentrerede jeg mig om en kræftcelles udvikling i stadier i forhold til senere behandlingsmetoder. Fordybelsen i det teoretiske stof og udarbejdelsen af opgaven, var en utrolig spændende og lærerig proces, som hjalp mig med at indsnævre mine uddannelsesønsker. Jeg valgte efterfølgende at deltage i praktikforløbet ”Molekylær biologi” på Århus Universitet (bilag), men under dette forløb fandt jeg ud af, at det humane og menneskelige aspekt manglede i forhold til mine interesser. Jeg manglede sammenhængen mellem cellen og resten af den menneskelige organisme og eventuelle virkningen på denne.
Jeg har derfor efterfølgende søgt information om lægevidenskaben, fordi dette studie synes at indeholde, og bestå af, netop mine ønsker til en et fremtidigt studie samt arbejde, og i takt med min informationssøgen, er jeg blevet mere og mere overbevidst om, at lægevidenskaben vil være det rette studie for mig. Jeg ved, at studiet er utroligt krævende og at lægevidenskaben er et fag i konstant bevægelse, hvilket stiller store krav til den enkelte – både studerende og læge. Jeg mener samtidig, at netop dette passer godt til mig, idet min tidligere gymnasietid har båret præget af nysgerrighed, selvdisciplin og selvstændighed. Jeg arbejder systematisk og analytisk, hvilket også bl.a. har givet udslag i mine fine biologikarakterer (bilag). Derudover har jeg altid været seriøs og fordybet omkring mit arbejde og særligt nu, efter et års pause, er jeg ekstra motiveret og parat til at begynde at studere igen.
En række begivenheder har siden mit gymnasieforløb bekræftet og forstærket mit ønske om at studere lægevidenskab.
I December 2005 var jeg vidne til en dødsulykke på landevejen mellem Hadsund og Randers. Jeg var en af de første på ulykkesstedet, og forsøgte naturligvis at yde førstehjælp (har gennemført førstehjælpskursus). Min konstruktive reaktion overbevidste mig om, at jeg magtede situationen, i stedet for at gå i panik; alligevel ramtes jeg bagefter af en følelse af både hjælpeløshed og nytteløshed, og selvom det måske ikke havde gjort en forskel, ville jeg alligevel gerne have været bedre kvalificeret til at hjælpe.
Efter en periode med pointgivende erhvervsarbejde rejste jeg den 1. januar 2006 til England (bilag). Her ønsker jeg både at oplevet en fremmed kultur, forbedre mine engelske sprogkundskaber samt for at få erfaring inden for sundhedssektoren. Jeg arbejder herovre som personlig assistent (PA) for en lam mand med en rygmarvsskade mellem C5 og C6. På grund af skadens høje placering på rygmarven, er Carl meget afhængig af sine PA’er, og han er derfor meget grundig i sin oplæring og træning af sine ansatte. Han forsyner os læsestof om den anatomiske del af skaden og de efterfølgende fysiske og psykiske traumer. Han stiller store krav til vores viden, og da Carl ved at jeg søger optagelse på medicin studiet, har han været særlig god til at finde relevant læsestof til mig.
Mine daglige arbejdsfunktioner består af motorisk træning, herunder strækøvelser, motion, og ugentlige svømning for at styrke og holde hans muskler ved lige. Samtidig overvåger vi hans blodsukker og blodtryk samt blærefunktion døgnet rundt; vi udfører bowelcare, ordner hans medicin samt gør det muligt for ham at fungere i hverdagslivet. Da han arbejder som en Konsulent for personer, med nye skader, der har lammelse til følge, besøger vi ofte de ”spinal units”, hvor rygmarvsskadede patienter bliver bragt ind til den efterfølgende genoptræning. Dette giver et indblik i engelske behandlingssystem.
Arbejdet hos Carl har været særdeles lærerigt og givet en utrolig indsigt både hvad angår den anatomiske og fysiologiske del men også på det menneskelige plan. Det har dog været særligt tydeligt for mig, at det er den naturvidenskabelige del frem for plejedelen, der interesserer mig. Dette endnu engang har bekræftet mig i at jeg brænder for og ønsker at læse medicin.
Jeg er under mit ophold blevet mere moden, ansvarsbevidst og selvstændig, og samtidig er jeg blevet overbevidst om at jeg er i stand til og gerne vil hjælpe andre mennesker.
Jeg ser frem til at høre fra jer, og håber på at blive inviteret til en uddybende samtale.

hej line

jeg synes det er en fin ansøgning, men du skal lige få lidt styr på opsætningen med mere afstand mellem afsnittene.

Afsnittet om ulykken synes jeg ikke om. Jeg vil personligt hellere høre om at du har sat dig ind i studieordningen, dvs kender til opbygningen omkring undervisningen og fagene det første års tid.

ellers har jeg ikke noget at brokke mig over.

Held og lykke, og god arbejdslyst i England

Kære Line

Jeg har lige skimmet din ansøgning, og som det “onde” og “hårde” menneske jeg jo er, giver jeg din lige kniven engang, for jeg håber for dig, at du kommer igang med dit ønskestudium og vil gerne hjælpe dig lidt med det.

Mit navn er Line, og jeg er 19 år. Jeg søger hermed om optagelse på medicinstudiet på … universitet.

Jeg blev i 2005 matematisk student på Statsskolen i Randers med biologi og matematik på højniveau. Jeg har siden min eksamensafslutning arbejdet målrettet mod at kvalificere mig til optagelse på medicinstudiet.
Jeg har altid været meget interesseret i biologi, men under i gymnasietid forøgedes min interesse for faget. Interessen for faget, herunder især den menneskelige anatomi, fysiologi samt mikrobiologi, resulterede bl.a. i, at jeg valgte at skrive 3g-opgave i biologi. Her koncentrerede jeg mig om en kræftcelles udvikling i stadier i forhold til senere behandlingsmetoder. Fordybelsen i det teoretiske stof og udarbejdelsen af opgaven var en utrolig spændende og lærerig proces, som hjalp mig med at indsnævre mine uddannelsesønsker. Jeg valgte efterfølgende at deltage i praktikforløbet ”Molekylær biologi” på Århus Universitet (bilag), og under dette forløb fandt jeg ud af, at det humane og menneskelige aspekt manglede i forhold til mine interesser. Jeg manglede sammenhængen mellem cellen og resten af den menneskelige organisme og eventuelle virkningen på denne.

Jeg har derfor efterfølgende søgt information om lægevidenskaben, fordi dette studium indeholder netop mine ønsker til en et fremtidigt studie samt arbejde, og i takt med min informationssøgen er jeg blevet mere og mere overbevist om, at lægevidenskaben er det rette studie for mig.

Jeg ved, at studiet er utroligt krævende, og at lægevidenskaben er et fag i konstant bevægelse, hvilket stiller store krav til den enkelte – både studerende og færdiguddannede. Det er samtidig min overbevisning, at netop dette passer særligt godt til mig, idet min tidligere gymnasietid har båret præget af nysgerrighed, selvdisciplin og selvstændighed. Jeg arbejder systematisk og analytisk, hvilket også bl.a. har givet udslag i mine fine biologikarakterer (bilag). Derudover har jeg altid været seriøs og fordybet omkring mit arbejde, og særligt nu efter et års pause er jeg mere motiveret og parat end nogensinde til at begynde at studere medicin.

En række begivenheder har siden mit gymnasieforløb bekræftet og forstærket mit ønske om at studere lægevidenskab. Efter en periode med pointgivende erhvervsarbejde rejste jeg den 1. januar 2006 til England (bilag). Her ønsker jeg både at opleve en fremmed kultur, forbedre mine engelske sprogkundskaber samt for at få erfaring inden for sundhedssektoren. Jeg arbejder herovre som personlig hjælper for Carl, som har en rygmarvsskade på C5-, C6-niveau. På grund af skadens høje placering på rygmarven, er han meget afhængig af sine hjælpere, og han er derfor meget grundig i sin oplæring og træning af os. Han forsyner os med læsestof om den anatomiske del af skaden og de efterfølgende fysiske og psykiske traumer. Han stiller store krav til vores viden, og da Carl ved, at jeg søger optagelse på medicin studiet, har han været særlig god til at finde relevant læsestof til mig. Mine daglige arbejdsfunktioner består af motorisk træning, herunder strækøvelser, motion, og ugentlige svømning for at styrke og holde hans muskler ved lige. Samtidig overvåger vi hans blodsukker og blodtryk samt blærefunktion døgnet rundt. Vi udfører bowelcare, ordner hans medicin samt gør det muligt for ham at fungere i hverdagslivet. Da han arbejder som en konsulent for personer med nye skader, der har lammelse til følge, besøger vi ofte de ”spinal units”, hvor rygmarvsskadede patienter bliver bragt ind til den efterfølgende genoptræning. Dette giver et indblik i det engelske behandlingssystem.

Arbejdet hos Carl har været særdeles lærerigt og givet en utrolig indsigt, både hvad angår den anatomiske og fysiologiske del men også på det menneskelige plan. Det er særligt tydeligt for mig, at det er den naturvidenskabelige del frem for plejedelen, der interesserer mig. Dette har yderligere bekræftet mig i, at jeg brænder for og ønsker at læse medicin.

Jeg er under mit ophold blevet mere moden, ansvarsbevidst og selvstændig, og samtidig er jeg blevet overbevist om, at jeg er i stand til og gerne vil påtage mig det ansvar, det er, at diagnosticere samt behandle patienter.

Jeg ser frem til at høre fra Jer, og håber at blive inviteret til en uddybende samtale.

hej

Tak for de gode rad. Jeg sidder netop nu og genovervejer afsnittet med ulykken, og arbejder samtidig pa et afsnit om hvorfor jeg onsker optagelse pa arhus universitet som forsteprioritet.

Problemet er bare at jeg soger pa alle tre universiteter, og jeg vil jo ikke udelukke nogen i min ansogning. Jeg ved ikke om det har noget betydning, hvis man fremhaver et universitet fremfor de andre?
I hvert fald tak for hjalpen og haber at hore fra jer endnu engang?!

mvh Line

ps. jeg havde nogle afsnit i den oprindelige udgave, men da jeg kopierede den over odelagde min andsvage computer dem.

Så lav 3 forskellige :wink:

En minded mod hvert sted - det tror jeg sådan set også man skal!