Gode forslag til 1.semester paa AU


#1

Hejsa

Hvad har i af gode forslag til de kommende medicin studerende her til september(og februar)? Det kan vaere alt fra boeger til studieliv/studieteknik. Skal man laese som en sindssyg eller tage det stille og rolig? Og nogle gode ideer til evt boeger man skal laese inden stuiestart?

Vh

Ps
skriver fra tyrkisk net cafe med ingen ae, oe og aa :x:


#2

Tag i fredagsbar og drik dig fuld, hver fredag. Deltag i dissektionen (der er obligatorisk) og derudover nyde livet, lære dine medstuderende at kende og læse det, der er opgivet til de enkelte timer. Mere er absolut ikke nødvendigt :slight_smile:


#3

Er læsestoffet komplekst?
Hvad mener I, er sværehedsgraden på skalaen 0 - 10?


#4

[quote=“14infallible”:3go7xt8h]Er læsestoffet komplekst?
Hvad mener I, er sværehedsgraden på skalaen 0 - 10?[/quote]

Lige når man skal til at læse anatomibøgerne er det ikke helt let.
Men det kommer stille og roligt hen ad vejen.

Det vigtige er, at det man læser på 1. sem ikke skal tages specielt særiøst - det skal bare læses! (1 gang!!! max) - Livet skal som Jakob siger: nydes.
Der bliver rig mulighed for at fordybe sig i anatomi på 2. sem.


#5

Stille og roligt passer mig nu ogsaa bedst. Og med et par fadbamser hver fredag, kan livet kun blive godt :smiley:


#6

Når vi nu skal have mak og mik anatomi det første semester på AU, kan det så overhovedet betale sig at læse Kemi op? Eller er tiden bedre givet ud med bevægeapparatet?

VH


#7

Nej, du skal ikke læse kemi.

Nej, du skal blot læse det opgivede til timerne.

Der er ingen grund til at svede over ekstra-læsning på 1. sem.


#8

Jeg er enig med den generelle holdning i tråden - det er ekstremt vigtigt ikke at overbebyrde sig selv på første semester. Med den studieordning der eksisterer i Århus (hvor anatomi og histologi først har deres eksamen efter 2. semester) så kan det ganske enkelt ikke betale sig at gøre alt for meget ud af det på 1. semester - især ikke hvis man er vinterstarter da der så vil være både genetik og 2 mdr sommerferie hvor man når at glemme alt om alle nerver mm i arme og ben, uanset hvor godt man så har kunnet det inden da.

Første semester er der for at man kan vænne sig til det at gå på uni, lære hinanden, fredagsbaren og socialclub at kende. og så kan man læse så meget og så grundigt som det behager én. Men det er meget vigtigt at det sociale ikke lider under læsningen, for der skal nok blive travlt - det lover jeg - på de senere semestre og i første omgang 2.

Og så læs til timerne men fortvivl ikke hvis intet af det hænger fast, for det er til gengæld derfor vi har 2. semester: for at sidde på VAB’en og lære bøgerne udenad.

// jt


#9

Hvornår kommer første eksamen så? Og er det skriftlige eller mundtlige eksamner?


#10

Efter første semester er der eksamen (skriftlig, bestået/ikke bestået) i genetik. Det er et 3 ugers kursus i slutningen af semestret - og 3 uger er rigeligt med tid.

Eksamen i mikro- og makroskopisk anatomi, som er det, langt hovedparten af tiden på både 1. og 2. semester går med ligger først efter 2 . semester (det er derfor netop 2. semester er garanteret at blive travlt).

// jt


#11

Tak for svarene. Jeg er lige kommet hjem fra Rus-intro og hvor var det fedt. Glæd jer Vinterstartere! :smiley: og til resten af russer på AU- lad mig se dig Go-Go :doc:


#12

Jeg vil blot tilmelde mig den generelle holdning her. jeg starter på 2. semester nu, og jeg kan kun sige: NYD 1. semester. Lær hinanden at kende, kom til alle de arrangementer med jeres hold og årgang, som i overhovedet kan. Sørg for at skabe et netværk, og få nogle gode venner. Det er dem der skal bære jer igennem når det bliver hårdt på de senere semestre. Nyd det, og så læs det opgivede, mød op til timerne (hvor i får nogle fantastisk dygtige lærere) og følg med til underviningen, men lad være med at gå i spåner over at embryologien er svær at forstå, eller at plexus brachialis er indviket. Det skal nok komme, og så glemmer i det igen i løbet af ferien :wink:


#13

Hej,

Jeg har siddet og kigget i anatomibogen, og maa godt nok indromme at det er sverat at forstaa med alle de latinske betegnelser og udtryk. Er det noget der kommer hen af vejen?
Jeg er lidt nervos for, at det er meget svaert.


#14

Selvfølgelig kommer det hen ad vejen. Koncensus i tråden er netop at du ikke skal lade dig fortvivle allerede på 1. semester - for der er masser af tid. Det er ikke det med latin, der bliver et problem - for efter et stykke tid finder du ud af systemet og så er der ikke så meget man egentlig skal kunne - så er det bare at sætte tingene rigtigt sammen… men det kan nu også godt virke uoverkommeligt lige nu.

Så med vished om, at det er umuligt, at give egne erfaringer videre, så tag den helt med ro og lad være at fortvivle. Jeg havde det selv på helt samme måde da jeg startede (og du og jeg er med garanti ikke de eneste) og det er jo indtil videre gået helt fint.


#15

Medicinske fagudtryk af Jan Rytter Nørgaard kan være en stor hjælp til de svære ord. Desuden havde jeg personligt glæde af Anatomiens navne af samme forfatter, da jeg læste anatomi. Det er en ordbog, hvori betydningen af de latinske og græske navne forklares - rigtigt interessant, hvis man også er en smule lingvistisk anlagt, og så bliver det nemmere at huske anatomien, vil jeg mene.

apopov


#16

Tak for svarene. Det hjaelper lidt paa humoret.
Det hele saa nemlig saa vanskeligt ud :frowning:


#17

Halløjsa!

Når man nu er så priviligeret at starte i februar i stedet for september, og på SDU i stedet for AU, er der så nogle af disse råd der ikke gør sig gældende? Eller andre der er rare?


#18

Studieordningen er helt anderledes på SDU i forhold til AU.
Dvs. fagene kommer i forskellige rækkefølge gennem semesterne, samtidigt med at der er forskellige eksamenstraditioner ved hvert universitet.

Så der er nok ingen af rådene, der er anbefalelsesværdige til 1. semester på SDU.


#19

Godt at vide! Er der nogle der har nogle gode råd til 1. semester på SDU med vinterstart? :stuck_out_tongue: Eller skal jeg lave en ny tråd?


#20

Jeg ville nok lave en ny tråd. Der er jo nok ikke så mange fra SDU der kigger i denne tråd netop fordi den er specifik rettet imod AU :doc: