Gravid og nyt job

Hej allesammen,
Jeg står i et dilemma: Jeg har fået et lægevikariat på begrænset tid, har været til jobsamtale men endnu ikke underskrevet kontrakten. Sagen er den at jeg er gravid og ved start af vikariat er jeg 13 uger henne. Når vikariat slutter er jeg 28 uger henne. Jeg er tilmeldt kbu med start sommer 2009. Jeg får således ingen barselspenge fra mit vikariatsted, og da jeg regner med at kunne arbejde på lige fode med alle de andre ikke-gravide har jeg undladt at fortælle om min graviditet til jobsamtalen. De vil selvfølgelig kunne se på mig at jeg er gravid ret hurtigt efter jeg begynder på jobbet. Jeg er bange for at de ikke vil ansætte mig hvis jeg fortæller om min graviditet og jeg orker simpelthen ikke at går hjemme indtil jeg skal på barsel, plus at det har jeg ikke råd til. Synes I at jeg burde sige det inden jeg underskriver kontrakten?
Et andet spørgsmål: Jeg skal bl.a. ass til operationer, måske en gang om ugen. Er der nogen risiko forbundet hermed, tænker spe. på narkosegasser? Har også hørt at hvis der ingen udslip er, altså hvis det foregår i et lukket system er der ingen risiko ved at opholde sig på opr.stuen. Man skal dog holde sig væk fra opvågningsstuer, og der tror jeg ikke at man har så meget at lave som forvagt.
Mange tak på forhånd!

Det er også værd at overveje om de operationer du skal assistere ved er med gennemlysning! Det er ikke ligefrem hensigtsmæssigt når du er gravid!

Langt det meste anæstesi foregår vha. IV-administration, typisk Ultiva eller Propofol, derudover gives der diverse analgetika/relaksantiae, også som IV.
Du kan sagtens assistere til OP, selv om du er gravid, den største udfordring er nok, hvis der skal gennemlyses.
Du vil nok også kunne mærke den lille, hvis du skal operere i længere tid. Du kan med fordel benytte støttestrømper, hvis du skal assistere til OP.

Såfremt du er blevet lovet ansættelse (mundtlig aftale), er denne bindende (omend sværere at bevise end en skriftlig). Du er ikke forpligtiget til at oplyse om eventuel graviditet, og arbejdsgiver må i øvrigt ikke spørge dertil. Arbejdsgiver må IKKE fravælge dig til stillingen, fordi du er gravid eller planlægger graviditet (Ligebehandlingsloven §2). Det er således ligegyldigt i arbejdsretslig forstand, om du er gravid.

Det ændre dog ikke på at hun skal oplyse arbejdsgiver, om graviditeten, så arbejdet kan bliver ordnet, så kun ikke bliver bestrålet…osv.
http://www.at.dk/sw11565.asp
http://www.at.dk/sw5813.asp
læs særligt på sidste link, strålegrænsen er 1mSv!

[quote=“gundestrup”:3ojwdpdz]Det ændre dog ikke på at hun skal oplyse arbejdsgiver, om graviditeten, så arbejdet kan bliver ordnet, så kun ikke bliver bestrålet…osv.
http://www.at.dk/sw11565.asp
http://www.at.dk/sw5813.asp
læs særligt på sidste link, strålegrænsen er 1mSv![/quote]

enig - men det er to vidt forskellige ting. Ansættelse og evt. graviditet og arbejdsforholdene for gravide. Med mindre man selvfølgelig som gravid søger ansættelse i en uranmine eller på atomkraftværk - men det er næppe aktuelt her.