Grib studietiden!

For nyligt læste jeg i dette forum et indlæg fra Sonja, en 39 årig kvinde, som forhørte sig om mulighederne for at arbejde under studiet. Jeg var forfærdet over at læse i flere af besvarelserne, at man ikke skulle kunne arbejde ved siden af.

For det kan man – også mens man er i klinik. Og det skal man, efter min mening.

Vi har ’kun’ 6 år at studere i, hvorimod der findes en næsten endeløs række af fantastiske tilbud til os som stud.med.’er. Jeg nævner i flæng: udlandsophold, basisgruppe-arbejde, rusvejledning, internationale udvekslinger, relevant og højt betalt erhvervsarbejde (herunder spændende vagter, undervisning osv.), vikariater, forskning, fagforeningsarbejde og find selv på flere.

Alle disse aktiviteter bidrager til ens personlige udvikling. Uden dem, vil man møde op på første dag i turnus som en bleg bogorm, uden nogen sans for hvad der er vigtigt.

Min pointe er derfor: PRIORITÉR disse fritidsaktiviteter højt! Lad dem ikke være noget du ’måske har tid til, når læsningen er overstået’. Pyt med, hvis det skader dine karakterer, for ingen interesserer sig for dem alligevel (undtagen bedstemor). Personligt ville jeg lige så gerne behandles af en tidligere ventilatør-vagthaj med 6.3 i snit i embedseksamen, som en teoretiker med rene ellevetaller.

Så grib din studietid! Søg det job, du synes lyder spændende, men er i tvivl om du har tid til, og skru ned for detaljeringsgraden i din læsning!

Dine patienter vil takke dig.

Mvh,
Søren Møller, 12. semester KU

Det er min erfaring at de holdkammerater jeg så til undervisningen og forelæsningerne også var dem der bestod de værste eksamener.

Men jeg tror det er meget individuelt hvor meget man kan have tid til ved siden af studiet, og stadig klare det ok.

Sådan Søren - helt enig.

Det er som med alt her i verden, et spørgsmål om at slå en linie mellem at hellige sig det ene eller det andet.
Der er dog ingen tvivl i mit sind om at man, når man arbejder med nogle af de ting som det er muligt som stud.med., møder mange ting og mennesker som kan blive en til gavn under ens studie.

Når man sidder på Panum, specielt i de første semestre, virker det som en fortsættelse af gymnasie/hf, og det er et problem. Det er væsentligt at man hurtigst muligt kommer ud på hospitalerne og snuser til den verden man skal blive en del af.
Man kan for det første se om man virkelig mener man kan fungere i den verden, og for det andet møder man en masse mennesker der for håbentligt kan inspirere en til hvor man vil dreje sin uddannelse hen.

Det kan godt være at SPV vagter ikke er det mest inspirerende, men de er, som Søren skriver, kun starten på de mange muligheder der er.

Og så skal man jo ikke glemme at man bliver betalt for det. En ikke helt uvelkommen ting når man lever på et SU budget.

Og man kan sagtens læse nok til at bestå sine eksaminer mens man arbejder ved siden af. Og man kan også sagtens have tid til sig selv. Det er et studie vi går på, ikke hele vores liv. Og skulle man endelig dumpe en eksamen, så går verden altså ikke under af den grund.

Niels Thomsen, 10.sem.

Helt enig!