Har jeg en chance?

Hej alle studmed bruger.Jeg 29, har en kone og børn. Jeg er en af de mennesker der altid har syntes at medicinuddannelsen er mit top one drømmestudie. Jeg er i dag snart færdig med mit første år på sygeplejerskeuddannelsen og resultatet har ligget fra syv taller og opad(7skala). Mit mål er at læse medicin, men kunne tænke mig at at spørge nogen med erfaring angående optagelse.
Jeg planlægger at pausere sygeplejerskeudd. og tage resten af de specifikke krav medicinudd. stiller, her efter sommerferien og søge ind via kvote 2. Jeg mangler fem fag som jo er rigtig mange. Men hvor stor en chance har jeg for at blive optaget? Mit snit er 5,2 idag. Har man en chance med et snit omkring 6(7skala) med et års sygepleje ?
Jeg skal jo snart medtænke min alder samt at jeg også har nogen der hjemme jeg skal tænke på. Jeg frygter et nederlag. At jeg alligevel ikke kan blive optaget pga mit mulige lave snit. Men jeg vil det såå gerne.

Hej

Dit snit fra gymnasiet ændres ikke ved supplering, så selv om du får ene 12 taller i de fag du mangler vil dit snit altid være 5.2

5,2 er ikke nok i snit til at komme ind på Kvote 1 på nogle af universiteterne.

Hvis du søger snit på kvote 2 (Aalborg eller Aarhus) så tæller dine suppleringer med, men der skal du regne med at have et snit på 11 eller mere for at have en chance for at komme ind.

Kvote 2 i københavn bygger på en 1 siders skriftlig ansøgning hvor du skal skrive hvilke ting der gør du har bedre chance for at gennemføre studiet. Der er RIGTIG mange andre der også søger kvote 2 på KU og hvis 1 års sygepleje studie er det eneste du kan skrive på af relevante ting (det går jeg ikke ud fra det er men nu var det det eneste du lige skrev) så er der ikke ret stor sandsynlighed for du bliver optaget. (jeg kender flere som har færdiggjort sygeplejen, reder uddannelsen eller fys som ikke er blevet optaget på KU)

Så er der kvote 2 i odense.

Den består af en MCQ prøve efterfulgt af MMI

MCQ er en test i forståelse af danske teste og en matematisk del, men det er igen bare forstå opgaver. her vil du “kæmpe” mod ca. 1200 andre ansøgere hvor ca 300 går videre til MMI.

MMI er 7 stande hvor du skal fremlægge holdninger eller vise færdigheder (ikke nødvendigvis medicinske) og bliver scoret på hver enkelt post. der er ca 150 der går videre fra MMI og bliver tilbudt en kvote 2 plads.

Jeg håber det her gør dig lidt klogere på hvad der kræves for at komme ind på medicin.

Som jeg læser det, har du ikke gennemført din gymnasiale uddannelse, men er blevet optaget på sygeplejerskestudiet ved hjælp af deres pakkeordning. Hvis det forholder sig sådan, har du selvfølgelig den mulighed, at du kan tage din gymnasiale uddannnelse som enkeltfags HF, og forsøge at få et gennemsnit højt nok til at søge ind via kvote 1.

Snittet på medicin er egentlig ikke så højt, som det ser ud til, da det er præget af, at folk har ganget deres snit med 1,08 fordi de starter indenfor 2 år efter deres gymnasiale uddannelse er afsluttet. Det kan du også gøre, selv om du tager hf enkeltfag.

Hvis det forholder sig sådan, så synes jeg bare, at du skal følge dit hjerte. Hver sommer oprettes et oldekollehold på KU for ældre studerende, og dine holdkammerater vil også have familier osv. Det er ikke noget problem.

Hej brain29

Som jeg læser dit indlæg, mangler du de supplerende 5 fag: mat A, dansk A, fysik B, kemi B og engelsk B. Det er mange fag, men det er ikke uoverkommeligt hvis du er opsat på at arbejde lidt ekstra. Undertegnede har taget dansk A som turbokursus i juli-august sidste år og så har kørt med halvårlige kurser i fysik og kemi og helårs matematik og engelsk som flexfag (på internettet) udover 3-4 jobs (løber op i mere end fuldtid). Det er ikke helt umuligt, men det kræver dedikation :slight_smile:

Når det så er sagt, så vil jeg på det kraftigste råde dig til at kontakte de enkelte universiteter og stille dem dit spørgsmål vedr. dit snit og adgangsgrundlag. Så vidt jeg ved, bliver man ikke inviteret til MCQ på SDU hvis snittet er under 6,0. Så, jo før du får officielle forklaringer (måske er det bedst på mail, det kan du både gemme og læse om og om igen hvis du bliver i tvivl), desto mere målrettet kan du være.

Alderen betyder ikke det store, du skal tænke i mulighedsbaner, ikke i forhindringsbaner :slight_smile:

Mange held og lykke
Mignon

Hold lige i mente at man skal have 6.0 (nye skala) eller over i en række fag (mener at det er matematik,kemi/fysik og engelsk) for overhovedet at få lov at søge, også på kvote 2!

Held og lykke:)

Vedr. kvote 2:
På KU er der ingen karakterkrav i supplerende fag, blot bestået. Men de kan have det som et kriterie i bedømmelsen!

På AU og AAU er det gennemsnit af disse fag der er adgangsgrundlag + erfaring. Sidste år var gennemsnit på de fem fag på AU i kvote 2 på 11,1, så der skal ikke andet end 12-taller på stribe for at man kan være sikker på optagelse. Ingen ved hvor højt det gennemsnit bliver i år.

Rigtigt mange tak for jeres svar. Jeg må prøve mig frem. Det bliver nok KU eller SDU, den dag jeg vil søge ind til næste år. Jeg kunne eventuelt udnytte dette år med et frivilligt arbejde. Mon ikke det hjælper også, hvad angår erfaring/bedømmelse + mit et års sygepleje og mit tidligere arbejde i plejehjemmet. Er dette nok tror i? Hva kunne man ellers gør hvis det var?

Mange tak på forhånd

En vejledning til kvote 2 på KU ligger her:
http://studier.ku.dk/optagelse/kvote2/

Samtidig beskrives hvilke erfaringer som vægtedes højt for ansøgere på medicin ved nedenstående link:
http://studier.ku.dk/optagelse/kvote2/v … 0_for2011/