Hey... Vil nogen hjælpe mig?


#1

Hey… jeg har lavet et udkast til en motiveret ansøgning og føler mig helt på bar bund… Jeg vil meget gerne have noget konstruktiv kritik hvis nogen gider tage sig tid…? Jeg beklager jeg ikke har sat kommaer men det er jo som sagt et udkast :stuck_out_tongue:

Medicinstudiet har længe været min største interesse og selvom jeg har fået afslag både i ’06 og ’07 holder det mig ikke tilbage.

Jeg blev matematisk student i 2006 ”D” og jeg har siden gjort hvad jeg kunne for at kvalificere mig yderligere. Jeg har været ansat som pædagogmedhjælper i 10 mdr. i en integreret institution for børn i alderen ca. 3-10 år. Her lærte jeg virkelig hvad det ville sige at tage ansvar, være innovativ og vokse med opgaven. Jeg stiftede bekendtskab med at overbringe både gode og mindre gode betragtninger af børnenes evt. anderledes adfærd til forældresamtaler. Som pædagogmedhjælper har jeg haft meget ”aleneansvar” i form af ture og projekter – jeg var primos motor på en musical.

Imens jeg arbejdede var jeg samtidig frivillig medarbejder på et krisecenter for kvinder og børn. Selvom det til tider var hårdt, holdte jeg stadig ud for jeg er opsat på at arbejde hårdt for det jeg gerne vil opnå – nemlig at læse medicin. På krisecentret fik jeg en ordentlig opvækning. Jeg skulle tale med kvinder som var dobbelt så gamle som mig selv, vinde deres tillid så de ville fortælle mig om deres problemer. Det galt om at være åben og imødekommende, men samtidig skulle man lade dem tage initiativet så man ikke pressede for meget på. Det var hårdt at høre deres beretninger, men også en god træning i at lære at lægge ”arbejdet” bag sig så man kan komme videre. På baggrund af min erhvervserfaring glæder jeg mig meget til at lære om både børn og voksen psykiatri og sociologi.

Siden sommeren ’07 har jeg studeret molekylær biomedicin ”FD”. Jeg savnede at studere og det var det der mindede mest om medicinstudiet. Jeg har haft Komparativ anatomi hvor vi skar i dyr – det var utrolig lærerigt – ikke mindst fordi vi lærte om de forskellige organer, men også fordi vi skulle lave pæne og præcise snit. Lige nu har jeg humanbiologi med medicinerne på Panum og det er mit yndlingsfag indtil videre! Det er så spændende at lære om menneskets anatomi og fysiologi. Jeg kan godt mærke at motiveringen for dette fag har været større end for nogle af de andre fag jeg har haft og derfor synes jeg det er ærgerligt at jeg skal tage mig til tåls med en uddannelse som jeg ikke brænder for i samme grad som jeg gør for medicin. Jeg vil have kontakt med mennesker, jeg vil udfordre mig selv, jeg vil udvikle mig fagligt og personligt, jeg vil tage kampen op med det hårde medicinstudie så jeg en dag kan blive den kirurg jeg drømmer om, så jeg kan være stolt af mit arbejde – ikke fordi jeg er læge, men fordi jeg gør det jeg er bedst til og derfor udretter en forskel der betyder noget.


#2

primos motor -> primus motor
opvækkelse eller opvågning?
galt -> gjaldt
Komparativ Anatomi eller komparativ anatomi?
motiveringen -> motivationen

Jeg har ikke så stor erfaring med kvote-2-ansøgninger, men du bliver nok nødt til at læse den igennem og få rettet stavefejl og sproglige fejl. Jeg faldt over ovenstående i en hurtig gennemlæsning. Og hvor er dine kommaer?

God slutning, og det skinner godt igennem, at du er motiveret for det.


#3

Hej med dig!

Prøv engang at læse din ansøgning igennem igen. Forstil dig at du søger et arbejde hvor de mangler én med nogle helt specifikke kvalifikationer. Du synes du har de kvalifikationer. Du skal så “sælge” dig og dine evner (de erfaringer du har gjort dig gennem tiden) bedst mulig.

Du sælger ikke dig selv i din ansøgning. Du sætter ikke dine begrænsede erfaringer i relation til STUDIET. Har du styr på studieordningen? ved du hvilke bøger man læse på 1. semester? har du en kæmpe interesse for kemi og biologi?

“På krisecentret fik jeg en ordentlig opvækning. Jeg skulle tale med kvinder som var dobbelt så gamle som mig selv, vinde deres tillid så de ville fortælle mig om deres problemer. Det galt om at være åben og imødekommende, men samtidig skulle man lade dem tage initiativet så man ikke pressede for meget på. Det var hårdt at høre deres beretninger, men også en god træning i at lære at lægge ”arbejdet” bag sig så man kan komme videre.”

Hvad med psykologistudiet eller folkeskolelærer?

“Siden sommeren ’07 har jeg studeret molekylær biomedicin ”FD”. Jeg savnede at studere og det var det der mindede mest om medicinstudiet. Jeg har haft Komparativ anatomi hvor vi skar i dyr – det var utrolig lærerigt – ikke mindst fordi vi lærte om de forskellige organer, men også fordi vi skulle lave pæne og præcise snit. Lige nu har jeg humanbiologi med medicinerne på Panum og det er mit yndlingsfag indtil videre! Det er så spændende at lære om menneskets anatomi og fysiologi. Jeg kan godt mærke at motiveringen for dette fag har været større end for nogle af de andre fag jeg har haft og derfor synes jeg det er ærgerligt at jeg skal tage mig til tåls med en uddannelse som jeg ikke brænder for i samme grad som jeg gør for medicin.”

Eller sygeplejerske?

Jeg synes ikke det er “god stil” at skrive negativt om tidligere erfaringer, du skal hellere bruge dem positivt. Din udlægning om biomedicin giver mig et indtryk af, at du bare var der og ventede på at det skulle blive den 15. marts igen og du derved havde lidt mere at skrive på dit CV. Har du lært noget, både socialt og fagligt, du kan sætte i relation til medicinstudiet?

Din ansøgning bliver arkiveret i skraldespanden hvis ikke du arbejder MEGET mere med den. Jeg synes også du bør overveje dit valg. Måske er det sygeplejerske, skolelærer eller krisemedarbejder du skal være. Du bør i hvert fald overveje det og husk at se bort fra andres syn på netop disse uddannelser.

Held og lykke!