Hilfe! tip til ansøgning

jeg har lavet et udkast til en ansøgning, som jeg håber der er nogle kammerater der gider kigge på! Den er uredigeret. så tag jer endelig ikke af div. stave/kommafejl.
Ville bare høre om jeg var inde på noget af det rigtige. Jeg SKAL nemlig ind i år! Der er simpelthen ikke noget alternativ. Det er bare DET!!

here we go:

”I har nu muligheden for at redde min verden og hjælpe mig til mit livs kald, nemlig lægevidenskaben.

Jeg har altid kendt til dette kald, og da jeg i 9. klasse (2002) tog en uge i praktik på Hvidovres mave/tarm-afdeling tænkte jeg, at det var nu jeg kunne blive 100 % sikker i min sag.
At stå og tørre tarme af hos patienter var noget af det mest spændende jeg husker tilbage på i folkeskolen. Mine forældre gloede da også noget da jeg kom hjem og fortalte om alle de ”pæne tarme” jeg havde set.

Jeg tog efter folkeskolen et år til New Zealand (2002/2003) der gjorde mig selvstændig og ansvarsbevidst, samt gav mig et enormt overskud til et langt studie.

Da jeg fik muligheden for at komme ind på en forsøgsordning på gymnasiet sprang jeg til, og fik matematik og biologi på A-niveau samt kemi på B-niveau (2003/2006). (D)
Det var de humane sider af biologien der fangede mig. Kroppens geniale konstruktion er jo svært ikke at blive betaget af, og med en masse hårdt arbejde på studiet glæder jeg mig til at kunne forene teorien med det praktiske, og på den måde få personlig vinding og udfordring, samtidig med at jeg kan gøre en forskel for den enkelte patient.

Jeg har sideløbende med gymnasiet arbejdet som servicemedarbejder på en tankstation (D), hvor jeg fik kursus i hygiejne.
Jeg søgte ind på medicinstudiet sommeren ’06, men blev desværre ikke optaget, og derfor skulle jeg finde et arbejde, der ikke kun gav point, men også et arbejde der havde med mennesker at gøre, og dermed også et arbejde jeg kunne holde ud at stå op til.

Jeg blev ansat som uuddannet social- og sundhedshjælper (2006/2007) (D) hvor jeg fik kursus i personlig pleje og hygiejne. Arbejdede omfattede stort set alt som de faglærte blev udsat for. Lige fra personlig pleje, psykisk pleje, vask af sår osv. Gennem dette arbejde fik jeg stort kendskab til ikke kun sundhedssektoren generelt, men også div. typer sår, hjerneblødninger, demens og andet man oplever til hverdag i hjemmeplejen. Det var en enorm personlig udfordring og man lærer meget om sig selv og den professionelle samt menneskelige tilgang til mennesker.

Jeg har helt tilbage fra folkeskolen været foreningsaktiv i div. elevråd, og senere i politisk forening (D)som lokalforeningsformand samt amtsformand, og har igennem det været med til at arrangere kurser, foredrag, afholde møder, og derigennem fået stor kendskab til lederrollen samt hårdt arbejde.

Jeg arbejder nu som pædagogmedarbejder (FD), og overvejer stadig enten pædiatri eller kirurgi som speciale.
Jeg har altid været meget betaget af ulandsarbejde og har deltaget i div. Indsamlinger for røde kors og dansk flygtningehjælp. Jeg ville gerne uddannes kirurg, så jeg med dette kan komme et par år ud med ”læger uden grænser”.

Jeg skal have et arbejde der er uforudsigeligt, interessant, sjovt og ikke mindst skal jeg have med mennesker at gøre hver dag. Jeg er dedikeret, målrettet, og fuldstændig sikker på at jeg er den rette til dette studie. Hjælp mig! Jeg skal være læge og jeg har hvad der skal til.”

på forhånd tak.
Dea

  • Du skriver svært lite/ ingenting om dine egenskaper som gør deg til en god medicinstuderende.
  • Man kan godt rejse med Leger uden grenser uden at være kirurg.
  • Når du begynder med en såpass pompøs begyndelse som “”I har nu muligheden for at redde min verden og hjælpe mig til mit livs kald, nemlig lægevidenskaben.” synes jeg resten av det du skriver ikke underbygger dette. Hvis du mener at dette er dit “kald” så hva er det du finner spennende med untag av de “humane sider”?

Prøv å vær mer presis, samt skriv mer om dine egenskaber som du tror vil komme deg til nytte som medicinstuderende samt hvorfor medicin er noe for deg. Jeg vil også råde deg til å kikke på mange av de andre motiverede ansøgninger som ligger på denne side. Det ligger noen rigtig gode her som du kan få inspiration av.

Jeg synes det er lite i din ansøgning som skiller seg ut. Poenget er ikke at man må ha været i Afrika og tatt alle mulige kurs etc., men at man kan formidle at du har satt deg inn i hva det vil si å læse medicin, være medicinstuderende etc. Du skriver f.eks. ingenting om studiet i din ansøgning.

Hej med dig!

Jeg har nu læst din ansøgning og INTET giver mig indtryk af, at du skulle være bedre kvalificeret end tusindvis af andre. Du skriver intet om hvad det er ved studiet der gør dig nysgerrig! At du vil være læge er fair nok, men du skal lige et smut forbi universitet (6 år for de 5% der gennemfører på normeret tid) bagefter er der tunus og specialet. Du skriver at du overvejer “pædiatri eller kirurgi som speciale”, SLAP NU AF!!!

“I har nu muligheden for at redde min verden og hjælpe mig til mit livs kald, nemlig lægevidenskaben.”

Vi skal ikke rede dig. Du skal rede dig selv! Fortæl nu hvorfor du vil LÆSE medicin. Prøv at undersøge lidt om studiet. Sæt det du har lavet i relation til studiet (det faglige bl.a.).

Har du overvejet sygeplejerske, skolelærer, pædagog? og hvis du har hvorfor er det lige du har udelukket de fag frem for medicin? (det er jo der du har brugt din tid de sidste par år) Det er de spørgsmål du skal stille dig selv.

Du bliver IKKE optaget med den ansøgning det kan jeg næste sige på forhånd også selvom jeg intet har med optagelse at gøre. Du kan læse andres ansøgninger andre stedet her på hjemmesiden. Vær realistisk og se at få skrevet en ordentlig ansøgning hvis det virkelig er STUDIET du vil.

Jeg ved jeg har været hård men der bliver altså ikke givet ved dørene når et par tusinde søger optagelse!!!

Held og lykke!

For mig virker det som om du havde/har en drøm om at være læge… og kun det… selve studieperioden er fløjet helt hen over hovedet på dig…
Du skriver om hvad du vil gøre når du er uddannet eller endda har færdiggjort et speciale… Men du skriver intet om hvilke overvejelser og tanker du har om selve det at læse…
Det er fedt nok at kalde sig læge, tjene en masse penge og evt. hjælpe andre via. sit job… Men hvad med 10 timers læsning om dagen og søvnløse nætter inden eksamen? Hvad med det faktum at man skal leve af SU i så mange år? Hvad indebærer en flytning til en studieby (hvis ikke du bor der i forvejen)? Hvad mener du om studieordningerne de forskellige steder… kan du holde til det?
Det er lidt de ting der er interessante at vide, når man skal bedømme om en person skal have lov at studere fremfor en anden… Faktisk er de fleste nok utrolig ligeglad med om du vil være kirurg eller andet… for hey… tag lige de 6 år først… ¨

Men som de andre jo har gjort opmærksom på… du drømmer udenom selve studietiden (i teksten)… og hvis du også gør det i virkeligheden, vil studieperioden blive meget hård at komme igennem…

Men held og lykke… :o )

Ikke helt korrekt!

Da jeg var til samtale sagde jeg, at jeg gerne vil være kirurg, og jeg kunne tydelig se at de godt kunne lide jeg havde et mål med medicinstudiet, også selvom dette mål kan ændre sig i løbet af de 6 år. Det er rigtigt, at man må tage én bid af gangen når man læser til læge…

…men det at have en drøm om at være kirurg, forsker eller børnelæge; dét kan motivere én til at komme igennem studiet!

tak for feed back.
Jeg har allerede sat mig grudigt ind i studiet, men troede egentlig ikke helt det var det der skulle fremhæves, da det da burde være en hel naturlig ting når man brænder så meget for det.
jeg skriver den om, og tak for tips

Uha uha… tænk at jeg tør igen efter sidste udkast :slight_smile: håber der en venlig sjæl der gider kigge på den…

Først skal det lige siges at jeg har været til åbent hus både på KU og SDU og vælger derfor at lave to helt forskellige ansøgninger da de lægger vægt på næsten det modsatte ifølge vejlederne selv. Her er så ansøgning til SDU:

Mit kald i verdenen er lægevidenskaben. Utrolig man som 20-årig er så sikker i sin sag, men det er noget jeg altid har villet, og nu da jeg er blevet ældre også noget jeg er sikker på jeg kan klare.

Jeg er en meget dynamisk person der konstant søger nye udfordringer og derfor er jeg overbevist om at en livslang uddannelse med de fag jeg brænder mest for, der giver mig mulighed for boglig udfordring, konstant opsøgning af viden, samt gåder og kritiske analyser er lige mig.

Jeg tog efter folkeskolen et år til New Zealand (2002/2003) der gjorde mig selvstændig og ansvarsbevidst, samt gav mig et enormt løft og overskud til et langt studie.

Da jeg fik muligheden for at komme ind på en forsøgsordning i gymnasiet(2003/2006) (optakt til den nye gymnasiereform) med de naturvidenskabelige fag i fokus sprang jeg til, og fik matematik og biologi på A-niveau og valgte kemi på B-niveau som valgfag for at opfylde kravene til optagelse på studiet, hvis dette først blev efter år 2008.
Forsøgsordningen gik i store træk ud på mange tværfaglige projekter, og en del mere gruppearbejde end tidligere set på gymnasiet.
Disse år har givet mig rig mulighed for at lære mig selv bedre at kende, og finde ud af under hvilke undervisningsformer jeg arbejder bedst under.
Jeg har selv søgt en masse information fra nettet angående undervisningsformerne på SDU der jo skiller sig en del ud fra de øvrige universiteter. Dette blev også bekræftet da jeg var til universitets ”åben hus”-dag, men jeg er ikke i tvivl om at jeg med den nye studieordning mener at jeg kan yde mit optimale, da der tilbydes bred tværfaglighed gennem den nye blokstruktur der sikre mere virkelighedsnær undervisning. Idéen med meget klinisk orienteret undervisning, samt mere gruppearbejde er også noget jeg er stor tilhænger af.

Jeg har gennem mit erhvervsarbejde selv haft ”fingrene i mennesker”, og jeg er ikke i tvivl om at kombinationen af teori og praksis er den rigtige tilgang.

Jeg har sideløbende med gymnasiet arbejdet som servicemedarbejder på en tankstation (2006), hvor jeg dagligt var omgivet af mennesker.
Jeg søgte ind på medicinstudiet sommeren ’06, men blev desværre ikke optaget, og derfor skulle jeg finde et arbejde, der ikke kun gav point, men også et arbejde der havde med fysisk kontakt med mennesker at gøre, og dermed også et arbejde jeg kunne holde ud at stå op til.

Jeg blev ansat som uuddannet social- og sundhedshjælper (2006/2007) hvor jeg fik kursus i personlig pleje og hygiejne. Arbejdede omfattede stort set alt som de faglærte blev udsat for. Lige fra personlig pleje, psykisk pleje, vask af sår osv.
Gennem dette arbejde fik jeg stort kendskab til ikke kun sundhedssektoren generelt, men også den omsorgsfulde omgang med syge mennesker, demens, sclerose, afasi osv. der lærte mig den ekstra tålmodighed det kræver at have med syge mennesker at gøre. Det var en enorm personlig udfordring og man lærer meget om sig selv, og den professionelle samt menneskelige tilgang til mennesker.

Jeg har helt tilbage fra folkeskolen været foreningsaktiv i div. elevråd, og senere i politisk forening som lokalforeningsformand samt amtsformand. Gennem mit ”politiske liv” har jeg været med til at arrangere kurser, foredrag, afholde møder, planlægge demonstrationer, og derigennem fået stor kendskab til lederrollen samt hårdt arbejde.

Jeg arbejder nu som pædagogmedarbejder i en vuggestue. Et helt andet fag end ældreplejen, men et meget interessant område at følge med i, da udviklingen af de små børn er så markant i 0-3 års alderen.

Jeg skal have et arbejde der er uforudsigeligt, interessant, sjovt og ikke mindst skal jeg have med mennesker at gøre hver dag. Jeg er dedikeret, målrettet, og fuldstændig sikker på at jeg er den rette til dette studie. Hjælp mig! Jeg skal være læge og jeg har hvad der skal til.