Hjælp! Jeg har mistet motivationen til at læse!


#1

Hjælp! Jeg har mistet motivationen til at læse!

Jeg er røget ned i et sort hul. Jeg har brændt så meget og kæmpet for at blive optaget på mit drømmestudie. Dette var min drøm, men nu sidder jeg her helt fortvivlet og kan ikke komme videre… Jeg er i gang med 3.semester.

Jeg har fuldstændig mistet motivationen til at læse! Jeg gider ikke, jeg er doven… jeg orker det ikke. Jeg er træt af det her helvedes udenadslære som lige nu føles fuldstændig meningsløst. Jeg har aller mest lyst til at grave mig ned under jorden. Er flov over min tilstand. Jeg kan ikke fokusere på eksamen, orker ikke at skulle sidde på min flade røv og læse. Synes det er hårdt. I synes sikkert jeg er dum, doven og burde tage en tudekiks! JA jeg har selv skældt mig ud. Men min indre stemmer siger nogle gange bare fuck det hele, jeg kan ik overskue det.

Er der andre stud.med’er der har haft det på samme måde? Hvad gjorde I da I ramte denne mur? Droppede ud? Jamen så har man spildt al den tid og hvad skal man så ellers lave. Alle studier er vel hårde. Det er jo mit drømmestudie, men hvorfor har jeg så svært ved at tage mig sammen til at læse… især op til eksamen. Der går jeg fuldstændig i baglås. Jeg synes det er spændende stof (for det meste) men jeg synes der er så meget ‘pjat’ som bare forvirrer mig og som gør det hele sværere… hvorfor skal man så mange detaljer udenad. Jeg savner mere praktik… men jeg ved at først skal jeg igennem dette for at nå dertil.

Jeg ved ikke om jeg er ved at få en vinterdepression. Men udover studie fungerer jeg fint nok socialt og ellers… orker bare ik at læse!!

HJÆLP MIG. Hvordan genfinder jeg lysten, motivationen og glæden ved at læse… Har nogle andre oplevet dette? Hvordan har I løst problemet??? :frowning: :frowning: :wallb:


#2

Puha… det var en ordentlig mundfuld, der lige skal synkes, inden jeg tør sige noget konkret om “behandlingsforslag”.
Dog kan jeg tilføje, at jeg udmærket godt kender følelesen af at det man lærer da umuligt kan bruges til andet end at glæde Panums professorer. Men må indrømme, at
mangt en tør fysiologiøvelse og mangt en perfid lille nerveende har jeg måttet læse op på senere på studiet, når patienternes symptomer skal passes ind i en klinisk vurdering. Så intet er spildt, hvis det kan være nogen trøst. Desværre skal man et godt stykke ind i studiet for at opdage det på egen hånd.

En læsemakker er ofte god! Har du sådan een? Jeg ville nødigt tage 3. sem. uden! Prøv det :slight_smile:


#3

Hey

Kender din situation udmærket…Da jeg i sin tid også ramte denne mur, besluttede jeg mig for at holde en kort pause på 1 uge, hvor jeg ikke lavede andet end at slappe af og motionere samt være med min elskerinde. Jeg synes det hjalp lidt at få en pusterum på 7 hele dage…måske sku du prøve det.

Pøj pøj.


#4

Slap af!

Der er mange der stresser og læser til eksamen allerede nu at det er til at brække sig over. Jeg har tre råd til dig:

  1. Læs pensum i overskuelige bidder
  2. Lad være med at tage noter - brug i stedet dem der allerede findes
  3. Stil dig tilfreds med en bestået eksamen

I sidste ende er karakteren på dit eksamensbevis ikke noget der kommer til at påvirke din karriere, så lad være med at ofre din mentale sundhed på den.

Jeg er selv på 3.


#5

Jeg har selv været der hvor du er og kan bare sige at jeg kom igennem det ved at tage mig sammen og bide i det sure æble. Forestil dig det lidt ligesom at lægge din livstil om fordi du er blevet for tyk. I starten er det hårdt, men hvis du er sej og holder i så vænner du dig til det og ligepludselig er du over det værste og så mærker du at alt dit arbejde bærer frugt. Prøv også at snakke med de andre du hænger ud med om ikke de har det på samme måde…der er nu ikke noget som en fælles-selvmedlidenheds-vi-har-det-vildt-hårdt samtale med de andre stud.med’er der virker på motivationen.

Mit råd er at sætte et realistisk og overskueligt mål - lær at finde ud af hvad du SKAL vide og hvad der bare er godt at vide og så noget tid før og op til eksamen laver du alle de opgaver der er, til du stort set kan dem udenad. Nu er du så på 3. så det er nok studiesalen der er din ven her. Når du så læser til eksamen så lad være at tro du kan sidde fra 8:00-20:00 hver dag i en måned og læse, husk at planlægge nogle sjove ting indimellem så du har noget at se frem til når du læser, men læs så også herimellem.

Synes selv at da jeg nåede 6. semester og efterfølgende så var det ikke helt så slemt som på 4. og 5. der for mit vedkommende var de værste. Så bare hæng i lidt endnu.


#6

Du er allerede nået langt, i og med du på et tidligt stadie er begyndt at revurdere din studieteknik og personlige krav til dine eksamner. Mange når først frem til denne bearbejdning meget senere i studiet, ofte med rimelige alvorlige konsekvenser, hvor stress har ført til en mere eller mindre tvunget pause fra studiet - har selv været der og er kommet frisk og omvendt ud på den anden side :slight_smile: Der er ingen grund til at føle skam, for stort set alle i min omgangskreds har haft det på samme måde som du har, og det er ganske naturligt.
Som udgangspunkt, er det vigtigt at du føler efter, hvad der er rigtigt at gøre for DIG! Ovenstående svar har rigtig mange gode pointer og råd.
Generelt mener jeg, at perfektionisme tit er kilden til problemet. Alt for mange stræber hovedløst (har selv gjort det) efter at nå eksamensresultater der ligger på niveau med det man fik i gymnasiet, hvilket for langt de fleste er et urealistisk mål. Denne stræben medfører tit, at man “glemmer” alle de ting man tidligere har prioriteret højt, for nu vil man prioritere eksamenslæsning, og så går socialt samvær, regelmæssig motion og tid til refleksion i fløjten. Jeg blev helt pinlig over mig selv, da jeg forstod at jeg alt for længe havde været slave af mit studie og havde bortprioteret ting i mit liv, som på en eller anden måde skal være fundamentet i min personlighed. Efter en total revurderet prioritering hvor “drømmestudiet” er rykket noget ned på stigen, er min læselyst kommet tilbage og styres nu i højere grad af min nysgerrighed end min “faglig pligt” (hvis der findes sådan en), og ved at være mere i balance, så sidder stoffet på en eller anden måde bedre fast.

Som sagt, synes jeg bare det er flot at du tør blotlægge dine problemer, for når de alle er lagt på bordet kommer løsningen ofte af sig selv, og så skal du blot være tro mod løsningen!


#7

Ikke for at være negativ, men du kommer til at stå i lignende situation mange gange endnu i løbet af studiet.
Kender selv alt for mange som især efter 9. semester har brændt ud og mistede motivationen til at læse. Lige nu er jeg på 11 semester, som bliver kaldt “drømmesemesteret”, men kan virkelig ikke overskue de her fag og hver dag jeg står op om morgenen mister jeg lysten til det hele ved tanken om at idag skal der LÆSES :-x Samme problem havde jeg sidste semester og kom godt ud af det ved at lave flotte grundige noter i farver til hvert emne på komputeren. Det har flere fordele:

  1. Du holder dig i gang med noteskrivningen og mærker ikke tidens tyngde.
  2. Du behøber ikke læse alle bøger igen til eksamen - kun dine noter.
  3. Du husker meget bedre alle detaljer når du skriver noter.
    Find dig eventuelt en læsemakker du kan lave noterne sammen med! Så kan i rette hinandens noter elektronisk og motivere hinanden samtidig.
    Ja det er en kamp - ofte ligegyldig, men som skal tages…

#8

Jeg har også stået i samme situation som dig flere gange i løbet af studiet (er på 11. nu). Her er nogle af de ting der har gjort jeg kom op af hullet:

  1. Ha’ en læsemakker. Her var det vigtigt for mig at min læsemakker er en man har det godt med, så man kan give udtryk for sine frustrationer uden at blive misforstået. Desuden er det rart at have en man kan snakke om alle mulige andre ting, men som stadig er " i samme båd som dig".

  2. Få overblik over pensum og sæt dit ambitionsniveau derefter. Kig bøgerne igennem og find ud af hvor mange sider det egentlig drejer sig om og lav f.eks. et excel-ark for at skabe overblik. Læs målsætningen for semestret og/eller tal med underviseren om hvad de forventer man kan til eksamen. Så kan man fornemme hvad der er “must-know” og hvad der kan skimmes.

  3. Lav en læseplan. Og sørg for den er realistisk. Man kan ikke læse 100 sider om dagen uden at køre kold i det MEGET hurtigt.

  4. Følg læseplanen. Det der altid skete for mig var at jeg stod lidt sent op. Herefter fulgte den ene overspringshandling efter den anden, indtil det var blevet aften. Nu var man alligevel så træt, at man ikke kunne overskue at læse alligevel. Dagen efter det samme show. Med læseplanen er det mere overskueligt, fordi man ved præcis hvad man skal læse den dag. Og sørg for at læse på det tidspunkt af døgnet du er mest oplagt og betragt det som et arbejde hvor du holder fri bagefter endt læsning.

  5. Lav noget helt andet. Når jeg har læst det på min plan, laver jeg altid noget helt andet bagefter. Vær sammen med kæresten, venner, spil computer eller se tv. Bare det ikke handler om studiet. Det gør at man ikke føler at hele ens liv drejer sig om at læse de skide bøger.

  6. Lad være med at tage dig af de studiekammerater der går og ser ud som om de allerede har læst pensum 3 gange og ved det hele og har det som om hele semestret er en dans på roser. Det er højst sandsynligt spil for galleriet og de fleste får de lige så svært til eksamen som dig selv.

Og så er det i orden at ramme de der huller og endda være i tvivl om studiet overhovedet er noget for en. Jeg har selv været der. Men jeg har ihvertfald fundet lysten til studiet igen hver gang.