Hej
Faldt lige over denne artikel i JP. godt med lidt focus på dette område.
Lyder da som et tiltag jeg kun vil kunne klappe i hænderne over. Især fordi jeg ikke var den mest engagerede og seriøse i Gymnasiet. Men efter lidt modenhed synes jeg da selv at jeg tør tage kampen op med en rigtig lang og hård uddannelse. Og netop at Gymnasiekarakteren deterministisk skal bestemme ens fremtidige muligheder er faktisk en smule underligt og uretfærdigt.
Som systemet er nu er du jo faktisk temmelig ringe stillet, hvis du fik et dårligt snit i gymnasiet. Også selvom du gør en masse for studiet. Supplerer m.m.
1 Synes om
Ja, det er altid interessant med fokus på dette område. I artiklen står der bla:
“Et skævt ansøgningsmønster har fået den veterinære uddannelse til at ændre optagelsesproceduren, så det bliver nemmere at vurdere ansøgerne ud fra de unges interesser og arbejdsmarkedets behov. I dag er 90 pct. af de studerende kvinder, og samtidig er der mangel på dyrlæger til produktionsdyr og fødevaresikkerhedsområdet. Områder, som ikke ligger højt på listen for kvindelige dyrlæger”
Ligger dette område højt på listen for de mandlige dyrelæger?
Betyder “deterministisk” ikke skæbnesbestemt? Jeg ville ikke mene, at studentereksamen er skæbnesbestemt, da man jo selv i rimelig høj grad har mulighed for at påvirke den. Men det er rigtigt, at når man først er blevet student, kan man ikke ændre på sit snit.
Hej Sofie “Sofus”
Jeg mener såmænd ikke deterministisk i den forstand at du ikke kan påvlrke den under dit gymnasieforløb eller at du ikke kan ændre på den, efter du er færdig som student.
Jeg tænker mere på, at selvom du kvalficerer dig af andre veje, såsom htx, hf eller gsk, så vil bedømmelsen altid være ud fra studenter karakteren. Og på den måde vil den hele tiden være afgørende for dit studie. Og det mener jeg er meget forkert.
Jeg mener derimod at hvis du har vist at du vil gøre noget for dit studie. Supplere op og arbejde fornuftigt her og måske har taget en MVU/LVU og hermed vist at du er studieklar, så synes jeg også man skal tilbydes en “second chance”. Derfor er jeg meget forundret over at SDU, som jo ellers har et glimrende system med Multiple Choice Tests og Multiple Small Interviews, vælger at omstille kvote 2 så man også her KUN fokuserer på eksamensgennemsnittet. (som dog er nedjusteret til 8… Hurra??? :shock: )
Feks kan man undre sig over at en MVU som lærer, sygeplejerske eller lign ikke giver bedre adgansmuligheder end studentereksamen, i og med at MVU’erne langt hen af vejen er et lille niveau højere end STX…
Bare et par tanker fra mig…
Nu mener jeg - uden at være 100% sikker - at SDU har været nødsaget til at ændre optagelseprocedure. SDUs optagelseprodure har længe været en mærkesag for SDU og jeg tror fortsat SDU meget er for et øget optag via K2.
At en mellemlang videregående uddannelse skulle være adgangsgivende vil jeg personligt finde meget uheldigt. MVUer skal ikke fyldes op af studerende der “er på vej”.
Man kan have delte meninger om hvad der skal være adgangsgivende, men jeg er da enig i at karakteren i gym er ikke bør kunne stå alene og at K2 godt måtte være noget større og ikke mindst optagelsesproceduren mere a la SDU - jeg mener de har fat i den lange ende.
En uddannelsesinsitutions fornemmeste opgave er at uddanne og samfundsmæssigt bedst er det at folk der optages også gennemføre den påbegyndte uddannelse. Med en mere nyanceret optagelseprocedure, så tror jeg man bedre sikre sig at folk er modne til studiet…
Jeg er helt enig med dig, at en MVU ikke skal benyttes som et springbræt til en anden uddannelse. Det ville alt andet lige være ærgeligt for MVU’erne. Dog tror jeg alligevel ikke at så mange ville tage en MVU, bare for at bruge den til at komme til en anden uddannelse. Desuden kan man jo allerede benytte MVU til at studere videre på DPU. Den er stort set direkte adgangsgivende. Så undskyld Frold, at jeg måske har udtrykt mig lidt klodset.
Det jeg undrer mig over er, at den SLET ikke tæller specielt meget. For den viser jo alt andet lige, at du har prøvet et længere studie af og derfor i visse henseender er “studievant” Og jeg mener at en MVU, sammen med en adgangsgivende eksamen, opfyldte specifikke mål og aktiviteter der viser interesse for studiet, bør gå en smule forud for en gymnasial uddannelse med et højt gennemsnit. Ikke andet lige fordi, at hvis man gennem en MVU (eller lign, for at få det på plads) klarer sig forholdsvist godt, får gode karakterer, gode udtalelser m.m. kan det være en indikation af, at måske bare har været uheldig og/eller for umoden da man gik på Gymnasiet eller lign.
Derfor synes jeg, at man bør se på ansøgerens hele CV, undersøge hvad der er relevant, hvad der kan indikere at en ansøger kan være seriøs omkring et studie, har sat sig ind i studiet og processen deromkring og har vist en generel interesse for faget. Jeg ser ingen anden udnyttelse af eksamensgennemsnittet end at håbe på at det indikerer en studieaktiv og seriøs ansøger og lige præcis DER mener jeg at et flot bestået videregående studie burde kunne “afløse” dette.
Lige præcis der synes jeg at en del af SDU’s model er perfekt. En gennemgang af en studerendes CV, samt forskellige tests og samtaler og tilsidst en samlet bedømmelse må være vejen frem, for at finde de mest motiverede.
Rent personligt kan jeg da sige, at jeg er parat til at gøre hvad der kræves for at kunne søge til medicin. Tage forskellige relevante jobs, tage ud i den sygehus praktik jeg nu har fået lov til på Næstved Sygehus, måske sætte mig lidt ind i læsestoffet på egen hånd og lære lidt på forhånd (som jeg også gør), forbedre mine specifikke fags karakterer. Hvad der nu kræves for at jeg kan vise at jeg virkelig VIL det her. Viser det sig så, at jeg ikke kan opfylde de specifikke krav, da vil jeg da nok kaste håndklædet i ringen og søge andre veje. Men det ærger mig så meget at studentereksamen skal være SÅ bestemmende for dine fremtidige muligheder, hvis du gerne vil kvalificere dig på anden vis.
I det hele taget bør der nok også oprettes nogle flere studiepladser på netop medicin, men i lige så høj grad måske også nogle flere speciale pladser, men det jo en hel anden snak. 
MVU vil da uundgåeligt blive et springbræt for mange, og det virker som at tage pis på pågældende studie.
Desuden bør det ikke nødvendigvis være en fordel at have taget en uddannelse først- det må da afhænge af evt relevans ifht medicinstudiet.
Ellers er jeg rørende enig- stod selv i samme situation med en elendig stx eksamen og ville pludselig være doktormand, og det er sgu lang næse at få at vide at man kan supplere herfra til juleaften, men ens gennemsnit er hugget i sten.
Jeg havde travlt, og nåede 3 gsk kurser, 3 praktikophold, 3 jobs og frivilligt arbejde sideløbende. Det kan godt lade sig gøre, og det er egentlig fint nok at skulle lægge sig i selen et stykke tid. Jeg har trods alt pillet mere næse i gymnasiet end dem med K1 snittene :lol:
Det pudsige er så, at jeg bevidst gik efter SDU pga KU lød som en umulighed. Det gik så hen og gik sådan, at jeg end ikke kom til samtale på SDU, men kom ind på KU. Meget spøjst, men jeg klager bestemt ikke.
Så Hansen_1982 - det kan godt lade sig gøre at kæmpe sig ind udenom karakterrytterne. Man skal bare ikke tro man kan komme sovende til det. Jeg kom ind med 8,1 for dælen da 
Jeg er enig. Optagelsessamtaler for at vurdere studiemodenhed, er et skridt på vejen.
Det ændrer dog ikke ved, at SDU’s optagelsesprocedure langt fra er optimal til at finde de mest egnede studerende. Selvom optagelsessamtalerne er fornuftige, så bør der i proceduren også være andet end “bløde” ting, hvorfor point-jagt og dameblads-testen kan udelukkes.
I eksempelvis England lader man de studerende gennemgå: Optagelsessamtale samt tre prøver, hvoraf den ene tester almen viden indenfor kemi, fysik og matematik, den anden prøve tester evnen til problemløsning, mens den tredje prøve er en essay-opgave. Desuden skal man aflevere en anbefaling fra en tidligere lærer, ligesom gymnasiekarakterer tages i betragtning. Herved identificeres de mest egnede ansøgere.
Det virker som om, man i Danmark giver studiepladser og introstillinger efter samme krav, som man bruger ved salg af koncertbilletter: tålmodighed!
[quote=“Simon.”:3kvfu3nk]MVU vil da uundgåeligt blive et springbræt for mange, og det virker som at tage pis på pågældende studie.
Desuden bør det ikke nødvendigvis være en fordel at have taget en uddannelse først- det må da afhænge af evt relevans ifht medicinstudiet.
Ellers er jeg rørende enig- stod selv i samme situation med en elendig stx eksamen og ville pludselig være doktormand, og det er sgu lang næse at få at vide at man kan supplere herfra til juleaften, men ens gennemsnit er hugget i sten.
Jeg havde travlt, og nåede 3 gsk kurser, 3 praktikophold, 3 jobs og frivilligt arbejde sideløbende. Det kan godt lade sig gøre, og det er egentlig fint nok at skulle lægge sig i selen et stykke tid. Jeg har trods alt pillet mere næse i gymnasiet end dem med K1 snittene :lol:
Det pudsige er så, at jeg bevidst gik efter SDU pga KU lød som en umulighed. Det gik så hen og gik sådan, at jeg end ikke kom til samtale på SDU, men kom ind på KU. Meget spøjst, men jeg klager bestemt ikke.
Så Hansen_1982 - det kan godt lade sig gøre at kæmpe sig ind udenom karakterrytterne. Man skal bare ikke tro man kan komme sovende til det. Jeg kom ind med 8,1 for dælen da [/quote]
Jo jo, Simon. Men nu siger jeg heller ikke at en mvu skal give direkte adgang. Bare blot at det gør tælle rent generelt omkring studiemodenhed. Man skal selvfølgelig stadig også bedømmes ud fra opfyldelse af specifikke krav. Men der bør dog iflg. mig tages mindre hensyn til STX eksamen snittet, hvis man i forvejen har en mvu og vel og mærke klaret sig godt.
I forvejen giver prof. bachelor eksamen direkte adgang til alle DPU’s uddannelser. De er måske ikke lige så populære, men det er min opfattelse at langt størstedelen der gennemfører læreruddannelsen også gerne vil ud og være lærer. Det er ihvertfald meget få jeg har hørt, der har benyttet sig af DPU tilbuddet direkte efter. RUC giver også adgang til nogle kandidat studier, dog kræver det at visse forudsætninger kan opfyldes. Blandt andet at man skal tage det sidste år af bachelor delen, for at kunne gå på kandidaten.
Min store hurdle er bare, som Mikkel også skriver. Uddannelsesinstitutionernes arbejde er ikke at uddanne dem med det højeste snit. Deres arbejde er at uddanne dem der er mest sandsynlige for at gennemføre sit studie. Og på det punkt tror jeg ikke at eksamenssnittet siger specielt meget.
Ikke at man ikke kan have et højt snit, være dødmotiveret og gennemføre. Slet ikke. Men det er nok lige så sandsynligt at man har et højt snit og kommer ind, men dropper det pga. manglende motivation (Man finder ud af at det tager for meget af ens tid.) Ligeledes kan der være nogle med lave snit, men med samme høje motivation og slutteligt, dem med lavt snit og ringe motivation. Men de kommer jo nok ikke ind i det hele taget?
Til sidst en slags retorisk spørgsmål… Hvorfor ender mine små kommentarer altid med at blive en alen lang roman??? :shock: :lol:
Kan ikke redigere mit tidligere indlæg. Man mange gange undskyld til Frold. Du hedder jo selvfølgelig ikke Mikkel. :roll:
Jeg kan sagtens forstå frustrationen/ ærgrelsen ved ikke at kunne gøre sin studentereksamen om, men jeg tror, grunden til at det er sådan er, at folk ellers ville bruge årevis på at supplere op for at forbedre deres snit. Jeg synes ikke det er uretfærdigt, at dem med høje snit har bedre mulighed for at komme ind på studiet, selvom snittet ikke behøver være det eneste. Det blev jo klart angivet fra starten, at det var det der krævedes. Det er ens regler for alle, og man fik jo at vide fra starten, at snittet ikke kunne ændres, det gjorde vi i hvert fald på mit gymnasium. Er det så også uretfærdigt at dem, der smører sig ind i solcreme har mindre risiko for at blive solskoldede? Eller er det deterministisk at vælge at få et barn eller en tatovering som ikke kan fjernes? Jeg kan sagtens følge idéen om at give en extra chance til dem der har truffet nogle uhensigtsmæssige valg, fx i gymnasiet, men på et eller andet tidspunkt bliver vi også nødt til at erkende, at de valg vi træffer har konsekvenser. Er det er rimeligt og hensigtsmæssigt -for samfundet og for den enkelte- at vi allesammen skal tage uddannelser vi ikke har tænkt os at bruge eller bruge år på samle point på plejehjem og lign. fordi der var nogle der først på et sent tidspunkt fandt ud af at de ville studere? Ikke at der ikke skal være plads til det, men hvis man ikke er bogligt interesseret i årene umiddelbart efter folkeskolen, kan man jo også lade være med at gå i gymnasiet. Der er ikke nogen, der tvinger en til at være der og der er masser af andre muligheder. Hvis man senere begynder at interessere sig for det boglige, kan man jo så tage en HF. Jeg siger ikke, at vi alle skal være boglige genier før vi har lov til at være her, jeg har stor respekt for de folk som måske har lidt svært ved nogle af fagene i gymnasiet, men som tilgengæld arbejder hårdt. Selvfølgelig skal der være balance i tingene, der skal også være plads til andre ting end at studere. Vi behøver ikke alle få topkarakterer. Vi skal have lov til at have forskellige ambitionsniveauer. Men at starte på en uddannelse (gymnasiel eller anden uddannelse) som man ikke tager seriøst, og hvor man ikke gider at gøre en indsats er efter min mening uhensigtsmæssigt, i forhold til en selv som spilder tiden og mulighederne, i forhold til samfundet, som bruger ressourcer på uddannelsen og i forhold til ens medstuderende, som gerne vil have noget ud af det/ ”karakterryttere”(hvad menes der egentlig med dette udtryk?).
Men mit indtryk er at rigtig mange af dem der har fået halvdårlige karakterer i gymnasiet har fået det fordi de har været dovne. Er det ikke rimeligt nok at dem der yder en indsats i gymnasiet også får noget ud af det? Jeg er helt enig i at studentereksamenssnittet ikke bør være det eneste optagelseskriterium, en vis mængde erhvervsrelevant arbejde er helt bestemt en god idé. Problemet med samtalen er dels at der forskel på at bedømme folk på hvad de kan og ved og på hvad de måske tænker, dels at der er forskel på 3 år og 30 min og endelig at der er en interessekonflikt. Som der står i artiklen: “Mogens Flensted-Jensen understreger, at der ikke bliver tale om kønskvotering. Men han håber, at det nye, bredere bedømmelsesgrundlag vil tiltrække nogle af de drenge, som ikke var så flittige i gymnasiet”. Her erkender man jo nu, at de for de flestes vedkommende ikke drejer sig om eksamensangst, men dovenskab. (dermed ikke sagt at der ikke kan være et reelt problem for de, der rent faktisk har eksamensangst, hvilket gør det endnu mere plat at sige, man har eksamensangst, hvis det ikke passer.) (en hentydning til tidligere trådes diskussioner vedr. optag).
Hansen:
“Ikke at man ikke kan have et højt snit, være dødmotiveret og gennemføre. Slet ikke. Men det er nok lige så sandsynligt at man har et højt snit og kommer ind, men dropper det pga. manglende motivation (Man finder ud af at det tager for meget af ens tid.)”
Så skulle der være 50% frafald blandt kvote1 ansøgerne på medicin KU? Det tvivler jeg nu på. Og er det høje snit kommet af sig selv? Man har jo også brugt tid på at arbejde i gymnasiet, det må vel også bunde i en vis motivation.
Frold:
”En uddannelsesinsitutions fornemmeste opgave er at uddanne og samfundsmæssigt bedst er det at folk der optages også gennemføre den påbegyndte uddannelse. Med en mere nyanceret optagelseprocedure, så tror jeg man bedre sikre sig at folk er modne til studiet…”
Ville det ikke være oplagt at vise denne studiemodenhed ved at studere? Fx i forbindelse med den adgangsgivende eksamen. En test, der viser hvad man kan er også fint nok, men en damebladstest, der viser motivationen er jeg skeptisk overfor. Og studentereksamen indeholder jo også ”bløde” fag som dansk, engelsk, evt filosofi mm, hvor man så kan diskutere hvilke fag der skal tælle og hvor meget. Dog er jeg helt enig i, at studeneteksamen ikke er det eneste relevante, en hvis mængde erhvervsrelevant arbejde kunne man forlange, og et vist kvote 2 optag er helt fint, bla som en second chance til dem, der har været dovne eller dem som har arbejdet hårdt, men alligevel ikke fik helt det snit der kræves for kvote 1.
Hansen skriver i et indlæg i en anden tråd (”kvote1 eller2, hvad er mest kvalificerende”):
”Der er sikkert mange ude i det lille Danmark med høje snit, som gerne vil slentre stille og roligt ind via det sikre og nemme kvote 1”
Med en evne til at omgås mennesker burde man da kunne se, at denne formulering måske er en anelse arrogant overfor de mennesker, der har vist deres motivation ved at yde en arbejdsindsats. Hvis det var så nemt at få karakterer til kvote 1, hvorfor gjorde du det så ikke bare selv?
Du skriver desuden:
”Man kan med samtaler, motiverede ansøgninger, små eksamener/tests få et mere nuanceret billede af ansøgeren, frem for bare et enkelt stykke papir”
Hvad er der galt med de samtaler (indholdet af det man siger i timerne) og tests, man har i gymnasiet? Studentereksamensbeviset fylder en A4 side, men det repræsenterer stadig 3 års arbejde. Det ville jeg mene var et bredt grundlag.
I tråden ”snobberi på medicin?” skriver du:
”At nedgøre eller håne andre fordi de ikke scorer lige så høje karakterer eller har den rigtige familie med den rigtige størrelse tegnebog, er noget pladder og er i mine øjne VIRKELIGT et tegn på en person, der muligvis bliver god på eksamenspapiret, men bestemt kunne gå hen og blive en elendig læge. Hvorfor skulle personen se anderledes på patienter med samme genetiske, boglige etc. baggrund??”
Jeg er helt enig i ovenstående, men hvorfor skulle en person med høje karakterer være mere hånlig eller intolerant end en person med lave karakterer? Og ville det blive afsløret af 30 min samtale?
Jeg kan sagtens forstå frustrationen/ ærgrelsen ved ikke at kunne gøre sin studentereksamen om, men jeg tror, grunden til at det er sådan er, at folk ellers ville bruge årevis på at supplere op for at forbedre deres snit. Jeg synes ikke det er uretfærdigt, at dem med høje snit har bedre mulighed for at komme ind på studiet, selvom snittet ikke behøver være det eneste.
Nu tager det trods alt ikke flere år at supplere op. Og jeg har da en formodning om, at hvis du forsøger dig med opsupplering og den heller ikke går der, så er løbet kørt. Men så har man da fået en chance til at prøve igen!
Er det så også uretfærdigt at dem, der smører sig ind i solcreme har mindre risiko for at blive solskoldede? Eller er det deterministisk at vælge at få et barn eller en tatovering som ikke kan fjernes?
Aarh, come on. Den kommentar kan du da vel selv se ikke helt har noget med sagen at gøre. Her har vi at gøre med et valg, for det første, der er ret let at træffe. For det andet, så er det vist ikke den helt store opgave at smøre sig ind i solcreme. Det kræver aller højest et par hjælpende hænder…
Og nej, at få et barn er netop IKKE deterministisk fordi du har muligheden for at få fjernet barnet eller at bortadoptere. Og jeg håber da ikke du mener at en tatovering har lige så stor indflydelse på dit fremtidige liv, som en studentereksamen har? Men spørgs en hvilken som helst forælder om, at der ikke bliver vendt op og ned på ens liv. Måske bliver man nødt til at droppe nogle af de drømme man har!
Mener du ikke at man skal have de muligheder??
men på et eller andet tidspunkt bliver vi også nødt til at erkende, at de valg vi træffer har konsekvenser. Er det er rimeligt og hensigtsmæssigt -for samfundet og for den enkelte- at vi allesammen skal tage uddannelser vi ikke har tænkt os at bruge eller bruge år på samle point på plejehjem og lign. fordi der var nogle der først på et sent tidspunkt fandt ud af at de ville studere?
Ja. Men bør konsekvensen være at det nu engang er sådan. Synd for dig, buhu, bare ærgeligt? Eller bør konsekvensen bare være at du så skal arbejde DØDHÅRDT for at vise at du har evnerne?
Det ville da heller ikke være særligt fedt at arbejde på en arbejdsplads, hvor du bliver fyret efter første fejl du begår! Der vil du da nok også lige gerne have en mulighed for at vise at du rent faktisk kan! Og i det hele taget bliver du altså ikke bedømt på hvad du har præsteret i løbet af 3 år i Gymnasiet. Halvdelen af dit snit er hvad du har præsteret over 3 år. Den anden halvdel er altså over, hvad du kan præstere til skriftlige eksamener og i løbet af 30-60 minutter!
Hvis du allerede har det gode snit, behøver du jo ikke tage en uddannelse du ikke vil bruge for at komme ind. Men ja, igen synes jeg det er ret fornuftigt at samle lidt erfaring OGSÅ selvom man har et højt snit. Selvfølgelig skal der være mening med tingene. Derfor skal en person med 10 i snit ikke traske rundt på et plejehjem i flere år, for at komme ind. Vedkomne har kvalificeret sig en stor del via sit høje snit. Men jeg ser ingen fare for at man måske trækker 3-6 måneder ud af kalenderen for at samle RELEVANT erfaring. Man kan jo forestille sig den modige konklusion, at en person med 10 i snit som ikke giiider bruge 6 måneder på at kvalificere sig til et studie, bare er det mindre motiveret end en person med 6 i snit som gerne bruger tiden på at supplere op, bruger 12 eller flere måneder på at kvalificere sig, går i dybden med overvejelserne over hvorfor man vil studere medicin gennem sin motiverede ansøgning og render til diverse tests og samtaler, BARE for at komme ind på drømmestudiet!! Og jo, man kan altså godt læse af en motiveret ansøgning om personen VIRKELIG har gjort sig tanker om hvad han/hende vil bruge studiet til! Ligesom man kan læse ud af en dansk stil om personen virkelig har arbejdet grundigt med emnet eller bare har skøjtet lige så let hen over!
Men at starte på en uddannelse (gymnasiel eller anden uddannelse) som man ikke tager seriøst, og hvor man ikke gider at gøre en indsats er efter min mening uhensigtsmæssigt, i forhold til en selv som spilder tiden og mulighederne, i forhold til samfundet, som bruger ressourcer på uddannelsen og i forhold til ens medstuderende, som gerne vil have noget ud af det/ ”karakterryttere”(hvad menes der egentlig med dette udtryk?).
Helt enig. Hvis man bare ikke gider noget som helst, er det da fair nok. Men nu vil jeg så også vove den tilsyneladende modige påstand, at der spiller LANGT flere ting ind i et godt gennemsnit end bare hvorvidt du har lyst til studiet eller ej. Jeg tror nu også at de personer fra Gymnasiet som bare ikke gider studere en skid, sjældent har lysten til at påbegynde et alentlangt studie med mange mange bøger. Men stadig, dem der så gør og viser at de har evnerne, skal damn well også have muligheden!
Og man kan sige, at nu hvor størstedelen af optaget på medicin går via snittet, er det lige for alle. Men det ville det jo så også være man i stedet bedømte ud fra snittet i visse relevante fag og en samlet bedømmelse ud fra ens generelle CV.
Jeg synes da bestemt der skal være plads til optag igennem snittet. Men et 50/50 optag ville da ikke være uretfærdigt for mig. Hvis man er motiveret nok til at arbejde drønhårdt i Gymnasiet, så har man da sikkert heller ikke noget imod at tage et par enkelte jobs, praktik ophold og lign. for at bevise at man gerne vil studiet.
Faktisk mener jeg at det burde være et krav til optaget til forskellige studier, at man kommer ud og prøve arbejdets form af. Eventuelt at man også får lov til at snuse til, hvad det vil sige at være studerende. Det tror jeg vil si nogle af de fra, som mister lysten i løbet af studiet eller er lidt i tvivl om, hvad det helt præcist vil sige at være læge, laborant, kemiker etc. etc.
Jeg ved at det jeg mener med karakterryttere, er de typer der sidder og flæber over at et enkelt 8 tal har sneget sig ind i deres ellers nok så fine bunke af 10, 11 og 13 taller. Ja selvfølgelig er det da ærgeligt, hvis man selv mener man har gjort et godt stykke arbejde. Men, det er jo heller ikke verdens ende!!!
Men mit indtryk er at rigtig mange af dem der har fået halvdårlige karakterer i gymnasiet har fået det fordi de har været dovne. Er det ikke rimeligt nok at dem der yder en indsats i gymnasiet også får noget ud af det?
Bestemt ikke enig!! Det er SLET ikke min opfattelse. Jo, der eksistere en del, som får DÅRLIGE karakterer pga. dovenskab. Men størstedelen af dem der får halvdårlige tror jeg beror på mange andre ting. Og igen, hvordan defineres dovenskab? Hvis du ikke tror på dine evner indenfor et vist emne, bliver du så ikke automatisk doven? Det er jo ikke ensbetydende med at du ikke kan finde ud af det!
Og det mener du så ikke de gør, hvis det bliver lettere for andre med væsentlig lavere snit, at komme ind også? At hvis du ikke kan komme direkte fra Gym til et studie via dit snit, så er det hele bare spildt??? :shock:
“Mogens Flensted-Jensen understreger, at der ikke bliver tale om kønskvotering. Men han håber, at det nye, bredere bedømmelsesgrundlag vil tiltrække nogle af de drenge, som ikke var så flittige i gymnasiet”. Her erkender man jo nu, at de for de flestes vedkommende ikke drejer sig om eksamensangst, men dovenskab.
Jeg synes at Hr. Flensteds kommentar er præget af et forkert ordvalg. At sætte drenge med lavt snit lig med ikke at være så flittig, er i følge mig meget forkert. Og din nuværende sindstilstand til en eksamen spiller utroligt meget ind. Især hvis censor og lærer ikke er med til skabe en tryg og venlig atmosfære. Det ved jeg, fra begge ender af eksamensbordet!
“Ikke at man ikke kan have et højt snit, være dødmotiveret og gennemføre. Slet ikke. Men det er nok lige så sandsynligt at man har et højt snit og kommer ind, men dropper det pga. manglende motivation (Man finder ud af at det tager for meget af ens tid.)”
Så skulle der være 50% frafald blandt kvote1 ansøgerne på medicin KU? Det tvivler jeg nu på. Og er det høje snit kommet af sig selv? Man har jo også brugt tid på at arbejde i gymnasiet, det må vel også bunde i en vis motivation.
Nej, det er ikke lige det jeg mente. Jeg mener at der er lige så stor sandsynlighed for at man har et højt snit og er motiveret, som der er for at man har et højt snit og ikke er motiveret! Forstået på den måde, at snittet og motivationen (herunder forestillinger om studiet og lign) ikke definitivt hænger sammen. Ikke at halvdelen konsekvent falder fra.
Og selvom sandsynligheden skulle være 50% betyder det jo ikke, at der er 50% der falder fra.
Jeg kunne forestille mig, at der er en del der har visse forestillinger om det at studere medicin og være læge og så bliver mødt af en hel anden verden. De opdager at studiet måske ikke er nogen for dem og dropper ud, det tager for meget af fritiden etc. Nogle har måske samme tanker, men går “planken ud” og gennemfører og bliver måske alligevel positive overrasket, man må da håbe. De samme findes typer findes da i lige så stor grad blandt dem, der ikke har så højt et snit. Men de er jo ikke særlig interessant, fordi de ikke kommer ind via K1 og de jo skal knokle for at komme ind via K2.
Synes du ikke, at det virker motiverende at en person i sin fritid bruger mange timer på at læse anatomi, fysiologi, histologi etc. etc. At personen er villig til at bruge tid på at supplere, bruge tid på at tage praktik ophold, for at finde ud af om det er noget for en? Og det skal da kun være en lille brøkdel af det man skal bedømmes på!
Ville det ikke være oplagt at vise denne studiemodenhed ved at studere? Fx i forbindelse med den adgangsgivende eksamen.
Jo, hvis man da er studiemoden på det tidspunkt. Men som med så mange andre ting. Det kan man da blive! Og bliver man studiemoden til et bestemt studie senere i livet, skal man så ikke have en god mulighed for at vise det?
En test, der viser hvad man kan er også fint nok, men en damebladstest, der viser motivationen er jeg skeptisk overfor.
Ville da også være rent hul i hovedet hvis den stod alene. Men en bedømmelse der dækker over en bred vifte af forskellige tests, interviews og cv gennemgang er vist den bedste metode! Den er ikke perfekt! Men er bedømmelsen ud fra snittet da det?
Dog er jeg helt enig i, at studeneteksamen ikke er det eneste relevante, en hvis mængde erhvervsrelevant arbejde kunne man forlange, og et vist kvote 2 optag er helt fint, bla som en second chance til dem, der har været dovne eller dem som har arbejdet hårdt, men alligevel ikke fik helt det snit der kræves for kvote 1.
Jeg er så glad for at du er enig. Men, er det ikke det egentlig ikke det du lige har brugt et langt og velformuleret indlæg på at afvise, mere eller mindre? :?
”Man kan med samtaler, motiverede ansøgninger, små eksamener/tests få et mere nuanceret billede af ansøgeren, frem for bare et enkelt stykke papir”
Hvad er der galt med de samtaler (indholdet af det man siger i timerne) og tests, man har i gymnasiet? Studentereksamensbeviset fylder en A4 side, men det repræsenterer stadig 3 års arbejde. Det ville jeg mene var et bredt grundlag.
De tests og samtaler du har på Gymnasiet er jo ikke møntet specielt for at afgøre om du er motiveret for at studere medicin. De viser om du har evnerne inden for visse fag (og gør de nu alligevel det??) Desuden repræsenterer eksamensbeviset ikke udelukkende 3 års arbejde. Det repræsenterer en blanding af 3 års arbejde og ca. 30 minutters samtale omkring et emne.
Hvis man nu er så dødmotiveret for at starte på studiet og har karaktererne, der rækker. Burde motivationen så ikke række til lige at bruge 6-8 måneder på at vise det yderligere? Jeg ved godt, at man kan argumentere med, at hvis man har allerede har bevist sin motivation i Gymnasiet, hvorfor skal man så spilde sin tid med at samle erfaringer? Er det mig eller har erfaringer ikke altid været gode? Og er det spildt tid at vise ens motivation? Det tager 6 år at blive Cand.Med. Og selvom regeringen gerne vil have unge igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt, så tror jeg ikke at hele sundshedssektoreren brænder sammen, over at stud.med’ere brugte et halvt år på at samle relevant erfaring?
[i]I tråden ”snobberi på medicin?” skriver du:
”At nedgøre eller håne andre fordi de ikke scorer lige så høje karakterer eller har den rigtige familie med den rigtige størrelse tegnebog, er noget pladder og er i mine øjne VIRKELIGT et tegn på en person, der muligvis bliver god på eksamenspapiret, men bestemt kunne gå hen og blive en elendig læge. Hvorfor skulle personen se anderledes på patienter med samme genetiske, boglige etc. baggrund??”
Jeg er helt enig i ovenstående, men hvorfor skulle en person med høje karakterer være mere hånlig eller intolerant end en person med lave karakterer? Og ville det blive afsløret af 30 min samtale?[/i]
Det er altså taget ud af sammenhængen. Der diskuteres altså her, om de høje karakterer på medicinstudiet er ensbetydende med en god (menneskekær og venlig) læge.
Men nej, en person med lave karakterer kan være akkurat lige så snobbet! Og ja, jeg tror bestemt det kan vises igennem en eller flere samtaler. Både psykologer og psykiatere er uddannet til at se igennem det folk siger. Se hvornår de lyver etc. Så det kan lade sig gøre! Og er udvalget i tvivl synes jeg da ikke der skal være hindring for at gentage samtalen!
Sofie, jeg synes du skal vide at jeg bestemt tager dine argumenter seriøst. En del af det her er faktisk nærmest en slags religion og munder til slut ud i spørgsmålet: Kan vi i det hele taget bedømme folk så vitterligt ud fra en eksamenskarakter. Og her er der delte meninger!
Jeg vil helst ikke træde dig over tæerne, men jeg synes dele af dit indlæg bærer præg af at komme fra en person der selv har fået høje karakterer og derfor ser sig undrende over, hvorfor nogle ikke gør. Jeg kunne, så burde de da også kunne. Og måske tager jeg fejl, måske er du en af dem som kom ud med et kedeligt snit, men så via benhårdt arbejde kom tilbage på sporet igen og kom ind på drømmestudiet? Jeg lader ihvertfald tvivlen komme mig selv til gode!?!? :lol:
Er det et snit medicinerfagene eller dit eksamenssnit? For 8,1 i snit på eksamenspapiret synes jeg da ikke er elendigt… Ikke sammenlignet med 6,9!! 
I kan markere den tekst i vil citere og trykke på “Quote”
[quote]Dette er et eksemple[/quote]Bare lige sådan offtopic 
Jeg synes, at man nogle gange er tilbøjelig til at se bort fra, at der trods alt er andet end motivation, der tæller i spørgsmålet om, hvorvidt man skal have en studieplads. Når universiteterne bruger studentereksamenssnittet til at vælge studerende, er det sandsynligvis, fordi de vurderer, at det er den til rådighed værende parameter, der siger mest om personens intelligens/evne til at lære. Om det er rigtigt kan vi diskutere det i det uendelige, men jeg synes alt i alt, at det er for simpelt at vurdere motivationen og menneskekærligheden - den kan gøre én god til at kæmpe sig gennem studiet og til at tale venligt med patienterne, men den kan ikke gøre det ud for hardcore evne til at lære og forstå - ingen patienter kan være tjent med en venlig læge, der ikke er helt oppe på beatet fagligt. Det andet er OGSÅ vigtigt, men medicin er et akademisk fag, og der skal nu engang en vis begavelse til for at komme godt igennem og bagefter blive en læge med stor faglig dygtighed. Jeg siger IKKE, at man kan betragte studentereksamen som en eksakt intelligensmåling, men at man, hvis man gerne vil ind på studiet nok bør dokumentere sin “studieegnethed” - enten gennem gode eksamenskarakterer i gymnasiet eller gennem godt resultat på en sammenlignelig videregående uddannelse. Når man ser på gennemførelsesprocenterne på studiet må man nok konkludere, at en ganske stor del af befolkningen ville være i stand til at komme igennem, men samfundet kan jo ikke bære, at 30% af studenterne læser medicin, og da der tilsyneladende ikke rigtig er stemning for en ond, ond stopprøve, hvor den store hovedpart bliver brutalt frasorteret, må man nok finde sig i, at der gøres et (om end temmeligt mangelfuldt) forsøg på at udvælge de bedste ad anden vej. Et hvert valg er også et fravalg og jo flere wild cards jo færre solide, sikre spillere - og jo kedeligere selvfølgelig … (Der er MANGE gode wild cards, men - no offence - samfundets betragtning må og skal være, at man skal have mest muligt solid medicinsk know how for færrest mulige ressourcer.
Jeg er stort set enig med dig.
Jeg synes bestemt også at det ville være for simpelt KUN at vurdere ud fra motivationen, menneskelige evner, erfaringer m.m. Dog mener jeg da også det er lige så galt KUN at vurdere ud fra et eksamensgennemsnit, vel og mærke fra én bestemt eksamen. For det første tæller der jo andet end akademiske værdier, selv i et fagteoretisk stort fag som medicin. Også i forbindelse med studiet og ikke kun som færdig læge. For det andet mener jeg også, at hvis man igennem andre studier har vist studieegnethed, så burde det også tælle med. Især hvis dette studie er på en anden statsgodkendt akademisk uddannelse. Det være sig en bred vifte af bacholor/kandidat uddannelser. Dermed kan man som tillæg kræve at der skal være en sammenhæng imellem bedømmelsesuddannelsen og den pågældende studie man søger. Sålædes feks. en lærerbachelor hvor et eller flere af fagene er fysik/kemi, biologi, matematik eller lign og man måske har skrevet sit fagspeciale i et af de overnævnte fag, en sygeplejerskeuddannelse, en bachelor/kandidat i kemi, biokemi, biologi etc. etc.
Det er så let at sige, at man jo så bare kunne have taget sig sammen i Gymnasiet. Men verden og livet er altså ikke lige SÅ enkelt.
Hvis vi absolut skal have en bedømmelse der udelukkende koncentrerer sig om et eksamensgennemsnit, så fred være med det. Dog vil jeg stadig pointere at jeg ikke er fortaler for et sådant. Og jeg ved med sikkerhed, at havde mit gennemsnit være 10 eller derover fra gym, ville min holdning være akkurat den samme.
Fordelen ved kvote 1 optaget er jo, at der kommer bedre flow i systemet. (Selvom jeg nu tvivler på at det virker. Tror der er omtrendt lige så stor sandsynlig for at en kvote 1’er dropper ud, som en kvote 2’er.)
Men der burde nok optages langt flere igennem kvote 2 systemet. Så mener man jo at snittet på kvote 1 ville blive presset yderligere op og det derfor ville være endnu sværere at komme ind. Ja måske, men det gør da ingen forskel. For de ekstra K1’ere der så skal til at søge i K2 vil da stadig have en fordel overfor andre, i og med deres det højere gennemsnit. Og hvis man har to ellers nogenlunde ligestillede personer erfarings, motivations etc. mæssigt, hvor den ene så har et væsentligt højere snit så vælger man da vedkommende med det højere snit. Jeg vil endda tro at selvom personen med det lavere snit har lidt mere relevant erfaring, går fordelen stadig til personen med det høje snit. Så at arbejde hårdt efter et godt snit i Gymnasiet bliver jo ikke lige pludseligt totalt ligegyldigt, bare fordi man skal til at søge på K2.
Jeg synes at det ærligt talt virker lidt som pattebarns logik: “at hvis jeg ikke kan komme ind via kvote 1, hvis jeg skal til at søge erfaring og skrive motiveret ansøgning, så er det hele også bare ligemeget”. Nå ok. Det synes jeg altså et eller andet sted er utryk for, at man så måske ikke er HELT så motiveret for at søge uddannelsen som man oprindeligt gik rundt og troede.
Der er tidligere blevet skrevet på forummet, at det da ikke kunne være rigtigt at ansøgere med det rigtige snit skulle rende rundt og spilde tiden med at finde relevant erfaring i 6-12 måneders tid. Jamen, hvis det var en del af kriteriet for uddannelsen, ville det så også være spildt tid. Så kan jeg jo så stille mig i den modsatte grøft og mene, at det da ikke kan passe at man skal spilde sin tid med at få et højt snit, når jeg nu mener at man bør vurdere ud fra noget helt helt andet.
Fordelen ved kvote 2 optaget er helt klart, at der bliver et mere nuanceret billede af ansøgeren. Her vurderer man efter personlig motivation, relevant erfaring og andre småting man har foretaget sig, for at kvalificere sig OG akademiske færdigheder.
Man kunne jo vurdere alle ansøgere efter:
Akademiske færdigheder (Studentereksamen, suppleringsfag, andre uddannelser)
Relevante erfaringer (Erhvervsarbejde, praktikophold og lign)
Personlig motivation. (Motivering ansøgning og andre ting der indikerer interesse for studiet)
Personlighed. (herunder personlig samtale med en eller flere fakultetsmedarbejdere)
Så kan man så vurdere hvad der skal tælle mest. Det kunne jo være 40/40/10/10 procentsfordeling eller 50/30/10/10. Og her kunne suppleringsfag og studentereksamen så være de vægtigste i den første kategori.
Og lige en ekstra kommentar til Sofus:
Nu du nævner det, så ja. Min kommentar omkring det sikre og nemme kvote 1, er måske en anelse fordomsfuldt formuleret. Men jeg mener stadig det samme. I form af, at det virker som om at hvis man ikke kan komme ind via kvote 1 med et højt snit, så er det hele bare spildt arbejde.
Men det handler ikke så meget om at rakke ned på dem med kvote 1 snit eller vica verca. Det handler om hvilken bedømmelsespolitik vi for fremtiden mener skal bestemme hvem der studerer og hvem der ikke gør. Og i den forbindelse stemmer jeg for en bred nuanceret bedømmelse, som OGSÅ indeholder en vurdering af studieegnethed/akademiske færdigheder. For selvfølgelig betyder det da også en del.
Men jeg vil da gerne starte en lille rundspørge og (måske en opfordring til Frold om en afstemning)?
Hvor mange herinde ville søge relevant erfaring, hvis de skulle søge kvote 2, fordi snittet på kvote 1 var steget til 10,3 (eksempelvis)?
Jeg kan hurtigt sige at det ville jeg!
“Jeg synes at det ærligt talt virker lidt som pattebarns logik: “at hvis jeg ikke kan komme ind via kvote 1, hvis jeg skal til at søge erfaring og skrive motiveret ansøgning, så er det hele også bare ligemeget””.
Men hvem citerer du her? Jeg ville da være villig til at tage studierelevant arbejde for at komme ind. Jeg synes jeg har skrevet flere gange og i forskellige tråde at studentereksamen ikke behøver være det eneste, og at man bør forlange en hvis mængde erhvervsrelevant arbejde fra alle ansøgere. Jeg mener bare at studentereksamen også bør tælle. Og så mener jeg, at kriterierne bør være så objektive, at det ikke kan lade sig gøre at diskrminere.
“Men bør konsekvensen være at det nu engang er sådan. Synd for dig, buhu, bare ærgeligt?”
Nej, men jeg synes også, jeg skrev, at en vis mængde kvote 2 optag var fint nok som en extra chance.
“At sætte drenge med lavt snit lig med ikke at være så flittig, er i følge mig meget forkert.”
Naturligvis kan man ikke konkludere, at fordi en person er dreng og har lavt karaktersnit er vedkommende doven. Men når drenge generelt har lavere snit, må det skyldes at de generelt er mindre flittige (Da drenge og piger i snit er lige intelligente og jeg tror ikke eksamensangst er værre hos drenge end hos piger).
“Her har vi at gøre med et valg, for det første, der er ret let at træffe. For det andet, så er det vist ikke den helt store opgave at smøre sig ind i solcreme. Det kræver aller højest et par hjælpende hænder… Og nej, at få et barn er netop IKKE deterministisk fordi du har muligheden for at få fjernet barnet eller at bortadoptere.”
Livet er fuldt af valg, svære og lette. Det er nok ikke den store opgave at smøre sig ind i solcreme, men at få en god studentereksamen kræver dog en rimelig indsats, derfor må det vel sige et eller andet om ens studieegnethed. Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med at man bare kan fjerne et barn. Muligheden for at bortadoptere er der, men det er vel de færreste, der synes det er morsomt. Vores valg har konsekvenser. Og man kan godt blive fyret efter én fejl på jobbet, hvis fejlen er tilstrækkelig stor, fx hvis man laver groft lægesjusk. Og hvis man fejlbehandler en patient, kan det heller ikke gøres om.
“Halvdelen af dit snit er hvad du har præsteret over 3 år. Den anden halvdel er altså over, hvad du kan præstere til skriftlige eksamener og i løbet af 30-60 minutter!”
Forudsætningen for at klare sig godt til eksamen er da, at man har arbejdet forud for eksamen. Derfor ville jeg mene, at eksamen repræsenterer mere end 1/2 times arbejde.
“Men en bedømmelse der dækker over en bred vifte af forskellige tests, interviews og cv gennemgang er vist den bedste metode! Den er ikke perfekt! Men er bedømmelsen ud fra snittet da det?”
Nej, men har jeg da sagt det? Jeg synes, at jeg efterhånden mange gange har argumenteret for snittet + erfaring med klart angivne kriterier for hvad der giver hvor mange point på en måde, som er så objektiv, at der ikke kan diskrimineres.
“Nu tager det trods alt ikke flere år at supplere op. Og jeg har da en formodning om, at hvis du forsøger dig med opsupplering og den heller ikke går der, så er løbet kørt. Men så har man da fået en chance til at prøve igen!”
Det jeg mener er, at hvis en MVU skulle tælle højere end en stud ex, ville flere måske være nødt til at tage en MVU efter stud ex for at kunne komme igang m studiet, og det ville da være spild af tid og penge. Og så mener jeg, at hvis man efter stud ex kunne tage fagene om for at hæve sit snit, så kunne vi alle sammen blive ved med at tage fag om til vi hævede vores snit til 12,8 eller tilsvarende på ny skala, og adgangskvotienten ville således stige således at vi ville blive nødt til bruge år på at supplere op til vores snit var perfekt. Det svarer lidt til at samle point i årevis. Det er ikke fordi jeg ikke “giiider” at samle point, har i tidligere indlæg argumenteret for at man burde kræve en hvis mængde erfaring fra alle ansøgere, synes bare man skal overveje det hensigtsmæssige for samfundet og for den enkelte i et optagelsessystem, som kun fokuserer på hvor lang tid folk gider samle point.
“Jeg ved at det jeg mener med karakterryttere, er de typer der sidder og flæber over at et enkelt 8 tal har sneget sig ind i deres ellers nok så fine bunke af 10, 11 og 13 taller.”
Måske har jeg været mere heldig end dig, men jeg har aldrig mødt nogen, der ligefrem flæbede over et 8 tal. Men natuligvis har man da lov til at være utilfreds med et 8 tal, hvis man har læst til et 10 tal, selvom man måske ikke behøver diskutere det med en, der lige har fået 03. Vi har lov til at have forskellige ambitionsniveauer.
“jeg synes dele af dit indlæg bærer præg af at komme fra en person der selv har fået høje karakterer og derfor ser sig undrende over, hvorfor nogle ikke gør. Jeg kunne, så burde de da også kunne. Og måske tager jeg fejl, måske er du en af dem som kom ud med et kedeligt snit, men så via benhårdt arbejde kom tilbage på sporet igen og kom ind på drømmestudiet?”
Jeg vil da gerne vedkende mig, at jeg kom ind på snittet, men det gjorde jeg OGSÅ ved benhårdt arbejde. Det virker lidt som om du ikke har forstået at en god studentereksamen også hænger sammen med arbejde. Og jeg er da godt klar over, at det ikke er alle, der kan præstere et snit til kvote 1 (derfor undrer det mig også, at du kalder det “det sikre og nemme”), men som Petranella skriver, er det ikke kun et spørgsmål om motivation, men også egnethed.
““Dog er jeg helt enig i, at studeneteksamen ikke er det eneste relevante, en hvis mængde erhvervsrelevant arbejde kunne man forlange, og et vist kvote 2 optag er helt fint, bla som en second chance til dem, der har været dovne eller dem som har arbejdet hårdt, men alligevel ikke fik helt det snit der kræves for kvote 1.” Jeg er så glad for at du er enig. Men, er det ikke det egentlig ikke det du lige har brugt et langt og velformuleret indlæg på at afvise, mere eller mindre?”
Jeg synes selv, at jeg i mine indlæg indtil nu har argumenteret både fordele og ulemper ved begge kvoter. Når jeg nu kun opstiller argumenter for kvote 1, er det fordi jeg synes du argumenterer lidt ensidigt/unuanceret imod kvote 1. Omvendt ville jeg måske mene, at dine indlæg bærer præg af at komme fra en person med lave karakterer, der gerne vil optages på studiet, og det vil jeg da ønske dig alt held med, synes bare du skal overveje måden du formulerer dig på, når du argumenterer imod kvote 1.
Venlig hilsen Sofie
Hej
Jeg mener det er meget uretfærdigt at hoved parten af studerende på medicin studiet optages via kvote 1. Hvis man f. eks. tager en hf eksamen, hvor der ikke er årskarakterer men kun eksamens karaktere, kan en enkelt eksamen ødelække ens muligheder for optagelse, idet gennemsnittet skal være så højt. Derfor må det være muligt at lave et bedre system, idet man ikke ud fra gennemsnittet kan vurdere om vedkommende kan blive en god læge. Hvis der er nogle der påstår dette, kan de jo bare se på, dem der er overlæger i dag, der er sikkert ikke mange af dem der havde 9,9 i snit.
Hej
HF eller gymnasiet:
Uden at være ekspert i ungdomsuddannelserne, undrer det mig lidt, at Sandgaard henviser til de forskellige karaktergivningssystemer på gymnasiet og HF. Umiddelbart var det mit indtryk, at man valgte HF som et alternativ til almindeligt gymnasium eller 2-årigt studenterkursus, fordi man bedre syntes om formen? Hvis man hellere vil have mulighed for at blive bedømt på den daglige indsats, vælger man vel en almindelig studentereksamen, evt. på 2 år?
Relevant erhvervsarbejde:
I modsætning til mange andre er jeg helt uenig i, at man bør kræve relevant erhvervsarbejde i forbindelse med optagelse på medicinstudiet gennem kvote 1. Jeg synes, at det ville spilde mange menneskers tid (og derved presse kandidatalderen op), og jeg er ude af stand til at se, hvad det ville gavne. Jeg ville godt have arbejdet inden optagelse, hvis det havde været et krav, men ærligt talt ville det have været for at få et “flueben”, selvom jeg selvfølgelig mener, at jeg ville have bestræbt mig på at løse opgaverne tilfredsstillende. Det jeg ville, da jeg havde afsluttet studentereksamen var at komme videre med min uddannelse - lære mere på et højere niveau, vide mere, forstå mere - og jeg synes ikke, at jeg havde den ambition uden respekt for, at man som læge skal “arbejde med mennesker”. Jeg håber ikke, at nogen opfatter det som en fornærmelse, i det det på ingen måde er hensigten, men jeg synes, at det er både naivt og overfladisk at tro, at man ved et års arbejde kan “lære sig selv og andre mennesker at kende”. Reducerer man ikke derved menneskets kompleksitet til Disney-format? Efter min mening kan man bruge et helt liv på at blive bedre til at forstå mennesket i alle dets afskygninger uden på nogen måde at nå noget fast defineret mål, men har man på vejen forsøgt at behandle ethvert menneske som et mål i sig selv, har man opfyldt det ultimative krav, man må kunne stille til et etisk menneske og derved til en læge. At være læge bør være en kombination af stor faglig og personlig ydmyghed og vilje til at udføre sit arbejde bedst muligt - det kan ikke reduceres til “flueben” i “menneskekundskab” og “personlig indsigt”. Opfatter man sig selv som havende nået målet, har man aldrig været så langt fra.
Må indrømme at jeg er meget enig med Petranella.
Ad optagelse:
JA, jeg synes primær-optagelse skal være kvote 1. Men jeg synes man skal gøre mere for at motivere gymnasieelever - det virker i andre landet at få folk til at stræbe efter at få adgangsgivende karakterer, hvor der i Danmark undervises efter laveste fællesnævner. Differentieret undervisning er en mulighed.
Ad studentereksamen/HF-eksamen:
Man bør træffe det valg der bedst ruster en til efterfølgende videreuddannelse. Nej, halvdelen af ens karakterer er ikke “tilfældigt” valgt på 30min til eksamen. Man bliver jo i gymnasiet eksamineret i kendt pensum, som der er blevet undervist i tidligere.
Ad kravet om erhvervsarbejde:
Det er efter min mening hul i hovedet. Jeg havde selv “relevant” erhvervsarbejde inden studiestart, men jeg tror absolut ikke det gør mig mere egnet til at læse medicin, at jeg har vasket fru Hansen og støvsuget for fru Jensen. Jeg ser det som spild af tid.