Hvad kan jeg blive?

Hvad kan jeg blive?
0

#1

Hej Allesammen,

Jeg er løbet ind i det problem at jeg er snart færdig som læge… jeg mangler 2 eksamer, OSVAL, VKO og 13 semester.

Og jeg vil IKKE være læge…

Jeg vil slet ikke være hospitaltslæge…

Jeg vil ikke i turnus (som jo er et laaaaaaangt år på hospital)

Jeg syntes ikke om livsstilen som læge…

Jeg vil heller ikke være forsker…

Men hvad er mine muligheder så???

Kan jeg bruge det, at jeg har færdiggjort 1. del af medicinstudiet (som vel må være en bachelor i medicin, men får vi papir på det, os på gammel ordning???)

Jeg har læst om perfusionist uddannelsen, er der nogen som kender til den?

Og er der andre muligheder???

Jeg håber at der er nogen som kan hjælpe…


#2

Medicinalindustrien vil sikkert tørste efter dig i en eller anden konsulent funktion - har du overvejet det?


#3

Du kan jo også søge ind på IT højskolen og få en kandidatgrad der, hvis det har interesse.
Men det er da synd at du finder ud af det så sent, men hellere det end at leve et liv med et arbejde man ikke kan acceptere.


#4

Tjah, der er også Biomedicinsk teknik, hvis du er teknisk anlagt…

http://www.biomedtek.au.dk/
http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?articl … inskteknik

Men man kan jo være læge på rigtig mange måder. Speciallæge i samfundsmedicin fx

http://www.dssam.suite.dk/maalbeskrive.htm

…arbejds og miljømediciner, radiolog, patolog, psykiater, genetiker, immunolog, mikrobiolog, speciallæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Alle jobs der, som jeg ser det, ligger langt fra den klassiske lægerolle… Og en forsker kan jo også være mange ting…


#5

mit råd er at tage det sidste år, og så efterfølgende gå ud i industrien, en cand.med. er utrolig meget værd. mens en bach.med. ikke tæller mere end sundheds assistent :frowning: .

Jeg håber du finder en løsning.
Men start med at snakke med studievejledningen…

mvh
svend


#6

En job i medicinalindustrien er et godt alternativ til et traditionelt lægeliv, men jeg tror nu at forskningsmæssig interesse er påkrævet.
Alternativt kunne du overveje et kontorjob i sundhedsstyrelsen. Der er vel også læger ansat i administrative stillinger i amterne og HS.
Ovenfor i tråden er nævnt forskellige medicotekniske uddannelser. Jeg kan hertil tilføje at man på Aalborg Universitet kan bliver civilingeniør i medicoteknik (http://www.aau.dk). Jeg tror du kan få merit på denne uddannelse.
Perfusionist skriver du. Tror du det er noget for dig? Det er jo også et job indenfor på hospitalerne. Og tror du, at du kan finde dig tilrette i det job? Du skal sidde bag en hjerte-lungemaskine. Når kirurgen siger “maskinsug” så siger du “javel” og tænder for maskinsuget. Når kirurgen siger “tak for det” så stopper du for det igen. Hvis det var mig, så ville jeg hellere køre taxa.


#7

[quote=“gundestrup”:msq9dp3p]mit råd er at tage det sidste år, og så efterfølgende gå ud i industrien, en cand.med. er utrolig meget værd. mens en bach.med. ikke tæller mere end sundheds assistent :frowning: .
[/quote]

Det er jeg enig i.

Man skal dog lige holde for øje at hvis man påtænker en anden kandidatgrad, kan det at have en kandidatgrad i forvejen vist give nogle problemer :?


#8

Må man spørge om hvorfor du ikke vil arbejde som læge eller forsker?


#9

Må man spørge, hvorfor du overhovedet påbegyndte lægeuddannelsen, og hvorfor lysten er forsvundet?


#10

Hmmmm det er let nok at forklare hvorfor jeg begynte på studiet, jeg ville være læge som 16 årig, efter en periode at have tænkt på sølvsmed, arkæologi, ingeniør og antropologi, men human biologi havde mest interssen og så syntes jeg det lød spændende, fagligt kombineret med at det handler om mennesker og så at job mulighederne er rimelig brede (hvis man altså vil være læge), det kan kombineres med noget internationalt, og så er arbejdsløsheden lille…


#11

Men du svare ikke på om nogle af ovenstående forslag måske var noget?


#12

Mit tastatur gik ned… altså efter at have jeg kom ind på KU har jeg forsket et år som scolar stipendiar (var ikke et særligt godt år, derfor tror jeg ikke at jeg vil være en god forsker) Men nu er lysten væk, jeg kan mest forklare det som at når jeg før i tiden læste i bøgerne, så var der “det lyder spændende, det vil jeg gerne prøve/lave/gøre”, men nu er det “DET der, det har jeg ikke lyst til!!!” Men jeg er utrolig glad for jeres foreslag, det kan ihvertfald give mig lysten til at fortsætte, så jeg bliver færdig… så må jeg jo finde ud af et eller andet… for jeg ved heller ikke hvad jeg SÅ har lyst til. Jeg vil ihvertfald læse siderne om medicoteknik og biomedicinsk teknik grundigt, men hvordan bliver jeg en god administrator??? Jeg er enig med baronen at medicinal industrien nok kræver at jeg vil være forsker…


#13

Mit råd er som andre at gøre din uddannelse færdig. Jeg synes det er lidt lovlig sent du har fundet ud af at du ikke vil være læge. Der er masser af muligheder for at du kan finde noget der ikke er lægearbejde ex. administrative eller konsulentarbejde eller nogen inden for de bløde fag som socialmedicin, undervisning etc. Jeg vil ønske dig held og lykke.


#14

Ja jeg ved det godt, at det er sent… men jeg har vel udviklet mig! Hvad jeg ville som 16 årig er ikke det jeg vil som 31 årig… og det er vel sundt!!! Altså at jeg har udviklet mig.

Men det er noget L… at jeg ikke ved hvad jeg vil.

Sådan har jeg aldrig haft det før, selvom jeg ikke har taget den lige vej, så er jeg kommet frem til mit mål. Men nu kan jeg ikke se målet længere!

Jeg glæder mig på alle jer andres vejne, at I ikke er i tvilv, at ansvaret, valgene, arbejdstiden, kollegaerne ovs bare er jer og at I ønsker det sådan :o )

Men er der virkelig kun lutter smil??? Er der virkelig ingen som har det som mig?? Som bare engang imellem tænker " hvad laver jeg her!?!?"


#15

Jeg står selv som færdiguddannet i samme situation, og har egentlig besluttet mig for ikke at ville fortsætte som læge resten af mit arbejdsliv.
Det er et hårdt liv, og holder man ikke af klinikken og kontakten med patienterne, skal man enten blive radiolog/patolog, eller se sig om efter andre muligheder.

Mit råd til dig er, at du som udgangspunkt skal gøre studiet færdigt, og bruge den resterende del af tiden på, at komme det nærmere, hvad du egentlig vil.

Hvis du vil ansættes i industrien, behøver det ikke nødvendigvis at være som forsker. Der er muligheder indenfor quality assurance, marketing, ledelse og clinical advisor. Alternativt er der administration indenfor sundhedsvæsnet.

En nyslået cand. med. er desværre ikke ret meget værd, og klinisk erfaring er et must, hvis du vil bruge din uddannelse bedst muligt i dit fremtidige ikke-læge-liv. Medicinalindustrien foretrækker kandidater med klinisk erfaring, og bla. Novo Nordisk siger direkte, at de ikke tager folk med mindre end 2-3 års klinisk erfaring, med mindre de på anden vis er kvalificerede.

Jeg vil mene, at man med nogle års klinisk erfaring og eksempelvis en MBA eller HD er godt rustet til de mere administrative stillinger i industri/forvaltning, mens man såfremt man vil tættere på det rent lægevidenskabelige bør tage et par år i klinikken, og prøve at fokusere på et relevant speciale. Det betyder som minimum turnus samt et par år ekstra, hvis det er den vej, du vil gå.

Under alle omstændigheder har du altid muligheden for at vende tilbage til den kliniske lægegerning, men det er ikke særlig spændende at skulle fejre 40 års fødselsdag som forvagt i skadestuen, mens alle dine venner fra gymnasiet sidder i 2-plansvillaen og drikker årgangsvin og har et sammenhængende familieliv :wink:


#16

Det lyder sgu ikke særlig positivt… Hvor meget sandhed ligger det i det? Jeg har ikke særlig godt styr på hvor meget læger tjener i Danmark, men i Sverige er det faktisk rigtig godt betalt, og jeg tror nok man kan få holde sin fødselsdag fri…


#17

Jeg vil bare lige fortælle, at jeg sagtens kan forstå dig. Jeg er godtnok kun selv på 4. semester, så derfor kan jeg jo ikke helt sætte mig ind i din aktuelle situation, men det med tankerne om ansvaret, kollegaerne etc. kan jeg godt følge. Jeg tænker selv på, om jeg vil være stærk nok til at tage det store ansvar på mig, om jeg vil kunne trives i det lidt “barske” miljø i den hvide verden etc.
Jeg har ikke det store forkromede svar, men jeg vil bare sige TAK, fordi du har mod til at fortælle om, hvordan du har det - det er befriende :wink:


#18

Det med 40 årsfødselsdagen var ikke møntet på lægelivet generelt, men derimod på den situation, man kan komme i, hvis man tidligt i karrieren vælger den gængse lægegerning fra, tager arbejde i industrien eller lign. og så efterfølgende vender tilbage til hospitalet. Så ender man som forvagt som 40 årig, mens de fleste andre 40-årige læger er bagvagter.
Meningen med bemærkningen var at illustrere, at selvom man “altid” kan vende tilbage til lægeverden, så er det nødvendigvis ikke uden omkostninger.


#19

ang. alder, min mor blev først færdig uddannet, som 43årig, efter først have været kemiker…
Så værre er det ikke :slight_smile:
Jeg regner med selv at være færdig før :slight_smile:


#20

Kære Du,
Kommer som færdiguddannet speciallæge med 20 år på banen (som færdig kandidat) med gode råd (forhåbentlig).
Du er næsten færdig med lægestudiet, et studium du havde tænkte dig siden 16 års alderen, men med andre tanker undervejs om at ville være antropolog, arkæolog, ingeniør, o.s.v. Du valgte medicinstudiet da det var spændende fagligt, havde med mennesker at gøre, førte til gode jobmuligheder, endog internationale jobmuligheder. Nu bliver du usikker på om du vil være læge overhovedet, med ansvaret, valgene, arbejdstiden, kollegerne, o.s.v… Det at bruge uddannelsen til forskning var heller ikke noget…
Jeg mener, som dine fælles studmeder har anbefalet dig, at du først og fremmest skal gøre dit studium færdig, nu at du er nået så langt. En medicinsk embedseksamen kan benyttes sidenhen til alt muligt, og du kan tage det derfra.
Hvad angår det at skulle færdes i lægeverdenen såfremt man skulle igennem turnus o.s.v., kan jeg godt følge dig. Det var skrækindjagende for mig i sin tid og til tider skrækeligt. Og ja, selv om jeg nu er speciallæge og endog overlæge, kan jeg sommetider tænke mig at være noget andet, at arbejde i et andet fag, specielt når vi til evige tider bliver skældt ud i pressen, skal under lup, oplever nedskæringer på vores afdelinger hvorfor vi ikke kan udføre vores gerning efter de bedste principper o.s.v. . Og dog, med den nuværende lægemangel indenfor alle fag, står vi godt m.h.t. at udøve en modpres m.h.t. at kunne udføre vores arbejde på ordentlig vis under ordentlige vilkår.
Når jeg læser dine indæg lyder det til at du har været udsat for urimelig vilkår der hvor du har været og det er der jo ingen grund til at finde sig i.
Det er altså muligt, og det burde være reglen, efterhånden at finde stillinger med gode arbejdsbetingelser om det drejer sig om kollegialitet, arbejdstider eller hvad det nu må være.
Venlig hilsen,
Linda Peacock