Jeg står selv som færdiguddannet i samme situation, og har egentlig besluttet mig for ikke at ville fortsætte som læge resten af mit arbejdsliv.
Det er et hårdt liv, og holder man ikke af klinikken og kontakten med patienterne, skal man enten blive radiolog/patolog, eller se sig om efter andre muligheder.
Mit råd til dig er, at du som udgangspunkt skal gøre studiet færdigt, og bruge den resterende del af tiden på, at komme det nærmere, hvad du egentlig vil.
Hvis du vil ansættes i industrien, behøver det ikke nødvendigvis at være som forsker. Der er muligheder indenfor quality assurance, marketing, ledelse og clinical advisor. Alternativt er der administration indenfor sundhedsvæsnet.
En nyslået cand. med. er desværre ikke ret meget værd, og klinisk erfaring er et must, hvis du vil bruge din uddannelse bedst muligt i dit fremtidige ikke-læge-liv. Medicinalindustrien foretrækker kandidater med klinisk erfaring, og bla. Novo Nordisk siger direkte, at de ikke tager folk med mindre end 2-3 års klinisk erfaring, med mindre de på anden vis er kvalificerede.
Jeg vil mene, at man med nogle års klinisk erfaring og eksempelvis en MBA eller HD er godt rustet til de mere administrative stillinger i industri/forvaltning, mens man såfremt man vil tættere på det rent lægevidenskabelige bør tage et par år i klinikken, og prøve at fokusere på et relevant speciale. Det betyder som minimum turnus samt et par år ekstra, hvis det er den vej, du vil gå.
Under alle omstændigheder har du altid muligheden for at vende tilbage til den kliniske lægegerning, men det er ikke særlig spændende at skulle fejre 40 års fødselsdag som forvagt i skadestuen, mens alle dine venner fra gymnasiet sidder i 2-plansvillaen og drikker årgangsvin og har et sammenhængende familieliv 
.