Hvem er en medicinstuderende egentlig?

Jeg har altid været outsideren, den som gjorde tingene anderledes, den som folk så ned på - blot en enkelt træden ved siden af og det var næring til den energi som folk valgte at bruge på at hade mig.

Sådan er nogle mennesker. De lever af at se ned på andre. Det forgår alle steder. Selv på medicinstudiet. Hvornår har du, læseren, mon sidst lyttet til en der talte ned om en anden person - uden at der egentlig var en reel grund ud over at der hele bundede i en negativ følelse?

Man kan undre sig over at kommende læger opfører sig så primitivt. Kan det være en reaktion på det pres man oplever på studiet? Kan det være dårlige vaner fra ens fortid man endnu ikke har sluppet? Ja hvad skyldes det?

Nu har jeg postuleret lidt og generaliseret lidt, men en klog person sagde en gang at generalisering er godt fordi så har man et udgangspunkt.

De kloge vil give denne kloge person ret. Vi ved selvfølgelig at der er nuancer og verden ikke er generelt, og alligevel vil vi måske hævde at en sort/hvid tankegang (dvs. enten/eller) ses nogle steder, f.eks. i anatomi. Her vil man mene at menneskets anatomi, dvs. kroppens opbygning er sådan og sådan og ikke anderledes, bum.

Eller er den egentlig nu også det? Kigger vi på hjertet vil folk sige at det er da en tilgang der er rimelig sort og hvid i opbygning. Her er vi nødt til lige at vende tilbage til det med generalisering som udgangspunkt da hjertet er et perfekt eksempel. Som udgangspunkt ser hjertet sådan ud som det gør med egen blodforsyning. Men hvis vi nu dykker med i nuancen så ser vi at selv hjertes egen blodforsyning kan være forskellig fra person til person. Hjertes blodforsyning kan være højresiden eller venstresiden eller derimellem selvom der er en overvejende tendens til at befolkningen har højresidet (hvis jeg husker korrekt).

Så det illustrere jo på en måde hvorfor generalisering som udganspunk er godt men man skal dog ikke glemme nuancerne - dem kan man altid dykke ned i når man har udgangspunktet.

Dette var lidt et sidespring. Men nu kan jeg dog måske generalisere lidt og så stadig have læseren med i min hånd.

Hvem er egentlig en mediciner?

Nogle medicinere kan være som jeg beskrev i starten - dem som taler ned til en - andre kan lokke kvinder til sex efter at have bedøvet dem - andre kan henvise patienter til psykiatri for derefter at blive opsøgt at slå ihjel - andre kan være nedladende over for de som ikke forstår pensum - nogle kan være introverte - nogle har klæberhjerne og kommer igennem med gode karakteren op måske på nomeret tid - andre kæmper for at overleve studie - nogle er snaksagelige osv.

Min tilgang til det forstående er meget negativ og dækker måske ikke alle typer, især de positive - de findes også.

I bund og grund kan man sige at vi jo blot er mennesker med både gode og dårlige sider som forsøger at tage en uddannelse som mange gerne vil optages på.

Men hvorfor blive optaget på et studie og så fortsætte med dårlige egenskaber på studie som at danne gruppebaserede had mod en bestem person, en medstuderende eller forelæser eller andet. Og hvorfor holdes sådanne grupper i live af gruppen. Det er som om hjernen slås fra og ikke en stopper op og påpeget ‘at det her er forkert’.

Nu har jeg vadet lidt rundt igen. Men mine tanker udspringer af en samtale jeg havde med en medstuderende i dag om hvorledes mange på min årgang synes ar have et had til mig - uden at kende mig.

Jeg har altid været den de andre ikke vil lege med. Jeg har altid gjort tingene på min måde og aldrig som de andre. Det har gjort mig lidt af en outsider og ikke særlig populær.

Men hvorfor vil sådanne ting være med til at skabe negativ stemning mod en?

Vi er ved at uddanne os til læger - en læge er ikke kun en krops-mekaniker.

En studerende - på vej mod kirurg - måske allerede uddannet cand.med. - fortalte mig at en læge også er en sjælesøger, en åndelig vejleder - her tænkes ikke alternativ spirituel, men mere på vores psykiske helbred.

En læge skal kunne rumme patienten som kommer til en - ja vist han er måske en dum skid der slår konen men er det egentlig lægens job at fordømme denne person for det?

Vi er lidt ude i et grænse-område her måske - men jeg hÅber min pointe er tydelig.

Jeg tænker at en person danner negativ adfærd mod en anden, i en gruppe, og ikke stopper op og tænker ‘hvorfor?’.

Og fra denne tanke formulere jeg et spørgsmål: hvorfor har du valgt den uddannelse du har valgt? Er du klar til det menneskelige i uddannelsen? Du er måske faglig dygtig, men det er kun én bid af en kage der kan deles i flere stykker, svarende til hver deres område.

PS er ik færdig med artiklen endnu. Men skal lige have det til at passe med undervisningen

Jeg anerkender, at nogle på årgangen ser dig i et dårligt lys uden nødvendigvis at have talt med dig, men når man har set hvordan du agerer nogle gange, og hørt fra ens venner, som selv har haft negative oplevelser med dig, så er det jo ikke fordi, du selv er helt uden skyld. Jeg siger ikke, at alt du skriver er forkert, men måske det ville være en god ide at kigge lidt indad også.

Du misser lidt pointen i det jeg skriver

Måske du skulle komme med nogle eksempler for lige nu kan jeg ikke rigtig følge dig når du gerne vil ud med det der.

Plus jeg fortrækker at vide hvem jeg snakker med.

Hvordan misser jeg pointen i det du skriver? Jeg vil indrømme, jeg blev lidt forvirret, da jeg læste dit indslag, da din tekst virker lidt rodet og dit budskab svært at gennemskue.
Hvad jeg får ud af din tekst er, at du føler dig fremmedgjort af dem på dit studie, hvilket du mener skyldes adskillige faktorer, herunder folks generelle egenskaber, som får dem til hoppe med på hade-vognen uden faktisk at kende dig og en innat kvalitet du selv mener du besidder, der gør “at du er den andre ikke vil lege med”

Jeg har ærlig talt ikke lyst til at sidde her og kaste beskyldninger efter dig. Lad det være nok at sige, at flere har fundet din adfærd især overfor dine kvindelige medstuderende upassende og alt for nærgående.

Min pointe havde ingenting med din faktiske gøren at gøre, jeg opfordrer dig bare til at inden du afskriver alle 250 studerendes meninger om dig, som ugrundet had, der er født af ingen grund overhovedet, så spørg lige dig selv om du ikke selv også er tildeles skyld i, hvordan folk behandler dig.

Du misser især pointen idet du skriver her

Jeg ser mig ikke som hadet af 250 medstuderende - jeg ved dog at en gruppe dog har ‘noget’ i mod mig på et uoplyst grundlag især fordi jeg har fået det af vide af andre

Jeg føler heller ikke jeg besidder en innat kvalitet - det udsagn står for din regning

  • har desuden svært ved at se hvor jeg lige har været krænkende overfor kvindelige medstuderende henne - javist, mine såkaldte hæmninger er mindre end andre måske - men jeg taler hverken ned til eller krænker andre på nogen måde?

Og hvis jeg endelig taler ned til nogen - hvis det er kommet dertil - så kan jeg love dig for at personen selv har bedt om det - jeg forholder mig som udgangspunkt neutralt overfor andre

At komme med et eksempel er ikke en beskyldning så længe den holdes neutralt og ikke er et angreb

Ærligt. At folk har noget i mod mig er jeg egentlig pisse ligeglad med. Det er deres problem og jeg gider ikke tage mig af der og i bund og grund er det heller ikke hensigten med det jeg skrev

Og det er der du misser pointen

Pointen ligger i at folk har tendens til at følge en persons holdning og medvirke Til at gøre det til noget negativt uden at stoppe op og så spørge sig selv om det egentlig er hvordan man bør være som menneske.

Det har intet at gøre med at jeg føler mig hadet - det var blot mit udgangspunkt.

Det er fint du gerne vil sige din mening men der er flere måder at gøre det på

At oprette en profil kun med formål til dette og desuden fremstå annonym er ikke lige sådan jeg ville gøre det - kan jo være jeg tager fejl her

Der er masse af andre muligheder - du kunne lære mig at kende, - det er lidt nemmere at forholde sig til personligheder når man kender dem, men det lader ikke til at du ligner en som egentlig gider dette

Udover det så misser du desuden pointen i hvorfor jeg skrev det jeg skrev

Det er ikke en selvretfærdiggørelse - men en opfordring til at stoppe op og netop se på hvad man gør og ikke gør og om man egentlig bare blindt følger andre.

Og som jeg selv skriver er jeg slet ikke færdig med ‘artiklen’ endnu hvilke sikkert er grunden til at du finder den rodet

Og at kommentere på den med udgangspunkt i mit liv på AAU er heller ikke meningen med det

Så gå ud i forummet og deltag i det derude - der er lidt flere interessante indlæg end mit