Hvem får de eftertragtede specialer?

Hej! (:
Jeg har tænkt en del over, hvordan det afgøres hvem der får de “eftertragtede” specialer?
Jeg ville umiddelbart tænke, at det der tæller mest, er karakterer på studiet - men jeg synes jeg har hørt at dette ikke er sandt. (Jeg kan dog ikke huske hvor, så måske det er mig der har misforstået…)
Men hvis det ikke er karaktererne (udelukkende) der afgør det, hvad er det så?
Jeg tænker ikke at frivilligt arbejde længere tæller?
Eller er det afgørende at du har taget et forskningsår, på en relevant afdeling for dit speciale?

Ps. Jeg er helt grøn, og skal først til at starte på Medicin-studiet nu her. Så derfor er jeg temmelig uvidende ift. denne problemstilling. Men jeg håber at nogen kan forklare det! :sweat_smile::blush:

Karakterer fra studiet har i hvert fald ingenting at skulle have sagt.

Min kammerat, som blev færdig for et par år siden sagde, at forskningsår indenfor noget relevant med henblik på det speciale man gerne vil ind på tæller en del, og især hvis man har været med til at publicere artikler vil man stå stærkt. Han selv havde udgivet nogle artikler indenfor psykiatrien, og de var med til at gøre, at han praktisk talt blev headhuntet til en introstilling, selvom de ikke rigtig “må” den slags - alle tilbud om introstillinger skal slås op så alle kan søge.

Ellers ved jeg ikke hvad man bliver bedømt på derudover. Erfaring indenfor feltet, eksempelvis hvis man har haft vikariater på en afdeling med relevans.

Jeg tænker man skal vælge speciale efter hvad man kan lide og hvad man kan se sig selv i - om det så er eftertragtede eller ej er jo lige det :slight_smile:

Det skal man da også helt bestemt! :blush: Det er nu alligevel rart at vide om det speciale man drømmer om, er “indenfor rækkevidde”, og hvordan man vurderes ift. at komme i betragtning :smile:

Det hele handler om de syv lægeroller, dvs forskning (PhD, doctor med, artikler med 1. Forfatterskab) kigger de på, har du undervist andre, hvad har du arbejdet med (lægevikariater, medicinindustrien), har du været på udveksling, lavet frivilligt arbejde, inden for noget relevant.
Alt de kigger på er hvad har du, som ingen andre har, hvad kan du tilbyde mere end “bare” at være cand. Med… Det hele skal jo passe og kunne relateres til lige præcis det speciale du er ude efter, eller du skal i hvert fald i din ansøgning/ samtale kunne argumentere for, hvad det har givet dig som du kan bruge i det givne speciale ( fx kan det være svært at argumentere for, hvorfor de skal ansætte en med forskning i psyk eller endokrinologi, til thoraxkirurg), det handler altså hele tiden om de valg du tager, både under og efter studiet, som er noget ekstra og mildest talt gør dig bedre end de andre ansøgere.
Karaktererne kigger de absolut ikke på, de kan ikke bruges til noget, andet end at blive underviser på studiet eller hvis man vil til udlandet!
Det skal så også siges at det fx på riget er blevet mere og mere standart at man har en PhD idag, især på de eftertragtede specialer.

2 Likes

Jeg er meget enig med @MariaMa. Mener dog at al forskning er relevant også selvom man ikke er 1. forfatter. Ph.d. er naturligvis mere “værd” end et forskningsår i løbet af studiet. Titlen Dr. Med. er nok næppe relevant at tale om i denne forbindelse.
Min opfattelse er desuden at introstillinger er relativt lette at komme i betragtning til, men det er hoveduddannelsesstillingerne der i særlig grad kan være svære at få - særligt de gode forløb.
Karakterer er selvsagt underordnede i forhold til hoveduddannelser. De er relevante til nogle instruktorjobs, men ikke alle. Man kan således godt få et job som intruktor med middelmådige karakterer.
Sidst men ikke mindst skal det slås helt fast at der ikke er nogen specialer hvor en Ph.d. kræves! Det er korrekt at mange læger på de store universitetshospitaler har en forskeruddannelse (=Ph.D), men det er ikke bare for at have titlen - de læger forsker både i deres arbejdstid og (typisk også) i deres fritid.

Men @SineA det er altså ikke noget du skal stresse over på nuværende tidspunkt i studiet :slight_smile: Der er mange medicinstuderende der laver alt muligt ved siden af studiet og dermed også får opbygget et flot CV, men der er altså også mange der ikke laver noget som helst andet end studiet, og de bliver også læger, får også en karriere og det er nok de færreste der ender på en anden hylde end den de ønsker blot fordi de ikke har gennemførst studiet og samtidig forsket, undervist, arbejdet frivilligt og haft et vikariat. Tænk også på at folk typisk først starter opbygningen af CV’et senere på studiet (efter bacheloren). Her er der mere tid og man har en større faglig ballast.

Jeg synes vi (medicinstuderende) skal passe på at geile hinanden for meget op på det her punkt. For grunden til at konkurrencen kan blive hård er kun os selv. Det er ikke en kritik af nogen overhovedet, men blot en lille note to self hvis man da gider tage den med :relaxed:

Jeg kender en fyr i Aarhus der har lavet den her fremragede sang om netop specialetvalget og stressen omkring det. Tak et kig hvis du/I har lyst :smiley: