Hvilke bøger på 3. sem KU?

Så lykkedes det sgu i første hug at bestå cellen og forude venter 3. semester som man jo har hørt så mange slemme ting om. Jeg er blevet lidt i tvivl om hvilke bøger der egentlig er must-have på 3. semester og hvilke man til nøds kan klare sig uden. Hvis nogen har nogle input omkring dette ville jeg blive meget glad…

Sommerhilsner
Esben

Jeg synes ihvertfald at du til embryologi skal vælge Larsen frem for Langman.

Jeg læste efter Larsen Embryology og den er genial. Herudover havede jeg også Grays Anatomy, men det er nok lige overkill. Ellers er sidstnævnte et glimrende opslagsværk på tredje, med uendelige mængder eksamens-lir.
Larsen kan varmt anbefales.

Der var et lignende spørgsmål herinde i starten af sidste semester - det fik en masse ret detaljerede svar, så prøv at se om du ikke kan søge dig frem til det.

Jeg er lige blevet færdig med 3. semester her til sommer, i København, så jeg vil da gerne prøve at give dig et lille overblik samt anbefale nogle bøger!!
Altså, 3. sem. skal du have bevægeapp. anatomi, neuroanatomi, neuro fysiologi, samt lidt indre organer. Dertil kommer embryologien, der dækker alle ovenstående emner. Der er også lidt biokemi, men det er MEGET lidt, så det kan du hurtigt klare på biblioteket… Kopier side 305 i Boron Boulpaep lær den udenad og du er klar til eksamen i biokemi!

Ang. bøger:

I Bevægeapp. anatomi er der stort set kun een bog:

Bevægeapparatets anatomi - Finn Bojsen-Møller.

Alternativt kan vælges de 3 bind af Matthiessen, der så også dækker anatomien på 4. og 5. semester. MEN, her er den funktionelle anatomi ikke beskrevet, så den skal findes andet steds!!

I Neuroanatomi er der flere alternativer:

Neuroanatomy (An Illustrated Colour Text) - Crossman, Neary

Neuroanatomi - Carsten Reidies Bjarkam

Basal neuroanatomi - Moos, Møller

Jeg brugte Crossman, Neary og den var rigtig god. Jeg havde dog også Basal neuroanatomi, da det er denne der anbefales og den mest omfangsrige!

I neurofysiologi er der også flere valgmuligheder:

Man kan enten vælge at læse det efter en af de større lærebøger i fysiologi:
Medical Physiology - Boron & Boulpaep
Textbook of Medical Physiology - Guyton and Hall
Physiology - Berne, Levy

ELLER man kan vælge at købe en lærebog i neurofysiologi:

Neuroscience - Exploring the Brain Exploring the - Bear
Jeg brugte ovenstående bog, ligesom de fleste andre på 3. sem. og den er bare super god!
Neuroscience - G. J. Augustine, D. Fitzpatrick, Dale Purves

Indreorganer:

Der er kun een bog;
Hovedets, halsens og de indre organers anatomi - Rostgaard.

Alternativt kan her bruges de 3 bind af Matthiessen!

Embryologi:
Der anbefales, undervises og vises billeder til forlæsninger af Langmanns embyologi. Den bog syntes jeg ikke så godt om, jeg skifter til Larsens!!

Altså, som konklusion anbefaler jeg at købe disse bøger:

Bevægeapparatets anatomi - Finn Bojsen-Møller.
Neuroanatomi - Neuroanatomy (An Illustrated Colour Text) - Crossman, Neary
Neurofysiologi - Neuroscience; Exploring the Brain Exploring the - Bear
Indreorganer: Hovedets, halsens og de indre organers anatomi - Rostgaard.
Embryologi - Embryology - Larsens

Jeg mener at man skal finde en bog i hvert af de ovenstående fag, det må være et “must have”. Biokemien kan sagtens klares uden en bog!!
Dertil kommer at man stort set ikke kan klare sig uden et atlas, det må også være et must have!! Mange vælger enten Sobotta eller Netter, se iøvrigt de mange indlæg der har været om hvad man skal vælge af atlas.
Håber du kan bruge det til noget, hvis du har yderligere spørgsmål kan du bare skrive, så skal jeg se om det er noget jeg kan hjælpe med!!

MVH
Simon
Og god sommer, og held og lykke på 3. semester!

Tak for guiden, simon. Men skal man ikke også have en bog i regionær anatomi?

Jo, og der kan du vælge imellem regionær anatomi og regionær anatomi, begge af M.E Mathiesen & vores helt egen O.W Petersen :slight_smile:

Det skal man ihvertfald. Regionær anatomi er en fantastisk bog på alle måder selvom de flest ihvertfald til en start ikke synes godt om den - og så har jeg sagt det diplomatisk.
Om ikke andet er der en ganske udemærket vejledning på sis som du sikkert allerede har erfaret.

http://www.sis.ku.dk/lp/VisKursus.asp?K … &InFrame=0

mht til atlas kan det fotografiske Rohen Atlas også være interessant (til hjemmespotning)- jeg synes ihvertfald at det var godt, men dog ikke et alternativ til et af de allerede nævnte atlas. Husk at sikre dig, at nomenklaturen er korrekt.

Der skal også læses noget histologi, hvilket dog kan gøres i geneser, der dog til kurset er overkill. Jeg læste det kursorisk igennem og tappede det mest essentielle, men en anden bog evt. en af de amerikanske kunne måske være mere interessant at bide skeer med.

Jeg kan i øvrigt tilslutte mig Betrams oversigt. Biokemien læres bedst ved anvendelse af det skema der præsenteres til en af de første forelæsninger (så kom til disse - man kan få nogle “lette point” til spotten ved at kunne et meget begrænset “pensum”) og ellers ved let terpning et par dage før spotten.

Til den særligt interesserede kan grays anatomy (redigeret af susan standring) være et godt bud - men jeg vil stærkt fraråde at anvende denne som kerneressource, idet jeg dog til en række emner fandt den meget anvendelig.

Håber at ovenstående kunne bruges og ikke blot beløb sig til en gentagelse af noget allerede præsenteret på siderne.

Jeg har også netop afsluttet 3. semester…vil ikke komme med en gentagelse af Bertrams liste (som ellers er udmærket).
Imidlertid mener jeg ikke du bør bortkaste Langmans embryologi uden at have kigget i den. RIGTIG mange af forelæsningerne har billeder fra denne bog (det ser jeg som en fordel) og selvom den kan være meget forvirrende ved første læsning, synes jeg, at den efter forelæsninger og 2. gangs læsning gav fin mening.
Hvis man synes det er helt håbløst første gang kan det være en idé at læse i Medicinsk embryologi af Matthiessen og Egeberg (FADL forlag): denne giver et kort overblik, men er ikke pensumdækkende. Dette kunne du evt. bare læse på biblioteket for semestret er rigeligt dyrt i forvejen mht. bøger…god fornøjelse

Har ikke læst Larsens embryologi, men jeg var meget tilfreds med Langman. Synes den var sammenhængende i sin fremstilling og godt illustreret.

Mht. anatomi så er der jo et enormt udvalg af fremragende engesksprogede bøger. Tjek forlagenes hjemmesider eller amazon. Hvis ikke de små forskelle i terminologi afskrækker en, så er det helt klart en mulighed. På den anden side så er det altså også meget godt og trygt at vide at man læser i instituttets egne bøger. Det er et temperamentsspørgsmål.

Lad være med at læse neurofysiologi i Berne&Levy. Lad i det hele taget være med at bruge den bog.

Tak for svarene. Nu begynder jeg at kunne overskue hvad jeg jeg skal købe…og ikke købe. Men hvad med metodekurset? Skal man købe bøger der, eller kan man klare sig med kompendier eller lign.?

Til metode kurset ligger der nogle glimrende kompendier i videnskabsteori og i epidemiologi!! Så der syntes jeg ikke du skulle købe bøger, Medicinsk Filosofi kan endvidere lånes på div. biblioteker!!
Jeg valgte dog at købe en bog i statistik, da jeg syntes det var et rimligt hardcore emne… Jeg brugte; Medical Statistics at a glance - Aviva Petrie, C. Sabin - Det er en fin lille og billig opslagsbog som jeg brugte meget, og var glad for at jeg havde! Men hvis eksamensformen ikke er lavet om, så er det jo en “gruppeeksamen”, eller det kan man gøre den til… Hvorfor der altid er nogle skarpe matematik-hjerner der har fattet statistikken såerh… Derfor er en bog måske ikke helt nødvendig, jeg købte den fordi jeg faktisk gerne ville lære lidt statistik!! :roll:
MVH
Simon

Metode… hehe.
Jeg anskaffede og læste stort set intet. Læste kun lige artiklerne der vedrørte tentamensopgaven.
Bestod dog alligevel :smiley:
Så altså - læg ikke (for mange) kræfter og økonomi heri. Det bliver der rigelig brug for på resten af semestret.

nb: inden jeg kommer til at sende nogen ud på dybt vand, må jeg hellere tilføje, at ovenstående naturligvis kræver, at man så i det mindste kommer til (det meste af) undervisningen.