Hvis uni-test fejler


#1

Hej! Jeg har tidligere skrevet et indlæg her: Er det umuligt? - om hvorvidt det ville være muligt for mig (nogensinde) at komme ind på et af de 4 medicinstudier i DK.
Jeg har fået dispensation, sådan at jeg kan deltage i unitesten - men har derfor også et MEGET lavt snit (5) - dog grundet i et langt sygdomsforløb med bulimi i min gymnasietid, og et efterfølgende langt behandlingsforløb.
Men mit spørgsmål er nu om det kan “svare sig” at droppe ud af mit nuværende studie, for at optimere mine chancer ift. en kvote 2 ansøgning (ved fx Aalborg universitet). Jeg har hørt at de BÅDE kigger på relevante kvote 2-erfaringer OG karakterer.
Og hvis jeg nogensinde skulle kunne “opveje” mine dårlige karakterer med masser af kvote-2 erfaring, tænker jeg at det bliver nærmest en umulig opgave.
Jeg er HELT indstillet på at jeg fx kunne bruge 2 år på at opnå erfaring, evt. med job indenfor hjemmeplejen, længerevarende rejse hvor man arbejder frivilligt på et hospital, frivilligt arbejde i DK, osv. - men selv hvis jeg gør dette, hvad er chancen så for at jeg kan komme ind denne vej?
For hvis ikke det er særligt sandsynligt, selvom jeg “helliger” to år på netop dette, så vil jeg evt. indstille mig på at søge ind på et andet sundhedsvidenskabelige studie, selvom jeg dog virkelig ønsker at komme ind på medicinstudiet, og absolut er villig til at gå langt (samt vente lang tid) for dette.

  • Håber nogen kan hjælpe med svar
    Mvh. Sine :blush:

#2

Hej Sine,

Jeg synes at du så vidt muligt skal prøve at slå koldt vand i blodet. Du har en stor drøm og den er ikke umulig at opnå. Du skal (ligesom alle andre) være lidt heldig og være smadder skarp for at komme ind via UNI-testen, men 350 går videre i Odense og i Aarhus optager de også nogen så tro på det!
Jeg synes at du skal starte med at fokusere på unitesten som jeg går ud fra at du snupper på SDU. Udfaldet her er to ting:

  • Du går videre og skal til MMI/måske får du allerede efter denne test en idé om hvorledes det er muligt at komme ind på AU (hvis du søger der også)

  • Du får ikke nok point til at gå videre til MMI og du får heller ikke noget point til at komme ind på AU.

Hvor førstnævnte sker så kører livet jo bare for dig. Din drøm går i opfyldelse og du fyrer den af på medicinstudiet.
Hvis sidstnævnte sker kan du begynde at overveje om du vil droppe ud af dit nuværende studie og forbedre dine chancer for at komme ind på AAU. Men husk at det jo i fremtiden kun er AAU der optager på baggrund af tidligere erfaringer (job, frivilligt arbejde osv.) så vidt jeg er orienteret. Og AAU optager ikke mange (36 studerende) via kvote 2 og der er nok mange der ligesom dig gør alt muligt for at forbedre sine muligheder for at blive optaget. Dermed ikke sagt, at det er umuligt, men det lyder til at være nogle meget eftertragtede pladser de få der er.
Husk også på at du sagtens kan søge både SDU og AU flere gange. Der er talrige eksempler på folk der har været til MCQen flere gange før de fik nok point til at komme ind så med mindre du nærmer dig pensionsalderen (det ved jeg godt at du ikke gør men spøg til side) så har du jo principielt god tid. Det eneste du ikke må (som det ser ud lige nu) er at gennemføre en hel bachelor for så klapper Mette Frederiksens berømte uddannelsesloft.

Phy det blev da en lang sang du fik der, men den kom lige flyvende og så måtte du få den.

Håber at den kan give dig lidt ro på. Essensen er, at jeg tror, at man skal passe på med at have for mange planer (og bekymringer) på én gang. Så kan det let blive en rodet omgang inde i hovedet.
Så snup unitesten og glæd dig til at se svaret. Måske får I jeres score oplyst med det samme i afleverer og så har du allerede der en ret god idé om hvordan du ligger. Og så kan du bagefter begynde at overveje hvad din plan B er hvis ikke du kommer videre til MMIen.

Dbh.
KmK