Hvor er der så mange, der deler 6. semester op på AU?

Jeg har bare undret mig lidt over det, da fagene ikke ser så slemme ud (i hvert fald baseret på dumpeprocenter).

Det siges, at pensum på pato og farma begge er store og ikke føles som 10 ECTS. Der er det aspekt, og så er det også rart nok at have lidt mere luft i skemaet også. Jeg splitter her efter sommeren

Det giver god mening, men trist, at det ikke er en mulighed fremadrettet pga. SU-reformen (medmindre man vil tage slutlån)

Ja, desværre :upside_down_face: Det var ikke gået igennem, da vi skulle tilmelde os, så det bider nok også mig i røven. Det træder i kraft lige før jeg starter kandidaten. Det kommer så bare til at “koste” 30k i SU det ene semester :woman_shrugging:

Jeg har ikke delt semesteret op og var oppe til eksamen her i sommer 2024, og jeg kan ikke anbefale det til nogen. Jeg forventer at bestå i begge fag, men det var uden tvivl det hårdeste semester & hårdeste oplevelse nogensinde. Jeg gjorde bogstaveligt talt ikke andet end bare at læse - måske 10 timer om dagen - i sådan 1-2 måneder op til eksamen. Og jeg nåede ikke engang at få styr på alt og manglede stadig en del.

Jeg forstår ikke, hvorfor de har gjort to små 10 ECTS fag så svære at bestå. Det var som at have Neuroscience gange 2 på samme tid. Det var også hårdere end 2. semester.

Vær god ved din psyke, sind og dit mentale helbred og del 6. semester op. Medmindre du har en IQ på 200 og kan læse noget og huske det med det samme (det har&kan jeg ikke :slight_smile:).

Desværre er det ikke en mulighed for mig pga. SU-reformen. Jeg tager det hele i ét hug. Heldigvis har jeg sommerferie inden, så til den tid kan jeg læse op på forhånd i sommerferien, så det bliver overskueligt :grin:

Hvor svære vil du vurdere de to fag til at være sammenlignet med cellebiologi?

Jeg synes farmakologi var nemmere end cellebiologi, men bare med en større pensum. Så snart man får styr på den første del af faget (farmakokinetik, beregningerne, osv.), så er alt andet efter det nemmere, idet man lærer de samme ting om forskellige lægemidler (indikationer, virkningsmekanismer, bivirkninger, osv.). Her er der bare rigtig mange lægemidler, man skal få styr på, så det er en god idé at starte tidligt.

Patologi var langt sværere end cellebiologi. Det fag kræver de mindste detaljer af os til eksamen, hvor de plukker tilfældige sider ud af bogen. Af alle de timer, jeg brugte på at læse, gik ca. 70% af det udelukkende til patologi, og alligevel manglede jeg stadig en del pensum tilbage. Så jeg vil anbefale at sætte særligt fokus på patologi.

Jeg splittede 6. semester og er selv lige blevet færdig med del 2 (patologi for mit vedkommende).
Jeg er utrolig glad for beslutningen om at splitte semestret (det var dog også en beslutning der blev taget før de nye SU-regler…)
Jeg synes, at både farmakologi og patologi er to store fag og væsentligt mere end de 10 ECTS point de er sat til. Jeg synes ikke at fagene var så svære, som flere af de tidligere fag, fordi jeg synes at man bygger meget ovenpå viden fra de tidligere fag man har haft, og at der på den måde ikke er helt så meget “nyt”. De er i min optik mere huske-fag end forståelses-fag, hvis det giver mening? Pensum er ret stort i begge fag.
Jeg kan slet ikke overskue tanken om at skulle have både pato og farma på samme tid, men der er da en del der gør det og som lykkedes fint med det! (for mit semester var det ca. 65 % der splittede semestret) Hvis du tager det i ét hug, så bare vær forberedt på at det kommer til at blive hårdt, men selvfølgelig ikke umuligt - det kræver bare selvdisciplin fra starten af.

Held og lykke med det :blush: