Hvor høj er de nat.vid. fags niveau på med-stud.?

Hvor høj er de nat.vid. fags niveau på med-stud.?
0

#1

Hej :slight_smile:

Det kommer vidst ikke bag på nogen, at kommende læger skal have styr på naturvidenskabelige fag som kemi, fysik, biologi og alt det relaterede - men hvor komplekst bliver det egentlig?

Er der en helt uhyggelig forskel til A-niveau´et? Skal man simpelthen igennem alle fagenes samtlige afkroge?

Jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvordan det foregår. :oops:

Nogle siger jo, det ikke er det mest komplekse stof, bare utrolig meget af det på kort tid, andre siger at det er meget svært rent niveaumæssigt…

Hvordan har i oplevet det?


#2

Hvilket universitet ?

PÅ KU gælder følgende :

Kemi på 1. sem starter med at gennemløbe kemi A ret hurtigt for derefter at gå over i noget ret komplekst pjat (thermodynamik, enzymkinetik, organisk kemi mm.) som ligger noget over A-niveau.

Biologi er en anden sag - her har man faktisk et ganske godt forspring i basal humanbiologi, hvis man har haft biologi på A-niveau i gymnasiet. Udgangspunktet ligger i hvertfald lavere end A-niveau.

Fysik - fysik er mere relevant end man umiddelbart tror da fysiologi jo faktisk i nogen grad er anvendt fysik. Her er det bare godt at have en hvis forståelse for hvordan fysikkens love hænger sammen, da man så har noget lettere ved at forstå fysiologiens sværere dele.


#3

Jeg havde selv MatA, BioA, FysB, KemiB. Jeg var en ørn til bio, men slet ikke i de andre fag, og foreløbigt har studiet været overkommeligt.

Man starter med kemi i Odense, og da er det en klar fordel at have haft B-niveau. Har man A- niveau er det nok en endnu større fordel, da man så har været vant til at løse flere skriftlige opgaver. Men niveauet kommer ikke meget over A niveau, bortset fra noget enzymkinetik mm som man nok skal lære.
Fysik angives at udgøre ca. 10% af de integrerede skriftlige fysiologi-anatomi eksaminer, hvilket betyder at nogle slet ikke dyrker det, og alligevel består fint. Matematik niveauet hæver sig vist heller ikke over B niveau. Det er noget med logaritmer og brøk- og procentregning. Der kommer vist ikke rigtig noget af matematikken fra højniveau (vektorer og integraler mm).

Det er slet ikke så vanvittigt.
vh.


#4

På AU:

Jeg havde selv MatA, KemB og FysA.

På 1.-3. semester har man ikke rigtig brug for noget af det. Heller ikke biologien. På 4. og 5. semester, hvor man har fysiologi og biokemi er det måske meget godt at ha’ haft fysik og kemi på lidt mere end det basale niveau. Men jeg synes generelt, at man får det ind i et tempo, der er så højt, at ens gymnasieslid virker som spild af tid. Jeg tror det handler mere om en almen forståelse af kemi og fysik end om de specifikke emner i gymnasiet. Niveauet er højere men har hele tiden en biologisk vinkel, der gør at det ikke virker så kemi- og fysikagtigt (og tørt)

Mht. til matematik, så har man først biostatistik på 6. semester (og der er jeg ikke endnu), men der er alt fra gymnasiet vel alligevel glemt:)


#5

Jeg syntes ikke niveauet var vanvittigt højt, da vi læste fysiologi/biofysik/biokemi her på AU. Er enig med Columbus.

Havde selv FysB,MatA,KemB fra gymnasiet (+biolA).

Men jeg tror da at de matematiske studenter havde en laaaaaangt bedre feeling [sic!] med stoffet og hurtigere fik det lært. Der var generelt mange af de sproglige studerende, der kæmpede med stoffet fordi de ikke kunne forholde sig til beregning og fysik på en fornuftig/rutineret måde. Det samme gjorde sig i høj grad gældende da vi havde epidemiologi/biostatistik, hvor man hyppigt hørte konge-sætningen fra de tidligere sproglige studerende “Jeg fatter ikke en skid af det her…”

At være matematisk student er efter min bedste overbevisning en fordel, men slet ikke noget krav. Man er bare mere vant til at tænke i tal og formler. Ikke andet.


#6

Jeg bliver da lidt nervøs efter at have læst jeres indlæg. Jeg er hf’er med KemB, FysB, MatB og BioC. Jeg har aldrig været supereleven hvad fysikken angår men har klaret mig ganske pænt i de tre andre fag. Men, efter jeres beskrivelse er jeg bange for at jeg vil være langt bagefter mine studiekammerater hvis der på 1.semester lægges ud med kemiA?
Her skal endda lægges til, at en stud.med.'er en gang bildte mig ind, at med KemB kunne jeg endda søge dispensations fra kemi første år. Ikke at jeg havde tænkt mig at gøre det, men jeg forholer mig nu noget uforstående. Stud.med.'en var en pige på 12. semester der var sendt ud i forbindelse med studieorienteringen STORM.
Behøver jeg være bekymret over niveauerne når jeg ikke selv har nogen naturvidenskabelige A-niveaufag? (jeg måtte have ekstra valgfag bare for at kunne få ovennævnte, en hf er vist ikke mindet til optag på medicin :wink: )


#7

ro på, der er jo en grund til at der kun kræves kemi c, mat b og fys b.
Der er undervisning i kemi hele første semester, og hvis man er lidt selektiv i sit valg af underviser, er der ingen problemer i at følge med, når blot man forbereder sig til timerne og regner de gamle eksamenssæt.

Fysikken er for mig at se slet ikke noget problem, det er yderst begrænset hvor relevant tyngdeaccelerationen og centrifugalkraften er for dit fremtidige virke som læge.

lykke til


#8

Jeg har kun haft kemi på C-niveau da jeg startede… og det kan da måske gøre det en smule sværere end for dem som har haft det på A-niveau… Men med B tror jeg faktisk du kommer langt…
Man skal lære meget på utrolig kort tid, men jeg synes det var overkommeligt - bare man lige gad gøre lidt for det…
Men sådan er og bliver det med alle fag på studiet… man skal gide det, før man får noget ud af det…

Men jeg tror ikke du skal være så bekymret for kemien… det kommer… og hvis du skal læse på SDU er det eksaminatorie-timer, hvor man kan få afklaret sine tvivl alt efter hvor meget man selv spørger til det mv.


#9

Tak for svar i to. Rart at få dulmet usikkerheden lidt.
Jeg har kun lige ansøgt og må indrømme at den hidtil så fantastiske uni-verden lige pludselig virker meget fremmedartet og højtragende :wink: Præstationsangst kaldes det vel. Jeg er vant til at være blandt de dygtigste på gym, men nu kommer jeg jo faktisk til at gå sammen med mennesker der interesserer sig for hvad de laver og det gør ulige meget andet, det faglige niveau meget højere.
Jeg står for at skulle starte på KU til feb, men ellers rigtig mange tak Heisenberg.Et sidste spørgsmål til Steen (undskyld, det der er logisk for dig er stadig ukendt territorie for mig…) “og hvis man er lidt selektiv i sit valg af underviser, er der ingen” - kan man selv vælge sin underviser? Jeg forstår dig således, at jeg selv vælger mig ind på hold (og dermed underviser) - Har jeg forstået dig rigtigt? Om ikke andet, får vel snart al den information fra uni jeg skal bruge så den sidste rest af usikkerhed kan blive udryddet.
Men tak igen


#10

“at selektere en underviser” betyder for 95% vedkommende at på 1. sem KU at man går ind til Jans time! Det er egentlig ikke noget man kan vælge, da fakultetet holdsætter, men man kan godt aller ydmygst spørge et andet holds lærer om man må følge undervisningen. Men det er som sådan ikke noget man har krav på.

Jeg har selv haft kemi c, bio c. Kemien gik til tider lidt hurtigt, men på den anden side behøver man ikke at forstå formlerne for at kunne anvende dem (læs: lav gamle opgavesæt). Biologien foregik i et tilpas langsomt niveau, og som sådan kun små indledninger til alt det man ville møde senere.

Til sidst, så er der også en tredje vej.
http://www.theonion.com/content/node/49604


#11

Tak for dit indlæg Modo - glæder mig til at stifte bekendtskab med Jan, han må være en dygtig underviser!
Ligeledes tak for artiklen, ganske underholdende, men jeg tror nu nok jeg holder mig til uni-uddannelsen :wink:

Alle skal i hver især have tak. Jeg har fundet megen trøst i forummet allerede, nu hvor nervøsiteten for den virkelige verden som studerende er ved at melde sig.


#12

Og sjovere! Jeg fik et kulturchok til kemiøvelserne på 1. sem KU. Jeg havde vel forestillet mig de evige NaOH/HCl-titreringer i gymnasiet med udstyr, der var til at lukke op og :censored: i. Men øvelserne er meget mere medicinske. Som f.eks. at arbejde med enzymer eller identificere ukendt stof som en anden detektiv. Og med pipetter til 3000,- kr. stykket og andet lir til bakspejlet er der sgu noget ordentligt at arbejde med :smiley: SKØNT!
Og glem ikke at de andre jo også starter fra en ende af 8)

Med hensyn til niveauerne: Det er slet ikke al kemiA man kommer igennem. Meget af det vi lærer er B-niveau, og så har KU håndplukket emner fra A-niveau som er vigtige for læger. Og det er bestemt ikke noget man bliver slagtet af! Selvom jeg må indrømme at jeg havde svært ved at se lyset den første halvdel af semestret. Men det kommer!!!
Det er ikke for at skræmme mere - tværtimod. Jeg vil bare forberede dig på, at de fleste har den følelse på et tidspunkt. Men det går over igen! Følelsen fik jeg (og andre), fordi jeg ikke var vandt til de opgaver de stiller. Men man skal bare vænne sig til hvordan man skal gribe opgaverne an, og hvad man skal være opmærksom på. Alt det skal underviseren nok tvære godt rundt i. Men det er disse følelser, der hurtigt bliver til rygter om den “onde onde kemi”. Hvis kemien var så slem, som den har ry for, ville der nok ikke være en “bestået-%” på 70-80 i 1. forsøg!

hehehe… og “the onion” er da virkeligt guld værd!


#13

Det lyder jo slet ikke så “farligt mere” - tak skal i have.
Godt at have jer garvede gutter at snakke med, når man selv føler sig som en lille kylling :wink:
Utålmodigheden efter at komme i gang har gjort, at jeg har prøvet at forestille mig den kommende tid fra den ene og så den anden vinkel, uden at jeg har den ringeste idé om hvad der egentlig kommer. Til sidst er det kun de fæle historier der bider sig fast… I må vel alle have siddet med en smule følelse af utilstrækkelighed før i begyndte? Jeg har været lidt bekymret for, at skulle studere med en masse “mini-genier” der gav mig baghjul og efterlod mig i nødsporet - man kan jo ikke blive ved at ride på bølgen som i gym vel :wink: Men tak for jeres indlæg, trygheden er så småt begyndt at vende tilbage.


#14

Synes lige jeg ville tilføje, at der på SDU nu begynder en ny studieordning, hvor der slet ikke er et fag der hedder kemi. Til gengæld fylder biomedicin over halvdelen af studiet på første del, men hvordan niveauet kommer til at ligge i forhold til kemi, fysik og matematik, er der vist ikke så mange der kan sige endnu.
Den bedste rettesnor er vist at kigge på adgangskravene, og så gå ud fra, at det er tilstrækkeligt hvis man har de krævede niveauer.


#15

Så lige til er det nu heller ikke… jeg kender mange, inkl. mig selv, som måtte tage ekstraundervisning i kemi, fordi underviseren var rigtig dårlig (men jeg havde så heller ikke Jan til undervisning). Hvis man ikke lige er en ørn, skal der ligges meget arbejde. Men basalhum.bio. er tilgengæld okay.

Jeg skulle da vende mig til at læse +30t/uge imod gymnasiets max 10…

Men pøj pøj :slight_smile:


#16

[quote=“Karnevalle”:3cdo08bd]Så lige til er det nu heller ikke… jeg kender mange, inkl. mig selv, som måtte tage ekstraundervisning i kemi, fordi underviseren var rigtig dårlig (men jeg havde så heller ikke Jan til undervisning). Hvis man ikke lige er en ørn, skal der ligges meget arbejde. Men basalhum.bio. er tilgengæld okay.

Jeg skulle da vende mig til at læse +30t/uge imod gymnasiets max 10…

Men pøj pøj :slight_smile: [/quote]

Undervisningen af videregående uddannelse er meget anderledes end gymnasiet, dette består af vejledningen fra undervisere og mest selv læsning fra studerende selv, sådan er det også i det virkelige liv. Der er hellere ikke nogen der kommer efter dig hvis du er bagud, man skal simpelthen bare have selv disciplin and drive. Hvad angår dårlig undervisning, kunne man bare lad være med at møde op og læs selv, og man kan sagtens få en fremragende karakter af den måde.

Jeg fik ikke noget indtryk af at jeg er omgivet af mini genier, hvis der er så mange af dem er de jo ikke noget værd. Nogle af os er små kloge, som er lidt bedre til at huske, men de fleste er bare almindelige flittige mennesker. Det er bare at komme i gang!