Hvor meget tid skal man bruge på studiet?

Hej!
Jeg starter på medicin på AU her i slutningen af januar og har netop fået mit skema. Som forventet ligger timerne ret spredt ud over dagen, og det er tydeligt, det meste består i selvstudie – ingen overraskelse dér.
Jeg er nysgerrig på, hvor meget tid, folk bruger på deres studie om dagen?
Ud over planlagte timer/forlæsninger, hvor mange timer bruger man på selv at sidde og læse, lave opgaver etc.? Føler det er meget forskelligt, men synes det kunne være sjovt at høre forskellige perspektiver :smile:

2 Synes om

Igennem bacheloren havde jeg sat dagen af til læsning/forelæsninger/holdtimer fra kl. 8-16 dagligt som udgangspunkt. Nogle gange blev jeg færdig før tid, andre dage blev jeg senere færdig. Jeg plejede at lave en læseplan i starten af semestret.

På kandidaten er læsepresset lidt mindre og det er derfor lidt forskelligt hvor meget jeg læser alt efter semester.

4 Synes om

Hvordan har du struktureret din læseplan? Har du nogle fede tips angående strukturering af tiden til en halvpanisk ny (om lidt) studerende?

1 Synes om

Velkommen til AU!

Jeg stod i dine sko for præcis et år siden. Det er meget meget forskelligt, hvordan folk gør. Mange begår den fejl at læse fra 8-20 i starten, og det er bare ikke holdbart… De regner med, at I bruger en normal arbejdsuge på studiet, dvs. ca. 37-40 timer. Første semester går rigtig meget ud på at finde ud af, hvordan du læser bedst. Er det sammen med andre? Er det om morgenen eller aftenen? Alle de der ting.

For mig har det hjulpet en del med planlægning. Jeg er ultraafhængig af min kalender. Synkronisér dit skema med din kalender på mobilen, så det hele er samlet. Fyld kalenderen ud med hvornår I mødes til gruppearbejde OG hvornår du har tænkt dig at læse pensum. Jeg vil sige hvert modul tager ca. 2-3 timer at læse, så sæt 3-timers blokke ind i kalenderen, så du kan planlægge din tid fornuftigt og have en klar idé om, hvordan du skal nå det hele. Og hvis du så holder dig til planen kan du sagtens have fri hver dag kl 16.

Den skemalagte undervisning afhænger en del af dit hold. Jeg var på hold 9, så jeg skulle ofte møde enten 10 eller 12. Nogle af genetikdagene strakte sig til kl 18 :sleeping: Tror i gennemsnit man havde omkring 3-4 timers undervisning (hvis jeg ikke husker helt forkert) og resten er op til sig selv og læsegruppen.

1 Synes om