Hvordan bliver man transplantationskirurg?

Så vidt jeg ved så findes der ikke et speciale der hedder transplantationskirurgi, så hvordan uddanner man sig til at blive det?

Som du selv siger, findes det ikke, ergo kan du ikke uddanne dig til det. Når det så er sagt finder der ikke læger der kan transplantere alle organer. Man skal ligesom vælge det organ der har ens interessen. Så hvis du gerne vil transplantere nyre, så skal du være urolog (så vidt jeg huske), mens hjerte/lunge transplantationer er thoraxkirurger. Derudover skal man huske at der vil gå længe før man får lov til at transplantere da det for det meste er de mest erfarne læger der gør det.

->6 års medicin på universitetet
->1 års KBU
->minimum 1 års introduktionsstilling/uklassificeret
->4-5 års hoveduddannelse i kirurgisk speciale (abdominalkirurgi, urologi, thoraxkirurgi)
->sandsynligvis flere års erfarings-samling herefter, for at få lov til at underspecialisere sig som transplantationskirurg
->stor sandsynlighed for at skulle lave ph.d. (3 år) på et givent tidspunkt i ovenstående, ofte før hoveduddannelse

Det er mere eller mindre vejen dertil, så realistisk set en tur på omkring 18-20 år fra man begynder på uni til man kan kaste titlen “transplantationskirurg” omkring sig til middagsselskaber - men så vil folk til gengæld også synes man er sej, og det er ikke fordi at ovenstående nødvendigvis er meget længere end turen gennem så mange andre (semi)kompetitive specialer.

  • jobbet indebærer nok 95% specialerelevant kirurgi og 5% transplantationer
  • man skal være parat til at udtage organer for at transplantere dem

Det tager ca. 20 år. Hvis du skal i region øst i hvert fald. Levertransplantationer foretages udelukkende på Rigshospitalet. Så du skal ind i en H-stilling i kirurgi og derefter subspecialisere dig.

Hvis det stadig er et aktuelt spørgsmål, kan jeg anbefale dig at lytte til podcasten Efter Lægeløftet, især dét afsnit der handler om urologi :slight_smile:
Dér taler de en del om fremtidens kirurgiske opgaver, forskellen på DK og andre lande, og om hvordan urologen i afsnittet er af dén overbevisning at det om ikke så mange år bliver aktuelt med rene transplantationskirurger, fordi tendensen allerede går i retning af mere subspecialisering, og transplantation i forvejen kun er noget man gør, hvis man opretholder en kvote af operationer, dvs. der ikke er så mange der gør det.
Flere andre former for kirurgi er integreret i en speciallægehverdag med også medicinsk, ambulant og, for nogle, palliativt arbejde, men det er som sagt urologens overbevisning at transplantationskirurgi bevæger sig i retning af at blive et isoleret speciale ligesom i nogle andre lande.