Når jeg læser dit indlæg, tænker jeg, at jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal uddannes til læge i dag, hvis man allerede ved slutningen af 1. semester synes, at det er et problem, at man ikke ved, hvilket speciale man vil uddannes indenfor.
Et godt og velment råd herfra er, at du skal give dig selv lidt tid og “nyde” det studie du er kommet igang med. Hvem ved om du i sidste ende overhovedet vil være speciallæge? Hvem ved om du overhovedet gennemfører studiet? Rigitg mange ting ændrer sig i de år man læser. Jeg startede ud med at ville være anæstesiolog, så ville jeg være kardiolog, dernæst patolog, senere onkolog etc … i dag arbejder jeg på at kunne kalde mig selv fysiolog. Glæd dig over alle de ting du skal lære og lad være med at spekulere på noget, der ligger 7 -8 år ude i fremtiden.
Generelt tæller det meste prægraduat arbejde ufatteligt lidt, i det sekund du får autorisations beviset i hånden og det er svært at opnå en masse erfaring, som stiller dig bedre end andre ansøgere til en stilling. Du kan evt. i begyndelsen af studiet forsøge at få job som instruktor i et fag, der interesserer dig. Det giver ikke direkte credit, at man har prægraduat undervisningserfaring , men omvendt er der nok heller ikke nogen, der vil brokke sig over det, når du senere skal søge en stilling.
En ting, der kvalificerer og ligger prægraduat, er det prægraduate forskningsår. Såfremt du henne omkring skiftet til kandidatdel ved, at du vil uddanne dig til speciallæge i et af de forskningstunge specialer, så er det en god ide at tage et prægraduat forskningsår. Men selv i de forskningstunge specialer kan det altså godt lade sig gøre at få en hoveduddannelsesstilling uden hverken PhD eller publikationer. Det handler om at ville det nok. Fx hjælper det nogen gange at være villig til at flytte til Jylland, hvilket du jo ikke lader til at have problemer med.
Ellers er den bedste måde at sikre sig, at man kan få lov til at gå i den retning man vil, at undersøge, hvad der kræves af et givent speciale. Er klinisk erfaring fx vægtet højere end forskningserfaring? Dernæst kunne man, da jeg læste have et valgfrit klinisk ophold på en afdeling, og er man sikker på specialet til den tid, er det jo en god måde at få skabt kontakter på. Men det er efter min mening noget der ligger et stykke ude i fremtiden for dig.
Som sagt så er det, der stiller dig bedst i fh t andre til en jobsamtale langt ude i fremtiden, ikke det prægraduate arbejde, du laver, men det du laver under din turnus som fx fagforeningsarbejde, skemaplanlægger, publikation af fx kasuistikker etc. Det er i hvert fald min erfaring.
Og mht dit ønske om at blive i Jylland så tror jeg ikke det bliver et problem men måske det er fordi jeg er gammel københavner 
