Jeg er i turnus, og er stødt på et problem jeg ikke lige havde forudset. Jeg har i løbet af de første 5 mdr på medicinsk afd. kun været på vagt med min vejleder 4 gange i alt, og har aldrig delt en stuegang med hende. Det betyder at min vejleder ikke ved hvordan jeg klarer mig, og jeg ikke ved om jeg gør det godt nok. Der er simpelthen ingen forbindelse mellem bagvagts- og forvagts-rullene (som i øvrigt er utilregnelige da vi skal fylde huller i skemaet). Supervision, gode råd og feedback er derfor yderst sparsom og tilfældig (ud over de tre-fire planlagte samtaler med vejleder, hvor hun har svært ved at vejlede fordi hun aldrig ser mig). Jeg har gjort opmærksom på problemet, men både min vejleder, den uddannelsesansvarlige overlæge, den ledende overlæge og skemalæggeren siger alle sammen at det ikke kan gøres bedre, fordi bagvagterne har faste ambulatorie-dage, som kommer i vejen, og oftere har døgnvagt pga. lægemangel.
Er der nogen, der er et sted, hvor man ser sin vejleder oftere i vagt/til stuegang? Så vil jeg meget gerne høre hvordan det gøres - så jeg kan bringe eksemplet videre til folkene her.
Jeg er i turnus på ortopæd.kir i Horsens og har operationer med min vejleder ca. en gang om måneden. Derudover taler vi sammen ind i mellem i det daglige arb, og når han er min BV. Jeg er meget tilfreds, men har nok heller ikke det største behov for supervision her. Bliver anderledes når jeg skifter til medicinsk til marts.
Jeg har lige været på læringskursus og udbyttet var da lidt tvivlsomt, men en ting jeg fik med mig var at der var udbredt den samme udmelding fra turnuslægerne i hele Region Midt og Region Nord i Jylland: Manglende supervision og feedback. Så du står ikke alene… ikke at det hjælper på situationen, men det er langt fra et ukendt problem. Tal med din uddannelsesansvarlige yngre læge på afdelingen og få lavet et møde med Udd. ansvarlige YL og OVL ang. forbedring af læringssituationer og feedback hvis du mener det er nødvendigt.
Når den uddannelsessøgende ikke har mulighed for at mødes med/blive evalueret af sin vejleder, er der tale om et kultur/holdningsproblem i afdelingen, og ikke blot almindelig travlhed. ALLE afdelinger har ambulatorier/vagter/operationer/forskellige vagtrul etc. Der er altså tale om et ledelsesmæssigt problem her, de gode afdelinger kan sagtens finde ud af det - og det må du gerne citere mig for, når du siger det til din adm. overlæge
Problemet skal løses af afdelingsledelsen og uddannelsesansvarlige overlæge, som om nødvendigt må lægge nogle kontortimer ind i vagtplanen - disse timer kommer dobbelt igen i og med at de uddannelsessøgende får bedre feedback, og løser deres opgaver bedre.
Hvis alt andet glipper, så må du gøre, som jeg gjorde i medicinsk turnus - få en sekretær til at bestille en tid til dig selv i din vejleders ambulatorium - så er du sikret 10-15 minutter i enerum med vedkommende.
Jeg så heller aldrig min vejleder som kun havde ambulatorie- og bagvagtsfunktion. Hun var min bagvagt i dagtiden måske 3 gange og vi havde en enkelt aften-nattevagt sammen. Afdelingen havde dog indført at man samler nogle journaler, skadeskort, stuegangsnotater og lign. fra den første måned som vejleder så læser igennem til næste samtale. Det kunne du måske foreslå? Alle skadeskort bliver læst igennem af en af de ansvarlige læger, men vejlederen kunne måske også kigge på dem og tilføje kommentarer - min egen vejleder syntes ikke det var nødvendigt men jeg ved at det foregik sådan med en af de andre.
Kender manglen på feedback men fik at vide at så længe at man ikke får dårlig feedback så går tingene nogenlunde. Den administrende var sød til en gang i mellem at melde ud at hun havde på fornemmelsen af at det gik fint med turnuslægerne, at det så alligevel ikke føltes særlig betryggende fordi hun sjældent arbejdede sammen med os, er så en anden ting.
Supervision… heller ikke et udbredt begreb på universitetssygehusene…
Øv - det er åbenbart et udbredt problem, og der er ikke nogen der lige har sendt et månedsskema med hele løsningen, hvor man deler stuegang/vagt med vejlederen meget mere end 4 gange. Jeg føler bare ikke det er nok med intro-, midtvejs- og slutevalueringssamtalerne, men ønsker løbende tilbagemeldinger fra vejleder/bagvagter indimellem i det daglige arbejde, f.eks. ved vagtskifte eller afdelingskonferencer. Det er nok rigtigt, at det er et kultur/holdningsproblem, når “de gode afdelinger” sagtens kan finde ud af det og har samme vilkår. De situationer hvor yngre og ældre læger er samlet, skal vel omfatte både afrapportering, behandlingsbeslutninger, læring og evaluering. Ikke at det skal være formaliseret, bare hyppigere ros/ris og gode råd. Og som jeg ser det, kan det kun lade sig gøre, hvis man ser samme bagvagt (fortrinsvis vejlederen) oftere, så man kan få kvalificeret feedback.
Du kan da få supervision af alle - alle kan vel give alle supervision.
Find en kollega, en sygepl. en socu-ass. Fortæl dem hvad du gerne vil have de skal være opmærksomme på, det kan være verbalt, non-verbalt, fagligt etc - tilpas det efter den der supervisere. Bagefter kan I have en snak om hvordan den pågældende oplevede ptkontakten, situationen eller hvad det skulle være. Det kan være givtigt på mange planer.
Jeg tror også vi yngre læger skal være bedere til ikke kun at mene at kvalificeret “hjælp” skal komme ovenfra - hvis vi som YL starter en trend nedefra, så kan det være feedbacken/supervisionen en dag også kommer oppe fra.
Prøv at “lege” med supervisionen som du øver dig i at blive bedre til journaloptag eller hvad du nu øver dig i…
Tak for rådet - jeg vil prøve at spørge sygeplejerskerne om hvordan de synes jeg klarer diverse ting. De er faktisk flinke til at sige hvis en patient har fortalt dem jeg gjorde det godt, eller de selv synes jeg gjorde et eller andet godt - eller det modsatte! Staklerne får snart et nyt kuld turnuslæger at lære op - jeg har godt nok lært meget af dem - f.eks. kateteranlæggelse og håndtering af trælse patienter. De har en god læringskultur, som de ældre læger kan lære meget af.
Det er især behandlingsbeslutninger som jeg står meget usuperviseret med (jeg har en meget mangelfuld instruks fra 2002, “akutte medicinske tilstande”, lommekompendiet og en bagvagt på tilkald), og mine journalnotater får jeg ikke feedback på. Det kan jo være tegn på at jeg kan hvad jeg bør kunne - men hvem ved…
