Kan kærligheden sejre?

Hejsa!

Jeg er netop optaget på SDU, hvilket er fantastisk, men samtidig kompliceret.
Nu kommer der en lille romatisk historie, og en mulig løsning på det at være pendler:

Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over tre år. Det har været nogle fantastiske - men krævende - år. Det krævende aspekt ligger i, at vi begge har rejst en del, og derfor også har været fra hinanden. Hele det sidste år har jeg fx arbejdet på psykiatrisk hospital i Indien, læst medicin i USA samt andre spændende - men for et forhold - krævende ting, da det har betydet, at vi har været væk fra hinanden. Omvendt er forholdet blevet stærkt af det, så jeg er fortrøstningsfuld mht. fremtiden.

Nu er jeg så kommet ind i odense (håber selvsagt fortsat på kbh) via kvote 2. Efter at den euforiske stemning har lagt sig kommer spørgsmålet om, hvordan vi skal holde gang i forholdet, hvis jeg skal bo i Odense?
Jeg har læst diverse fortællinger om, hvorfor man skal flytte (primært sociale ting), og jeg er rørende enig i, hvad folk skriver. Jeg vil dog gerne fortsætte forholdet, og min kæreste kan desværre ikke umiddebart flytte med. Frustrerende, men så var det, at jeg kom med - synes jeg selv - denne gode løsning:

Såfremt jeg skal læse i Odense, har jeg planer om at bo i byen i ca. 1 år, netop for det sociale. jeg har således mulighed for at opbygge et netværk (det grundlæggende netværk opbygges typisk i starten af studiet). I det første år vil jeg så pendle til kbh ca. 4-6 gange pr. mdr., og således holde liv i forholdet. Efter det 1. år vil jeg så flytte til kbh igen, og så pendle (det har jeg disciplin nok til) frem og tilbage. Det økonomiske problem er også løst, da hun så er ved at være færdig med sin uddannelse (men fortsat ikke vil flytte til odense). Hun kan derfor betale lidt mere i husleje, og jeg kan så investere i det relativt dyre pendlerkort).

Kan kærligheden sejre?

Mvh. Søren

Well, jeg kan forstå af dit indlæg at i endnu ikke bor sammen.
Det kan altså godt lade sig gøre at pendle frem og tilbage hver dag og det sociale netværk kan også opbygges igennem studiet - en anden mulighed er derfor at søge om overførsle fra sdu til ku når du er et års penge inde i studiet?
Hvordan det helt praktisk fungerer har jeg ikke forstand på, men det ved jeg der er andre der har.

Jeg har stået i nogenlunde samme situation som dig.
Vi bor i Slagelse (jeg er gift og har et barn) og jeg var splittet mellem sdu og ku. Min mands studie udbydes kun i Kbh. (han starter til sep) men jeg har kortere rejsetid til odense.
Vi vakgte dog at satse og jeg har nu i et år pendlet frem og tilbage til kbh. Nu har jeg en lilel dreng med i Panumhaven til daglig, hvilket er ensbetydende med, at jeg ikke har tid til de store “efter-skole” sociale aktiviteter, MEN, hvis jeg havde lyster i den retning er der altså tid og mulighed for det, på trods af i alt 1½ times transport hver vej.
Rejsetiden for dig bliver ikke frygteligt meget længere til Odense…

Yderligere vil jeg gerne fremhæve en fantastisk fordel ved pendling, man har tid til at læse! Og der er ikke ret mange dårlige undskyldninger for ikke at få læst. Lad os runde op og sige du har to timer hver vej - det giver 4 timers læsning, måske 3 timers effektiv læsning. Det er ensbetydende med 3 timers mindre læsning når du kommer hjem (så meget bør du næsten ikke læse om dagen på 1.semester i hvert fald :wink: )
Jeg har pendlet det meste af min studietid (er relativt ny på medicin, men har pendlet til gym, kokkeskole mm) og har været glad for tiden til at læse, skrive opgaver mm. Sidste år fik jeg færdiggjort 2. år af min HF på et gym. der ligger 5 min fra min bopæl - jeg fik faktisk ikke læst noget som helst det skoleår… Manglede min “læsetid” i tog og bus.

Men anyways, vi har fået fingre i en lillebitte hundedyr lejlighed på Amager, og vi flytter i starten af juli, så pendlingen er slut for os.

Håber du finder en løsning der er holdbar for jer.

Og så lige en sidebemærkning; hvis man vil sit forhold kan alting lade sig gøre :wink: Taler desværre af bitter erfaring (lidt for mange hurdles igennem de sidste 8 år, men vi er stadig sammen :smiley: )

Deborah