Knuden i maven

Knuden i maven
0

#1

Hej!

Jeg er på 2. semester. Da jeg startede på studiet, var jeg fuldstændig overbevist om, at jeg havde fundet den rette hylde, men nu er jeg begyndt at tvivle… :frowning:
Læsningen er super spændende og jeg fortaber mig tit i bøgerne (på den gode måde!), men fadl-vagterne (SPV) er ikke sjove. Jeg føler mig simpelthen ikke hjemme på et hospital og det har sat en masse tanker igang… Som det er nu, har jeg en stor knude i maven hver gang jeg skal ud på endnu en ny afdeling - af frygt for det uvisse, der venter mig. Jeg kan til tider blive helt deprimeret ved tanken om at skulle tilbringe mit kommende arbejdsliv på et hospital… Ansvaret, syge mennesker, nattevagter… Som det er nu, kan jeg ikke lade være med at føre tanken videre. Hvad nu hvis bekymringerne også for fremtiden kommer til at fylde så meget, at man (jeg) ikke kan slappe ordentlig af, når man har fri…?

Er der andre, der har haft den dér knude i maven og er “vokset med opgaven”? Eller har det varet ved? Hvis ja, hvordan lader det sig gøre ikke at lade det overskygge de gode sider af studiet/arbejdet?

Den fortvivlede.


#2

godmorgen. Husk at fadl-vagterne er noget helt andet end lægearbejdet, naturligvis. Jeg tænker især på måden man ofte kan føle sig som palle alene i verden kl 3 om natten ved siden af et omtåget og meget sygt menneske. Man kender ikke stedet. Man kender ikke patienten. Man kender ikke sygdommen. Man kender ikke personalet. Man har ingen erfaring.

Som ung læge kommer man naturligvis også til at være presset og usikker, men man er i en helt anden situation. Man har f.eks. en masse kolleger man mødes med hver morgen og man har en form for fællesskab. Desuden lærer man plejepersonalet at kende og kommer, forhåbentlig, til at føle sig hjemme på afdelingen.


#3

Du siger det jo selv “har jeg en stor knude i maven hver gang jeg skal ud på endnu en ny afdeling - af frygt for det uvisse, der venter mig”

Det er lige presis det der gir en knude i maven - du skal bare se når du har gjort et preklinisk ophold, da blir alt så meget bedre :slight_smile: Da får du en kollegial følelse, du kommer til samme afdeling hver dag - og bliver mer inkludered. Da vil det ikke føles så slemt! Jeg vil påstå at fadl vagter ikke er representativt for atarbejde som læge…

Jeg vil tro at alle går gennem en fase hvor man tviler lidt på sine egne evner, men der vil også den støtte du får, hjelpe rigtig meget. Dessuten vil du se at leger kun er mennesker, som dig, og hvis de kan finde ud af det, kan sagtens du også :slight_smile:


#4

Ingen kan lide de første fadl-vagter. Det bedste jeg har gjort var at blive ventilatør og komme på fast hold. Jeg har nu været på den samme afdeling i snart 4 år, og selvom jeg lige har været væk et år på sygemelding og barsel, så kendte jeg stadig alle sygeplejerskerne, da jeg kom tilbage.
Det er vigtigt at du får nogle succesoplevelser som Fadlvagt, for ellers ødelægger det hele dit forhold til studiet. Og det ville være synd, for du lyder som en rigtig god studerende at have! (Allerede opslugt på 2. sem, så bare vent til du kommer til den kliniske del!!!)
Men fadl-vagter er i høj kurs. Prøv at søge ind på et fast SPVhold. Vær lidt kritisk med hvilke vagter du siger ja til som løs vagt. Bid mærke i hvilke vagter der gør dig glad og hvilke, der gør dig usikker og ked af det. Prøv at få fadl til at hjælpe dig, evt med at tilbyde noget lidt “perifert”, de har ret meget forskelligt i godteposen, og min erfaring er, at de er meget hjælpsomme.

Desuden skal du tænke på at der findes ret mange parakliniske specialer, der vil SUKKE om at du skal vælge netop dem, da de typisk mangler. Det er alt fra klinisk biokemi, radiologi og fx immunologi, der er meget “konsultationsbaseret”, så der er også masser af muligheder, hvis du i bund og grund ikke bryder dig om den alt for direkte kontakt til patienter.

Jeg har skiftet mening om hvad jeg skal være SÅ mange gange i løbet af studiet. Man vokser med erfaring, men så sandeligt også med tiden. Da jeg begyndte skulle jeg være humanbiologi og slet ikke læge. Nu håber jeg bare at jeg kan slippe udenom Ph.D og skynde mig ud og få nogle patienter mellem hænderne.

Jeg bliver færdig om et år, og tanken om min første vagt: Knude i maven!


#5

Hej.

Jeg er enig med de andre med hensyn til FADL-vagter. Det er slet, slet ikke det, som en læge laver.

Jeg vil dog lige tilføje, at hvis du ellers er glad for studiet, det faglige, miljøet etc., er det her en oplagt ting at tage en snak om med enten studievejlederen eller en ældre studerende, hvis der er nogen, som du er fortrolig med. Husk, at det er ingen skam at være usikker, det er vi alle indimellem.

Så bare hold fast og klø på. Skær måske lidt ned på FADL-vagterne eller vær lidt mere kræsen indtil du har haft din første “læge”-klinik.


#6

Hejsa

Jeg er helt enig i de foregående svar. Det er noget halt andet at være i klinikken end at tage FADL-vagter… Det kan nogle gange føles som om at sygeplejerskerne ser en som en fremtidig chef de skal tryne nu de har muligheden (sådan er de selfølgelig ikke alle sammen :slight_smile: .
Husk at man sagtens kan komme igennem studiet uden FADL vagter, har f.eks arbejdet på et rigtigt god plejehjem i starten af studiet og det kan faktisk være ret hyggeligt.
Hvis du gerne vil have FADLs løn så forsøg et SPV hold hvis du ikke orker at blive VT’er evt. et hjemmehold, de søger altid og der er en alt anden stemning når man er på arbejde (man kan selfølgelig også her være uheldig).

Og fortvivl ikke når du kommer længere i studiet vil du, som nævnt tidligere her, opdage at du kan lige så meget og nogle gange mere end de nye turnuslæger.

Mette


#7

Du kan også erkende at FaDL SPV arbejde bare ikke er dig - finde dig et andet studiejob. Det behøver jo ikke være medicin det hele… Og så glæde dig til at prøve klinikken - for det er noget helt andet man laver som læge - som de andre her på sitet skriver.

Jeg tager ikke fadl vagter og det har jeg egentlig aldrig fortrudt :wink:


#8

Jeg er helt enig med Mruwald. Måske er FADL-vagterne bare ikke lige dig. Jeg startede selv som SPV’er, men er nu (næsten) stoppet, og har fundet mig et andet studiejob, som ikke handler om medicin. Det passer mig meget bedre, for jeg ved hvad der venter mig på mine vagter, og vigtigst af alt jeg er sikker på hvornår jeg får vagterne. FADL er ikke den eneste mulighed for et studiejob :slight_smile:


#9

Hej stm.
Som jeg ser det, er det mindre vigtigt hvordan du har det med fadl-vagterne (dem kan du altid droppe), men derimod meget vigitigt hvordan du har det med tanken om lægelivet. Du skriver at du kan blive helt deprimeret ved tanken om arbejdet på hospitaler. Uanset hvilket speciale du vælger, vil du komme til at bruge en del år på hospitaler. Har du overvejet, om du vil blive gladere for at tage en anden master-uddannelse efter endt bachelor? Der findes en masse spændende alternativer på både KU, KVL og farmaceutisk universitet (nu KU).
Jeg skriver dette, fordi jeg selv havde det på meget samme måde, med stor interesse for læsestoffet, men en skidt følelse af lægelivet, og derfor skifter til humanbiologistudiet til sommer.

I sidste ende synes jeg det handler om at have en god følelse i maven omkring det man laver.

mvh Freja


#10

Efter mine 4 første FADL-vagter gik det op for mig hvorfor jeg valgte at læse til læge og IKKE til sygeplejerske! Og jeg har ikke taget en eneste vagt siden…

Husk der er forskning, patologi, immunologi, og et vælg af spænende specialer som har meget lidt kontakt med syge mennesker og dagligdags hospitals-arbejde som man kender fra FADL-vagterne.

Jeg har det heller ikke godt ved tanken om turnus, men efterhånden som jeg kommer gennem studiet (er på 8. sem nu) begynder min viden at blive så stor at jeg kan gennemskue nogle af patienterne og deres behandling. Og så forsvinder en stor del af knuden i maven helt automatisk.Tillæg så hjælp fra kolleger, mellem - og bagvagt, og så er jeg sikker på at det nok skal gå. Det hjælper også meget at være i klinik, så man kan se hvordan det hele hænger sammen (og hvad der sker hvis det ikke gør).