Kommentar til levnedsbeskrivelse


#1

Hej
jeg ved godt der er mange der vil ha hjælp, men jeg håber i gider at komme med kritik til endnu en kvote 2 ansøgning.
Være ærlige og barske om nødvendigt, jeg er ikke sart.

Her kommer første udkast:

Levnedsbeskrivelse til medicin 2006

"Medicin har i årevis været mit hovedmål uddannelsesmæssigt, hvilket også er grunden til at jeg efter at have afsluttet gymnasiet søgte ind på medicinstudiet i Århus. Jeg blev dog afvist med 0,1 for lidt i gennemsnit (9,4) og rejste derfor til England for at arbejde som hjemmehjælper, med henblik på at søge ind på kvote 2 i 2006.
Desværre måtte jeg og tre andre danskere efter 40 dage sige vores stilling op, grundet svære samarbejdsproblemer med ledelsen i det firma vi var ansat i, og vi rejste til London for at finde et lignende job. Her mødte jeg hurtigt et dansk lægepar som er bosat i Frankrig og arbejder i Norge, og jeg lod mig ansætte som midlertidig au pair, med henblik på at bo hos dem, og at arbejde som volontør og sekretær/IT-medarbejder på Kirkenes Sykehus i Nordnorge.

Så vidt mit faste job har tilladt det, har jeg som volontør på sygehuset gennem tre en halv måned gået med en anæstesioverlæge på vagt. Derigennem har jeg oplevet et bredt spektrum af en anæstesioverlæges hverdag. Jeg bl.a. overværet 8 operationer (Se bilag 1 for liste), studeret CT og MR scanninger med en overlæge i radiologi, og deltaget i en traumeøvelse som skuespiller.
Gennem mit job som sekretær på centrallageret på sygehuset har jeg fået et godt indblik i hverdagen på et travlt hospital. Jeg har på daglig basis haft kontakt med læger, sygeplejersker og patienter, og jeg har beskæftiget mig med medicinske artikler fra sutur, medikamenter og staplere til plaster og operationshandsker. Jeg har herigennem lært meget om hvordan et sygehus fungerer indefra.

Som hjemmehjælper, først i England og dernæst i Danmark, har jeg fået et stort indblik i faget fra patientens synspunkt. I England hjalp jeg igennem næsten halvanden måned de samme patienter op til 3 gange om dagen, og foruden patientpleje, både mentalt og fysisk, arbejdede jeg med en del administrativt i et privat ”care agency” og assisterede når der blev udført visitationer på fremtidige klienter.
Udover at have givet mig stor personlig tilfredsstillelse, har mine erfaringer som volontør og hjemmehjælper åbnet mine øjne for livets realiteter og jeg har set hvordan sygdom og død kan være en del af hverdagen.
Det halve år jeg har tilbragt i udlandet var i starten præget af megen usikkerhed omkring bolig, job, økonomi og relevans i forhold til medicinstudiet, og dette har modnet mig. Jeg er nu i højere grad i stand til at takle stressede situationer, stå på egne ben, og først og fremmest ikke at give op selv om tingene til tider ser sorte ud.
Disse jobs og oplevelser har i høj grad forstærket min lyst til at læse medicin, og fjernet al tvivl der måtte have været om hvorvidt det virkelig er et fag for mig.

Det der tiltaler mig ved lægefaget er at jeg som læge kan få tilfredsstillet min lyst til at arbejde med et intellektuelt udfordrende fag, men på samme tid kan jeg få lov til at bruge mine hænder og udnytte mine menneskelige egenskaber. Desuden er sikker på at jeg som læge vil få alle mine ambitionsmæssige krav opfyldt.
Af medicinstudiet og arbejdet som læge forventer jeg for det første et evigt skiftende fag, og dermed en livslang uddannelse. Derfor er jeg på forhånd indstillet på, ikke bare minimum 6 år med en stor arbejdsbyrde, men et liv med skæve arbejdstider, som ofte vil komme i konflikt med familien og andet socialt liv, og endelig en konstant trang til hele tiden at forny sig selv for at kunne forblive attraktiv som læge.
Til gengæld håber jeg som læge, at kunne udføre et meningsfuldt og spændende arbejde, hvor man ikke nødvendigvis sidder på et kontor fra 8-15 hver dag, men udfordrer sig selv via f.eks. forskning og undervisning.

Som jeg håber fremgår af denne levnedsbeskrivelse, er jeg helt sikker på, at medicin er vejen frem for mig. Efter at have boet under samme tag som to overlæger i fire måneder og have oplevet hvad det vil sige at have vagt, og blive kaldt om natten osv. føler jeg mig så forberedt som jeg kan uden at have oplevet hvordan det i virkeligheden er, både på arbejdsbyrden under uddannelsen og arbejdsbyrden som læge.

Jeg ser frem til at høre fra jer, forhåbentligt med et positivt svar."

Det var det. Er det relevant at skrive hvilket speciale jeg har kig på? jeg mener, jeg har kommer formentligt til at vælge om alligevel…

Jeg er forresten 20, hankøn og er matematisk student.
På forhånd tak


#2

Der er hvad? mener du menneskelige eller er vi over i cand.mag gaden?

Så målrettet er de få at de ved det på forhånd, og jeg mener det er bedre at skrive at man er åbent og så måske nævne at man måske finder det eller det interessant, men at skrive at du vil være anæstesilæge (med blåblink og action) førend du er optaget vil jeg tolke som useriøst og snævert…

Generelt vedr. din ansøgning vil jeg sige at den er svært god. Du viser du er målrettet, offervillig og realistik. Man får et sympatisk billede af dig og det indtryg at du er moden. Jeg ville mene den ligger lige til højrebenet.

Hvad siger I andre?


#3

Du har helt ret.
Det er hermed rettet.
Tusind tak for de pæne ord og det hurtige svar.

Håber i andre også har en mening


#4

94 visninger men kun 1 svar. Jeg har ændret lidt i den.

Håber meget i vil komme med noget kritik…
Her er den reviderede version:

Levnedsbeskrivelse til medicin 2006

"I løbet af gymnasietiden gik det hurtigt op for mig at medicin var vejen frem for mig. Derfor søgte jeg efter studentereksamen ind på lægevidenskab i Århus. Jeg blev dog afvist med 0,1 for lidt i gennemsnit (9,4) og med henblik på at søge ind på kvote 2 i 2006, rejste jeg til England for at arbejde som hjemmehjælper. Efter 4 dage måtte jeg og tre andre danskere dog opsige vores stilling, grundet svære samarbejdsproblemer med ledelsen i det firma vi var ansat i. Vi rejste derefter til London for at finde et lignende job. Jeg tog kontakt til et dansk lægepar, der arbejder i Norge, og jeg lod mig ansætte som midlertidig au pair, med henblik på at bo hos dem, og at arbejde som volontør og sekretær/IT-medarbejder på Kirkenes Sykehus i Nordnorge.

Så vidt mit faste job har tilladt det, har jeg som volontør på sygehuset gennem tre en halv måned gået med en anæstesioverlæge på vagt. Derigennem har jeg oplevet et bredt spektrum af en anæstesioverlæges hverdag. Jeg bl.a. overværet 8 operationer (Se bilag 1 for liste), studeret CT og MR scanninger med en overlæge i radiologi, deltaget i modtagelsen af fem tilskadekomne personer i et traume og deltaget i en traumeøvelse som figurant. Jeg har været med en turnuslæge på en fuld weekendvagt, hvilket gav et utrolig godt indblik i en ung læges arbejdsdag. Jeg var med som observatør under hele vagten og så bl.a. hvordan stuegang foregår og hvordan lægen kommunikerer med patienterne. Dette fik jeg et rigtig godt udbytte af, idet jeg så en anden side af arbejdet som læge end det der foregår under operationer. Desuden har jeg prøvet at lægge drop på frivillige.
Gennem mit job som sekretær på centrallageret på sygehuset har jeg fået et godt indblik i hverdagen på et travlt hospital. Jeg har på daglig basis haft kontakt med læger, sygeplejersker og patienter, og jeg har beskæftiget mig med medicinske artikler fra sutur, medikamenter og staplere til plaster og operationshandsker. Jeg har herigennem lært meget om hvordan et sygehus fungerer indefra.

Som hjemmehjælper, først i England og dernæst i Danmark, har jeg fået et stort indblik i faget fra patientens synspunkt. I England hjalp jeg igennem næsten halvanden måned de samme patienter op til 3 gange om dagen, og foruden patientpleje, både mentalt og fysisk, arbejdede jeg med en del administrativt i et privat ”care agency” og assisterede når der blev udført visitationer på fremtidige klienter.
Udover at have givet mig stor personlig tilfredsstillelse, har mine erfaringer som volontør og hjemmehjælper åbnet mine øjne for livets realiteter og jeg har set hvordan sygdom og død kan være en del af hverdagen.
Det halve år jeg har tilbragt i udlandet var i starten desuden præget af megen usikkerhed omkring bolig, job, økonomi og relevans i forhold til medicinstudiet, og dette har modnet mig. Jeg er nu i højere grad i stand til at takle stressede situationer, stå på egne ben, og først og fremmest ikke at give op selv om tingene til tider ser sorte ud.
Disse jobs og oplevelser har i høj grad forstærket min lyst til at læse medicin, og fjernet al tvivl der måtte have været om hvorvidt det virkelig er et fag for mig.

Det der tiltaler mig ved lægefaget er at jeg som læge kan få tilfredsstillet min lyst til at arbejde med et intellektuelt udfordrende fag, men på samme tid kan jeg få lov til at bruge mine hænder og udnytte mine menneskelige egenskaber. Desuden er sikker på at jeg som læge vil få alle mine ambitionsmæssige krav opfyldt.
Af medicinstudiet og arbejdet som læge forventer jeg for det første et evigt skiftende fag, og dermed en livslang uddannelse. Derfor er jeg på forhånd indstillet på, ikke bare 12 semestre med en stor arbejdsbyrde, men et liv med skæve arbejdstider, som ofte vil komme i konflikt med familien og andet socialt liv, og endelig en konstant trang til hele tiden at forny sig selv for at kunne forblive attraktiv som læge.
Til gengæld håber jeg som læge, at kunne udføre et meningsfuldt og spændende arbejde, hvor man ikke nødvendigvis sidder på et kontor fra 8-15 hver dag, men udfordrer sig selv via f.eks. forskning og undervisning.

Som jeg håber fremgår af denne levnedsbeskrivelse, er jeg helt sikker på, at medicin er vejen frem for mig. Efter at have boet under samme tag som to overlæger i fire måneder og have oplevet hvad det vil sige at have vagt, og blive kaldt, f.eks. midt om natten. føler jeg mig så forberedt som jeg kan uden at have oplevet hvordan det i virkeligheden er, både på arbejdsbyrden under uddannelsen og arbejdsbyrden som læge.

Jeg ser frem til at høre fra jer, forhåbentligt med et positivt svar."

På forhånd tak.
Mvh Bjørn


#5

Den bliver sgu ikke bedre, det er rigtigt godt skrevet.

Afsted med den, og held og lykke herfra


#6

Hej Bjørn
Jeg synes, det lyder fortrindeligt. Det er den bedste levnedsbeskrivelse jeg har læst, så jeg er sikker på du nok skal komme ind.
Mvh Simon


#7

Ja, tag det som en ros og ikke en kritik :wink:


#8

Tusind tak for svarene!

Så tror jeg bare at jeg sender den med det samme… :o

Håber vi kommer til at se/høre mere til hinanden, om ikke andet så på denne hjemmeside.

Mvh Bjørn


#9

Tak i lige måde, det ser ud til at blive en fornøjelse at få dig som kollega.

Også selv om det bliver Århus, de skal vel også have et par kloge hoveder engang imellem :wink:

Mange gange held og lykke
Kh Steen