Kreativitet og Medicinstudiet


#1

Jeg beklager på forhånd hvis jeg kommer til at stille et spørgsmål som allerede er pænt afdækket, men jeg har forsøgt at researche lidt på siden og syntes ikke lige umiddelbart det var helt afklaret :slight_smile:

Jeg går på mit 3. år på gymnasiet, og har altid egentlig tænkt at jeg gerne ville være arkitekt, men har samtidig også altid tænkt at det kunne være helt fantastisk hvis man mentalt kunne holde til at blive læge eller sygeplejerske, og i dag synes jeg faktisk jeg er nået lidt derhen af hvilket kommer meget bag på mig. Design og arkitektur er gået hen og blevet enormt ligegyldigt for mig, mens jeg har snuset til det i gymnasietiden gennem fag som Design B og Teknikfag A, og det er for mig set virkelig flueknepperi så det vil noget!
I dag fylder tanken om at søge ind på medicinstudiet til sommer så rigtigt meget.
Snittet burde ikke være noget problem (arkitektskolen er det samme), men efter at have været til en karrieredag i sommers på Medicin så blev jeg sgu temmelig bange!
Hende der fortalte os om studiet var selv medicinstuderende fra AU, vældig flink, men de ting som hun lagde vægt på var dejlige ved studiet var ensformigheden, og det monotone. Der er flere sygeplejersker og læger i min familie, men jeg er selv lidt det sorte får og har beskæftiget mig meget med kreative ting og kan godt lide afbrydelser i hverdagen. Det der tiltrækker mig ved faget er det at tage del i tilspidsede situationer, og kontakten med patienten. At være del i nogle af de vigtigste ting i personers liv og sørge for at de kommer på den bedste måde igennem det. Jeg synes også det er spændende at kunne tilegne sig en bred vifte af viden som har en dyb relation til det man skal lave videre hen, og er meget interesseret i bl.a. epidemiologi og kirurgi.
Selve dissektionsdelen skræmmer mig en del, men endnu mere at blive for afstandstagende til patienter, og ubevidst at hæve mig op over andre. Umiddelbart kan jeg sagtens se muligheden for kreative inputs på sygeplejerske uddannelsen (eller måske jordemoderuddannelsen), og den er bestemt også sat op til overvejelse. Hovedsageligt på grund af de lange praktikperioder så man virkelig kan opleve teorien omsat til praksis. Problemet med den er dog at jeg er bange for at fortryde det. Efter at have gennemlæst de forskellige moduler på uddannelsesforløbet ser det specielt ud til i naturfagene at jeg har haft mange af tingene på gymnasiet, og der var umiddelbart ikke nogen ord som jeg ikke kunne nikke genkendende til i beskrivelserne til eksamenerne fra bl.a. fysik/kemi B og biologi C. Jeg er også nervøs for ikke at kunne indfinde mig med ikke at kunne stille noget op i processen hvor en diagnose stilles, eller have den samme indsigt som lægen har, og jeg er fra naturens side udstyret med lidt af en klæbehjerne som jeg helst ikke vil spilde.
Jeg er meget fascineret af sygeplejerskens opgaver og den rolle man spiller, men tror at medicinstudiet er en mere langsigtet løsning, så jeg overvejer at søge ind på medicin og så evt. tage sygeplejerskeuddannelsen som en merit hvis jeg slet ikke er egnet til studieformen. Så mit spørgsmål er egentlig, er der nogen chance for at jeg ville passe ind? og er der plads til at være kreativ, individuel og medbestemmende på medicinstudiet?
Sidst, men ikke mindst så er det vigtigt for mig at studiet ikke er alt for konservativt, og derfor er jeg også interesseret i at høre om der måske er forskel på hhv. AU, SDU og KU således at der er et af disse som ville passe bedst til mig?
På forhånd tak :slight_smile:


#2

Du nævner at der er både læger og sypl. i din familie. Jeg synes at du skulle prøve et par dage på
en medicinsk afd. for at se hvordan det er at arbejde som læge eller lign.
Søg ind på KU hvis du er bange for at dissekere lig. Der har du lidt mere tid til at få lidt indblik over
studiet i forskellige synesvinkler. Når du har været igennem de første 2 semester så ville du kunne
klare et par dissektionsuger uden at blive bange selvom det foregår i kælder :slight_smile: . Hvis det ikke bliver spændende
at læse medicin så kunne du evt. skifte til sygeplejerske udd. og der får du merit i 2-3 fag. Omvendt kunne du også begynde
med at læse til sygeplejerske og søge ind på medicin bagefter. Der er mange der gør det. Som du lyder er det en kæmpe fordel
for dig at starte på noget helt andet end medicin. Du skal ikke være fortvilv fra begyndelse af medicinstudiet. Det kræver 100%
motivation og kærlighed til studiet:-) for at klare de første 3år ellers går det helt galt undrvejs.
Du skal bestile en tid hos studievejleder på medicin så du kan få lejlighed til at afklare din situation. Du er langt fra den eneste i sådan
situation.
Held og lykke !


#3

There is no way to know exactly what med school is like until you’ve studied it for a couple of years. No words can describe this journey as well as one’s own experience, which is also different between people.

In short, it consists of mainly of rote memorization re-enforced by associations to other pieces of information such as basic science and treatment protocols, pattern recognition esp in symptomatology, deduction skills for analyzing cases and communication. You’d also acquire some practical hands on skills in basic procedures like suturing, cath placement etc.

The 1st 3 years is about memorizing random pieces of info in basic science that you are supposed to bring together into a more holistic picture that is the human body. 50% of which is useless and some even misleading if applied to clinical practise. Teaching is fairly similar to high school sprinkled with big lectures and pre-designed experiments.

Last 3 yrs take place in hospitals where you learn mostly pathophys and symptomatology. Half the time is spent in classes and the remaining on seeing patients and trying to look busy.

If you want to spend your life on drawing, singing or whatever else “creative”, medicine might be a tad dry for you, because there is none of these. Otherwise it is very rewarding with tons of opportunities and you get to be your own boss.

A piece of advice to finish it off, choose your career wisely so that you can see yourself doing this for the rest of your life. Med school is just a small fraction of a lifelong career as a physician, so don’t be scared of the process if you had the endurance to bite it through. Besides everyone who just started are as ignorant as you are, and even those who at the beginning seem to know everything later on fall behind, so there is no shame not knowing.

Btw, FYI, with all the respect to nurses, nursing sucks. You spend most of your days washing butt holes, though on the other hand, if that’s your fetish…


#4

Sarakristine

Jeg synes ikke, at medicinstudiet er spor ensformigt, tværtimod… Her på første semester på KU, har vi forskelligartede fag, fx Tidlig Patient Kontakt, der handler om kommunikation (også “live” med en patient), vi har kemi og humanbiologi vekslende med nye emner hele tiden.
Desuden har vi da allerede været i kælderen og pille ved vådpræparaterne, selv om vi ikke har dissekeret nogen selv endnu.
Jeg har børn, og bruger derfor nok ikke så megen tid på studiet i hverdagen som andre, men har tænkt mig at læse en del op mod eksamen, men nogle uger er da mere tidsforbrugende end andre, så på den måde er det heller ikke ensformigt… Det er hvad man selv gør det til.
Desuden bruger jeg min rumlige tankegang, når jeg læser, hvilket uden tvivl er en fordel. På den måde er kreativitet faktisk en fordel, når man skal forstå kroppens sammenhænge, eller når man mentalt skal vende et anatomisk snit i 2 D til at give mening i 3 D.
Jeg synes ikke, at der er plads til megen medbestemmelse i forb. med pensum, men der er masser af interesseområder at give sig i kast med ud over pensum.
Hvis du er nysgerrig, så skal du da bare prøve at komme til nogle forelæsninger eller andet, og få lugtet lidt til det.
Desuden tror jeg da ikke, at du vil “blive for afstandstagende til patienter, og ubevidst hæve dig op over andre mennesker”, når du allerede er bevidst om det nu. :slight_smile: :wink:


#5

Det var godt nok nogle dejlige svar at få :slight_smile:
Det var lige det jeg ledte efter, jo jeg regner også med at jeg gerne vil ud på en afdeling og snuse lidt til det hele :slight_smile:
Specielt svaret før dette kan jeg rigtigt godt lide, synes det med kreativiteten kom til udtryk lige som jeg håbede på den ville så måske det alligevel er det helt rigtige for mig.
Uha og dissektion skal vist lige fordøjes, men jeg vil i hvert fald undersøge alting lidt nærmere! indtil videre ser det i hvert fald ud til at det er SDU eller KU der trækker, har også flere bekendte som lige er startet på KU så det kunne være spændende.
Tror ikke min hjerne er udviklet nok til at kunne lide årlige eksamener :slight_smile: så det er nok ikke AU :slight_smile: Men mange tak for svarende, de var virkelig brugbare så jeg må lige se hvad jeg gør, jeg hælder vist mest til Medicin så jeg tager til nogle forelæsninger som i foreslår og tror også jeg lige vil få snakket lidt med de i min familie som er ansat indenfor sygevæsenet.
Men jeg må nok lige sige at jeg ikke helt følger den med sygepleje, jeg har selv enorm respekt for de af min familie som arbejder indenfor dette :slight_smile:


#6

Jeg ved ikke lige hvor Jackofknives røvtørreri kommer fra, men hvis du søger udfordringer i tilspidsede situationer, og vil stå for kontakten til en patient + evt. pårørende, så er sygeplejersker ofte/ nogen gange / i ny og næ (så har jeg vidst ikke stødt nogen) ladt i stikken til at forklare den egentlig betydning, for dem, af en given sygdom.
Som sygeplejerske vil der være utrolig meget at huske, og holde rede på, og hvis du har din medfødte klæbehjerne vil den rette anatomi & fysiologi-lærer nok kunne give dig noget at bide skeer med.

Men som de har sagt, spørg de nærmeste, og bed dem om at beskrive hvordan en arbejdshverdag er for dem.


#7

Hej,

Ikke for at gøre dig mere forvirret, men har du overvejet medico-ingeniør? Er en relativt ny uddannelse med halvdelen af undervisning på Panum og anden halvdel på DTU. En ingeniør-uddannelse med fokus på sundhedsvæsenet, hvor man skal udvikle ny teknologi til brug i sundhedsvæsenet… Der får du så sevlfølgelig ikke så meget patientkontakt, men til gengæld en masse plads til at være kreativ.

Mht. medicin vil jeg slutte mig til koret: Det er de færreste, der ved hvad de går ind til, når de starter på medicin - vi kommer igennnem alligevel :wink: Og dissekttion lyder klamt, men når man er lidt inde i studiet (som vi er på KU), bliver det en del af det som at andet.

-Cæcilie


#8

Hej,

Ikke for at gøre dig mere forvirret, men har du overvejet medico-ingeniør? Er en relativt ny uddannelse med halvdelen af undervisning på Panum og anden halvdel på DTU. En ingeniør-uddannelse med fokus på sundhedsvæsenet, hvor man skal udvikle ny teknologi til brug i sundhedsvæsenet… Der får du så sevlfølgelig ikke så meget patientkontakt, men til gengæld en masse plads til at være kreativ.

Mht. medicin vil jeg slutte mig til koret: Det er de færreste, der ved hvad de går ind til, når de starter på medicin - vi kommer igennnem alligevel :wink: Og dissekttion lyder klamt, men når man er lidt inde i studiet (som vi er på KU), bliver det en del af det som at andet.

-Cæcilie


#9

Ja, det har jeg faktisk :slight_smile:
men jeg har tidligere været i praktik på uni i kemi og teknologi som har lidt den samme opbygning med halvt DTU og halv KU. Faktisk var det ikke sådan at ingeniør delen interesserede mig
synderligt, og da jeg var i praktik på ingeniørhøjskolen en anden gang var det en temmelig stor skuffelse på det faglige
sammenlignet med uni. Det ændrer sig nok en del når det er med
studerende fra uni tænker jeg mig. Men jeg er nok mere interesseret i det med patientdelen i det, og hvis det
udebliver så er det nok ikke meget der er tilbage. Så skulle det måske hellere være biologi da jeg kender en forsker som faktisk har patientkontakt og som er ansat med sygdomme som man umiddelbart ikke kender behandlingen på.
Har to bekendte som er startet på medicin som jeg har rigtig meget tilfælles med, mens jeg kender en som
er startet på medicin og teknologi som jeg kun har meget
lidt tilfælles med, tilgengæld spiller hun også
en masse musik som jeg selv gør, så ja, nu er jeg faktisk blevet lidt mere
forvirret!! Undskylder på forhånd for opbygningen af dette indlæg, men det er
lidt svært at overskue på en iPhone :slight_smile:


#10

Har skevet en lille roman her http://www.studmed.dk/indlaeg72625.html#p72625 :slight_smile:

vh. Peter
stud.med., 8. sem. KU/Herlev hosp.


#11

Wow, begyndte at læse den, og det virker super spændende så jeg glæder mig til at læse resten, men lige nu må jeg styrte afsted til klaver :slight_smile: blev helt fanget af teksten så nu har jeg travlt :smiley:
Læser den senere.