Kristendom og naturvidenskab

Kristendom og naturvidenskab
0

#1

Jeg har læst Narlangs tråd “Hvor er Guds budskab henne?”, og føler mig så provokeret, at jeg bliver nødt til at skrive et indlæg.

Nu kan man jo læse mange mærkværdige ting på Internettet - og normalt har jeg ikke den ringeste trang til at spilde min tid på endeløse debatter med outrerede personligheder. I dette tilfælde har jeg altså valgt at gøre en undtagelse - jeg har nemlig to ting til fælles med Narlang: Jeg er medicinstuderende på KU og jeg er kristen.

Det er i den forbindelse vigtigt for mig at slå fast, at de påstande og den kristne selvforståelse Narlang tilsyneladende repræsenterer, ligger meget langt fra de fleste kristnes. Teorier såsom at paleontologien er en politisk konspiration og andet fra vanviddets bundløse sump, har absolut ingen plads i min kristne selvforståelse. Ingen. Jeg kender faktisk ikke nogen kristne, der beskæftiger sig med den slags uverderhæftigheder - og jeg kender immervæk en del. Den slags teorier er typisk noget man driver med i meget yderligtgående miljøer, der fuldstændigt har kappet forbindelsen med den virkelige verden.

Omdrejningspunktet i Narlangs indlæg er den antagelse, at Bibelens skabelsesberetning i Det Gamle Testamente skal læses som en bogstavelig historisk påstand, der kan prøves op mod naturvidenskabelige iagttagelser - og i fald naturvidenskaben ikke viser, at jorden kun er ca. 6000 år gammel, at mennesket er skabt uafhængigt af dyrene osv. - ja, så har vi balladen. Al tale om evolution osv. anses som ensbetydende med, at man fornægter, at Gud har skabt verden. Det er imidlertid en misforståelse af dimensioner. Som Immanuel Kant (som selv var kristen) har skrevet: “Guds eksistens kan ikke bevises - kun påstås eller tros”. At Gud har skabt verden, er altså ikke en naturvidenskabelig påstand - det er en teologisk påstand! At Narlang så i lighed med nogle få danskere og (rystende!) mange amerikanere blander tingene sammen, er et udtryk for en mangel på både naturvidenskabelig og teologisk horisont, som man kun kan begræde.

Paradoksalt nok peger Narlangs forsøg på at bringe Gud ind i medicinstudiet netop væk fra kristendommen og ud i ukristeligheden. Narlang tillader sig nemlig på helt ubegrundet vis at stille sig til doms over lærebogsforfatteres, læreres og medstuderendes forhold til Gud, bare fordi de “tillader” sig at benytte en naturvidenskabelig indgangsvinkel i deres beskrivelse af verden. Narlang, jeg synes du skulle finde din Bibel frem og læse Matt 7:1-5.

Narlang har med sine indlæg ikke alene sat sine kristne medstuderende i et dårligt lys - nej, meget værre: han har bragt kristendommen i miskredit og forspildt en god mulighed for at bringe Guds budskab ind i sine medstuderendes liv. Gud møder vi nemlig i Jesus Kristus - og budskabet om Jesus Kristus er netop så altafgørende i vores forhold til Gud og vores medmennesker.

Ud af Narlangs profil kan man læse, at hans interesse er “forbøn”. - Så lad os da bede for, at Narlang med sine indlæg ikke har ledt nogle af sine medstuderende, der måske er usikre i troen, væk fra frelsen i Jesus Kristus.

De bedste hilsner,

En kristen stud.med.


#2

Rart at høre et ordenligt indlæg fra en “normal” kristen person.
Det betrykkende at vide at nogle kristne lægger afstand fra det Narlang skriver.
mvh
svend


#3

Jeg er glad for at læse at danske kristne skulle være anderledes end dem jeg ser fra USA. Tænker dog på om det gør sig generelt gældende, eller om beskrivelsen mon bedre passer på en typisk frikirke-kristen end på en folkekirkegænger (eller omvendt)?

Personligt undrer jeg mig over religioners udbredelse i den vestlige verden, men endnu mere overrasket er jeg over at se fænomenet blandt f.eks. medicinstuderende. Så hvis nogen har lyst at svare, vil jeg gerne stille kristne/muslimske/jødiske stud.med’er følgende spørgsmål:

Hvorfor er du religiøs?
Hvordan integrerer du naturvidenskab med din religion?
Hvordan blev du introduceret til din religion?


#4

Hej Udi

Jeg havde oprindeligt tænkt mit indlæg som en enkeltstående tilkendegivelse, men jeg vil gerne prøve at besvare dine spørgsmål, det er bare lidt småt med min tid lige nu, så det bliver nok først en af de næste dage - men der er da nok også andre, der gerne vil svare!

Må jeg ikke opfordre til, at trådens emne holdes - således at jødedom, islam og andre livsanskuelser får deres egen tråd - ellers bliver tråden nok hurtigt uoverskuelig.

Jeg har tænkt på, hvorvidt sådanne emner hører hjemme her på studmed.dk - men det mener jeg faktisk, at de gør. Vi kommer f.eks. ikke udenom at forholde os til, at en ikke ubetydelig del af vores fremtidige kollegaer og patienter er muslimer. I den forbindelse mener jeg, at det har interesse for vores fremtidige virke at have et indblik i det muslimske livssyn. Hvis site admin Frold er meget uenig, må han jo skride ind.


#5

Jeg ville bare lige sige til Johs, at jeg er glad for dit indlæg. Det er sagligt og velformuleret, og giver samtidig en venlig og imødekommende forklaring på, hvad det er, der gør den kristne tro så værdifuld, også for studerende på naturvidenskablige studier. :up:


#6

Hvorfor er jeg kristen?

Udi rejser nogle væsentlige spørgsmål, som jeg nok ikke kan besvares helt kort. Men jeg vil alligevel forsøge at ridse nogle forhold op, som jeg mener er centrale i min egen forståelse af, hvad kristentro er.
Jeg kom i mit første indlæg ind på mit syn på kristendom og naturvidenskab, så det vil jeg ikke komme yderligere ind på.

Jeg har altid opfattet mig selv som kristen - jeg er døbt og opvokset i en kristen familie, med et ståsted på det man kalder den kirkelige venstrefløj - tidehvervs-præsten Kathrine Lilleør er nok en udmærket pejling, hvis I kender hende (hun skriver bla. en del i Berlingske Tidende og er medlem af Etisk Råd) - altså et miljø hvor troen er mere implicit end eksplicit.

Når kristne og ikke-kristne går fejl af hinanden, vil jeg mene, at skylden oftest ligger hos den kristne - det kniber nemlig tit for kristne med at forstå deres samtalepartners udgangspunkt, og den kristne tager ting for givet, som jo netop ikke er givet for den ikke-kristne. Troen omhandler jo netop det, der ikke er tilgængeligt for umiddelbar erkendelse.

Jeg vil vove den påstand, at man ikke kan komme udenom kristendommen, hvis man vil prøve at forstå den verden, vi lever i. Utallige gode og onde ting er igennem tidens løb gjort i kristendommens navn, og kristne værdier er, hvad end man bryder sig om det eller ej, centrale indenfor områder som velfærd, international politik, retspolitik og uddannelse. Hvis man f.eks. vil forstå den politik som George Bush fører, kommer man ikke uden om at forholde sig til Bushs personlige trosmæssige udgangspunkt.

Altså: ved nærmere eftertanke vil de fleste nok kunne enes om, at kristendommen stadig spiller en central rolle i verden, at den i allerhøjeste grad relevant. Hermed er vi imidlertid ikke kommet spørgsmålet om troen nærmere. Spørgsmålet er nemlig, om kristendommen er sand.

Jesus siger: “Jeg er sandheden og vejen og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh 14,6)

Jeg forstår udmærket dem, der spørger sig selv: “er det virkelig sandt?” For det er netop det, det hele handler om: er Jesus den, han siger, han er? Man kan ikke svare nja eller tjo, svaret må enten være ja eller nej. For hvis svaret er nej, er Jesus nemlig en løgner, og kristendommen er et falsum. Et interessant falsum måske, men dog stadig et falsum, man kan affærdige som en psykologisk overtryksventil for børn og svage sjæle.

Men hvordan finder man svaret på ovennævnte spørgsmål, når man netop ikke kan bevise det, der er det vigtigste? - Det er en kensgerning, at Jesus levede og blev henrettet ved korsfæstelse, men at Jesus er Guds Søn og genopstod fra de døde, er ikke noget man kan bevise historisk eller logisk. Ret beset er det jo faktisk ret ulogisk, og jeg forstår godt dem, der ikke tror.

Jeg tror imidlertid selv på, at Jesus Kristus opstod fra de døde påskemorgen, og at han således er den, han siger han er. Det er svært præcist at forklare, hvorfor jeg tror at opstandelsen rent faktisk fandt sted. Men en myte er det jo netop ikke - myten er jo tidløs; opstandelsen er en begivenhed der fandt sted på et bestemt tidspunkt og sted. Teologen Rudolph Arendt er een af dem, der kommer det nærmest når han skriver: “Myten fortæller om det, der ellers altid sker, evangeliet fortæller om det, der ellers aldrig sker”.

Min endelige personlige tro på Jesus Kristus er ikke kommet som et lyn fra en klar himmel. Det har været en langvarig omvendelse (eller teologisk set mere korrekt sagt: tilbagevenden til min dåb), hvor jeg har læst i Bibelen, været meget i tvivl, bedt til Gud - og læst endnu mere i Bibelen, og herigennem kommet til tro på, at det der først syntes umuligt, faktisk er sandt. Det eneste svar jeg har kunnet finde på det, jeg læser i Bibelen, har været troen. Nærmere kommer jeg det nok ikke.

Jesus siger: “og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” (Joh 8,32)

Ovenstående skriftsted siger noget meget vigtigt: kristendommen handler om den frihed, der kommer af at leve i sandhed. Det er frihed til at bestræbe sig på at gøre det sande og rigtige i stedet for at være fanget i kun at søge sit eget bedste. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg har vendt mig væk fra mit eget navlebeskuende “jeg - mig - mit” - til at se på min næste og sige: “du - dig - dit”.

Og det har sat mig fri.

De bedste hilsner,


#7

Johs

Et nødtørftigt indblik i muslimers livssyn mener jeg bestemt bør kunne finde anvendelse hos både studerende og læger.

Men forstå nu også at vi er en hel del “hvide” danskere der vil støde på kristne patienter hvis verdens-/livsopfattelse vi ikke kan forstå og måske ikke helt ved hvordan vi skal forholde os til. Bare fordi jeg er dansker af europæisk herkomst betyder det ikke at jeg automatisk ved hvordan en kristen person tænker – noget som jeg fornemmer blev forudantaget af dig i dit indlæg. Det er ikke kun islam der kan virke fremmed for en moderne europæer, men akkurat lige så meget kristendom (og ikke kun den amerikanske slags, men al kristendom). Og så selvfølgelig også jødedom.

Måske skulle fakultetet give studerende i klinik en lille religionspamflet? En hvori typiske misforståelsessituationer (hvad de så end måtte være) var kort ridset op. En ide der nok er dødfødt, da udbyttet sandsynligvis vil blive betragtet som beskedent i forhold til arbejdsindsatsen. Men dog alligevel, for jeg gætter på at en som mig i klinikken vil kunne tale forbi en religiøs person/familie helt uden at lure det – med mindre de ligefrem fortæller mig at de er religiøse. Og tidsspilde er ikke noget jeg fornemmer der er brug for i sundhedsvæsenet. Men endnu mere vigtigt er det for en uddannet læge, hvor der ikke bare er tale om at øve sig på patienter, men slet og ret valg af den rigtige behandling ud fra hvad patienten selv fortæller og hvad man ellers kan observere sig frem til.

Johs

:shock: Det er rigtigt, men det troede jeg aldrig jeg skulle opleve komme fra en religiøs person! :shock:

Johs

Kristne har absolut ikke patent på disse værdier. De har naturligvis eksisteret før de store religioner blev opfundet.

Johs

Nej. Jeg kan ikke se relevansen af kristendom (eller andre religioner) i dag. Forklar venligst.

Johs

Hvis man er usikker på hvorvidt bibelens indhold er sandt, er det hensigtsmæssigt at søge andre kilder end bibelen og/eller et kristent miljø. Bibelen kan ikke bruges til at undersøge dens egen sandhedsværdi. Det samme gælder en videnskabelig lærebog. Man må gå til deres kilder og vurdere dem. Bibelen ser jeg derfor som den dårligste kilde for en “usikker” kristen, da man gør sig skyld i selvindoktrinering. Kristne fællesskaber og institutioner bør også undgåes i denne sammenhæng, da de vil bidrage med en forstærkelse af denne selvindoktrinering, idet de til en vis grad kun vil bekræfte den sandhedsværdi som den tvivlende stadig føler lidt indeni over for religionen.

Den tro og “sandhed” du selv er kommet frem til kan iøvrigt højst sidestilles med en forskers personlige hypoteser som, uanset hvor meget han måtte tro på dem, ingen værdi har uden konkret evidens at bakke dem op med.

Nu er jeg så blevet meget interesseret i at vide hvordan du selv mener at kunne få naturvidenskab til at forliges med din religion. En ting jeg nemlig ikke mener kan lade sig gøre uden at nedspille den ene. Og i modsætning til dig selv synes jeg ikke at dit første indlæg beskriver dette.

P.S.

En ting som jeg tit ser kristne gøre i debat med ikke-religiøse er at henvise til passager i bibelen. Nu var det ret behersket i dit indlæg, men bibelske henvisninger har ingen værdi for en ikke-religiøs, så jeg undrer mig gang på gang over denne meget ofte sete praksis.


#8

Hej Clint

Mit indlæg var i al ydmyghed et forsøg på at forklare det, der i virkeligheden ikke er nogen rationel forklaring på - nemlig hvorfor jeg tror på Gud, og hvorfor jeg tror, at vi møder Gud i skikkelse af Jesus Kristus. Jeg læser Udis indlæg som et ønske om at få et indblik i mit (og andre troendes) univers - og det er netop det, jeg har forsøgt at give.

Hvis du læser mit indlæg igen skriver jeg jo: “Troen omhandler jo netop det, der ikke er tilgængeligt for umiddelbar erkendelse”. Jeg har også i mit foregående indlæg forsøgt at forklare min sondring mellem naturvidenskabens og teologiens genstandsfelt og specificeret at “Guds eksistens kan ikke bevises - kun påstås eller tros”. Jeg forstår således ikke, at du ønsker at genåbne debatten om Guds logiske beviselighed, for det var jo netop den debat, mit første indlæg sigtede på at tage afsked med.

Når jeg skriver om kristendommens relevans, mener jeg ikke relevansen i metafysisk forstand - nej, jeg mener kristendommens universelle relevans som motiv til menneskers handlinger, eksemplificeret ved George Bush. Jeg kunne også have valgt Mother Teresa som et eksempel, der nok vækker flere varme følelser.

Jeg prøver på ingen måde at tildele kristendommen en idémæssig monopolstatus i forhold til de værdier, vi bygger vores samfund på. Jeg har bare ønsket at påpege, at man selv ud fra en fuldstændig nøgtern idéhistorisk betragtning ikke kommer udenom kristendommen som idé, hvis man ønsker at beskrive Vestens ideologiske udvikling og fundament. Mener du f.eks., at den Katolske Kirke ikke har haft nogen betydning for Europas historie - og at den ikke har en betydning i katolske lande den dag idag?

Pudsigt nok minder dit indlæg en del om Narlangs - bare med modsat fortegn: begge er I 100% sikre I jeres egne antagelsers ufejlbarlighed og I forsøger derudover på ingen måde at forstå jeres samtelepartners anskuelser.
Derudover er du arrogant og nedladende, det synes jeg faktisk ikke, jeg genfinder hos Narlang.

Jeg tror faktisk ikke, jeg kan forklare mig ret meget bedre, Clint. Hvis du ikke er tilfreds, bliver du nok nødt til at parkere mig i skuffen “Hjernevasket kristen - uimodtagelig for Clintens fornuft” i din visdoms velordnede skuffedarium.

Må jeg ikke henstille til, at:
[i]- de foregående indlæg læses, så gentagelser undgåes

  • der ikke svares som led i en ateisme vs. kristendoms-polemik
  • folk respekterer, at trådens formål er at belyse kristnes verdensbillede og selvforståelse
  • hånende indlæg undlades[/i]

De bedste hilsner,


#9

Johs, du begyndte denne tråd fordi du, som jeg forstår det, mener at man godt kan være religiøs og have en samtidig accept af videnskaben. Fint nok, men for mig at se udelukker en ægte accept af videnskaben lige netop en samtidig satsning på religion. Dog får jeg lyst til at høre mere om det verdenssyn der tillader denne kombination, hvilket er grunden til at få det nærmere uddybet hos dig. Jeg har ingen særlige bagtanker med det.

Først lige nogle kommentarer:

Johs

Jeg ser absolut ikke en religion nødvendig for at opbygge en moral at handle efter. Mennesker er altså ikke de rene barbarer uden religion.

Johs

Det er rigtigt, men det mener jeg ikke fx gør Danmark til et kristent land, og slet ikke moderne danskerne til kristne. Andet mente jeg ikke med min kommentar.

Tilbage til emnet. Du forklarer:

Johs

Ovenstående er interessant, da det fortæller mig noget om den kristnes verdensbillede, og på overfladen ser det jo ganske rimeligt ud. Jeg forstår åbenbart bare den religiøse tro anderledes end dig. For mig at se er den religiøse tro en tro på trods af manglende evidens – måske endda på grund af den manglende evidens – for religionens begrebsverden. At noget (her eksistensen af en gud) er uhåndterbart og måske uopklarligt gør det ikke mere sandsynligt end fx visse opdigtede personligheder som børn i dag tror på selv om de aldrig har set noget evidens for dem. Derimod kan en guds ikke-eksistens, og dermed ikke-eksisterende præmisser for en religion, i langt højere grad sansynliggøres. Den gamle debat om religiøse guders logiske beviselighed ser jeg heller ikke grund til at fortsætte, den døde vist også af sig selv. Men jeg vil meget gerne have belyst hvordan den religiøse person forsikrer sig selv om sit verdensbilledes sandhed på en måde så han er ærlig over for sit eget intellekt.

Afslutningsvis så ser jeg ikke mine egne synspunkter som så ufejlbarlige, som du beskriver dem. Jeg forsøger heller ikke at være nedladende, og må tage det som tegn på at mit syn på tvivlende kristne som jeg beskrev det bestemt ikke faldt i god jord hos dig, selv om du ikke kvitterede med modargumenter.

Angående nedladenhed, så opfatter jeg faktisk følgende kommentar

Johs

(ud over at konstatere at du rent faktisk ikke har svaret på ret meget) som ret nedladende over for mig. Men det er måske et spørgsmål om temperament?

Det at mine påpegelser bliver opfattet som arrogance, generer mig egentlig ikke når du samtidig – af grunde som jeg kun kan gætte mig til – helt undgår at diskutere dem. Du må forstå, og som du selv henstiller til, at jeg netop søger at få belyst kristnes verdensbillede og selvforståelse, da de er ret fremmede for mig. Og selve diskussionen kan jeg jo kun føre ud fra min egen synsvinkel. Men at jeg ikke kan anfægte det kristne verdensbillede og dets institiutioners rimelighed uden at blive anset for at være både arrogant og nedladende, forstærker desværre kun for fremtiden mine i forvejen lave forventninger til reel debat med religiøse om deres tro. Måske skal vi bare stoppe her?


#10

Hej Clint (og andre)

Som jeg skrev før, var min oprindelige hensigt (med udgangspunkt i en tidligere tråd, jeg fandt uheldig) at redegøre for mit syn på kristendom og naturvidenskab, mit formål var egentlig ikke at indlede mig i en længere diskussion, men derimod blot markere en modpol til nogle af de misforståelser, jeg mener Narlangs indlæg, er et udtryk for. Jeg forstår simpelthen ikke, at du bliver ved med at tale om evidens, det er jo netop ikke det tråden handler om - det burde fremgå ret tydeligt af mine indlæg.

Jeg valgte, på Udis foranledning, at forsøge at give et indblik i, hvad der foregår bag panden på sådan en evangelisk-luthersk medicinstuderende som mig. Og selvfølgelig er der tale om et lille kaleidoskopisk glimt ind i min tankeverden… men egentlig føler jeg, at jeg faktisk er gået så tæt på, som min blufærdighed tillader. Jeg vil derfor lade mine indlæg stå som de er og afstå fra at komme med yderligere kommentarer.

Det kunne selvfølgelig være interessant, hvis andre kristne ville vove at komme med et vidnesbyrd om deres tro. Ligeledes håber jeg også, at folk af andre overbevisninger vil vove sig til tasterne, så vi evt. kan få taget livet af nogle fordomme og misforståelser.

Må jeg her til slut opfordre til, at man gør sig klart, at hvis tråde om religion skal være af almen relevans, må man lade kommende “skribenter” redegøre for deres tro på dens egne præmisser uden at det kommer ud i et religions-forsvar, som netop dræber debatten og som jeg mener falder uden for denne sides målsætning - og som jeg under ingen omstændigheder selv ønsker at deltage i.

De bedste hilsner,


#11

Johs, du vil gerne kunne beskrive din tro på dine egne præmisser, og det er netop også hvad jeg ser kristne altid vil. Den række “henstillinger” du kommer med ødelægger dog den frie debat og fritager dig helt for at være saglig. Og så din helt undladen at besvare min fremførte skepsis, dels ved at kalde den uden for emnet (hvilket den ikke er set i lyset af dit første indlæg), dels gennem direkte ignorering. Ignorering af kritik fjerner ikke de problemer den udpeger. Jeg bemærkede tidligere at du frabad dig bidrag fra andre trosretninger i samme tråd, men den henstilling har du nu valgt at trække tilbage. Jeg ser samlet disse ting som at du graver dig ned i stedet for at forsøge et forsvar. Du har vel som kristen forsvaret dine synspunkter over for dig selv? Eller har dette noget at gøre med den blufærdighed du nævner?


#12

@johs: Godt indlæg. Jeg vender tilbage senere med nogle betragtninger.

@clint: Du går alt for langt i din kritik. Det har aldrig været meningen med denne tråd at diskutere for / imod religion. Fortæl mig hvad du mener om følgende udsagn:

Naturvidenskaben kan ved hjælp af nogle fornuftsmæssige love forklare anatomiske strukturer, biokemiske processer osv. Det tror jeg alle er mere eller mindre enige om (troende som ikke-troende), men det ændrer ikke ved at mennesket har en bevidsthed, og opfatter sig selv som frit. Dette påvirker vores handlinger, og giver sig udslag i stræben efter at udvide friheden på mange forskellige måder.

Når du beskæftiger dig med dette område kan du ikke nøjes med at have naturvidenskabelige briller på. Det rejser spørgmål som man i tidens løb har beskæftiget sig med indenfor teologi, filosofi, etik og historie. Er de spørgsmål blevet bedre belyst, fordi vi har fået større indsigt i menneskets fysiologi og biokemiske processer i hjernen?


#13

Hej igen Clint

Lige to hurtige:

  • Jeg mener stadig, at andre livsanskuelser skal have deres egen tråd. Beklager, hvis jeg har udtrykt mig uklart.

  • Jeg mener faktisk, at jeg er saglig. Teologisk saglig - og det var netop den teologiske saglighed, jeg ønskede skulle være udgangspræmissen for diskussionen. Jeg tager jo netop udgangspunkt i Kants udsagn “Guds eksistens kan ikke bevises - kun påstås eller tros”. Jeg tror netop ikke på, at Gud kan gøres til genstand for logisk/naturvidenskabelig indsigt - så når du måske føler, at jeg ikke svarer på det, du spørger om, er det fordi du vil føre en diskussion, som jeg ikke mener giver mening.

Men nu bliver jeg nødt til at kaste mig over noget, som gerne skulle være tilgængeligt for min indsigt - nemlig mine medicinske lærebøger.

Hav en god weekend!


#14

Jeg vil som kristen studmed tillade mig at blande mig i denne debat. Jeg kommer måske til at gentage noget som Johs allerede har nævnt (og sikkert mere velformuleret end mig)
Der er bare noget af det Clint skriver, der skurrer lidt i mine ører (eller øjne?)

Udsagnet passer selvfølgelig på naturvidenskabelige tester, hvis teorier ikke kan bevises udfra sig selv. Sandheden i Biblen er af en anden art, der ikke kan/skal bevises. Hvis man et øjeblik lægger sine “naturvidenskabelige briller” væk og åbner hjertet i stedet, kan man se sandheden i Biblen som er budskabet om næstekærlighed, kærlighed til Gud der har skabt verden og til Jesus for at ofre sig for os.

For ateister det vel noget absurd pladder. Hvorfor tro på noget der ikke er bevist? Og som oven i købet er ret usandsynligt?
Tja, hvorfor tro på det? Jeg kan ikke komme med naturvidenskabelige argumenter, da der ikke findes nogen. Tro er en følelse og hvordan forklares det hvordan man føler noget?
Jeg ville ikke være foruden min tro. Det gør i mine øjne verden et smukkere sted, jeg er Gud taknemmelig for hver dag (også de rigtig trælse) og jeg har troen på at menneskers sjæl lever evigt i Guds rige. Evidens for dette? Ingen (men jeg på den anden side heller ikke set modbeviser på det)

Med hensyn til hvordan jeg integrerer min tro med naturvidenskaben har det aldrig været et problem. Jeg tager heller ikke alt hvad der står i Biblen bogstaveligt. Jeg tror på at budskabet bag ordene i Biblen er vigtigst, ikke selve ordene. F.eks skabelsesberetningen, som jeg ikke tror foregik præcis på den måde som beskrevet i Biblen. Jeg tror på, at Gud startede det hele (sv.t Big Bang) og at jorden, planter, dyr og mennesker har udviklet sig som naturvidenskaben beskriver.


#15

til gæst:du skriver , at du håber at sjælen lever evigt i guds rige og du takker gud for de gode og dårlige dag—håber ikke du skal være psykiater, da du vil få svært ved at være objektiv i din vurdering af om, hvorvidt folk har vrangforestillinger, når du selv huser sådanne :censored:


#16

Kære “Hjernen”.

Undskyld mig - men hvordan kan du tillade dig at kalde et andet menneskes religiøse tro for en vrangforestilling??

Jeg har med undren fulgt dine indlæg i forskellige tråde. Må jeg på det venligste - og alligevel kraftigste - anmode dig om, at tiltale andre mennesker med bare et gram af respekt. Du kaster om dig med mudder i en enorm mængde - om det er folks intelligens eller deres religiøse tro du angriber er åbenbart ligegyldigt - det virker som om du er drevet af een ting: “De skal bare svines til!”

Jeg vil opfordre dig til, at du rykker frem fra dit anonyme skjold og står til ansvar for dine udtalelser , for det virker som om, du har valgt at opfatte nettet som et sted, hvor du kan angribe folk på en måde, som du aldrig ville slippe fra, hvis du var “face-to-face” med andre mennesker.

Alternativt vil jeg håbe at du skifter til en sober tone. Skulle ingen af disse opfordringer gøre noget indtryk på dig, så vil jeg håbe, at Frold vil overveje at udstede et gult kort til dig - for jeg er træt af at læse dine hånende kommentarer til andre mennesker.


#17

Nu skal jeg fortælle dig en lille historie fra det virkelige liv:PÅ psykiatriske afdelinger sidder der mennesker, der tror at deres uterus sidder på patella.Det er noget de tror på , som vel egentlig ikke skader andre.Jeg trodser deres tro ved at kalde dem syge og medicinere dem grundet det faktum , at der ikke er grundlag for , at tro at de er ved deres fulde fem.Nogle tror de er i kontakt med ånder og andre sjove ting.HVorfra adskiller de sig fra de patienter , der tror på, at der sidder en i himmelen og har indflydelse på vores liv. Svage mennesker har brug for rygstøtte.Nogle vælger en sofa andre en partiel psykotisk forestilling om gud. Derfor mener jeg uden , at det skal forstås som en provokation at man bør ordinere 300mg leponex til troende. Når der kommer børn ind på et traumecenter med interkranialt chok hjælper det desværre (ville ønske det) ikke at folde hænderne.Vær realist ----tror du også at thor kører over himmelen når det lyner eller Loke i har fået for meget mjød, når du har ondt i hovedet :frowning: Husk at folde alt ,hvad du har ,når du står med en akut patient.HVis det hjælper så skriv igen og jeg vil bekende mig til firenigheden --de 3 seje og naiviteten. Man burde ikke få gult kort , men rødt for at inddrage okkultisme i lægegerningen.


#18

Det er da (selvom du forsikrer det modsatte!) det mest provokerende jeg længe har hørt!!! Det er da fuldstændig absurt at læse “hjernens” sidste indlæg og selvom jeg ikke er specielt troende så er det jo helt til grin at høre på hvad hjernen siger.

Er temmelig skræmt over at der findes medicinstuderende med så radikale meninger og specielt har jeg ondt af “hjernens” fremtidige patienter!
Du vil jo aldrig kunne forstå dine troende patienter, når du sidestiller deres tro med psykisk sygdom!

Hvis ikke jeg havde læst dine andre indlæg ville jeg ha’ troet at det var totalt useriøst det du skriver, men jeg er alvorligt bange for det omvendte…

I øvrigt er jeg 100 % enig med Christie og jeg synes det er total mangel på respekt at du besvarer hendes indlæg med så nedladende tone! Prøv dog at blive voksen og lær at se lidt ud over din egen næsetip…!


#19

Til Hjernen:
Hvordan kan du være sikker på at religiøse lider af vrangforestillinger? Kan du modbevise hvad de siger?


#20

Til Juks.
Nu har jeg ikke selv læst psykiatri, men når man skal afgøre om en person lider af vrangforestillinger har det vel noget at gøre med at de tror på noget,som de fleste mennesker ikke mener kan lade sig gøre.

Hvad mener du selv om vand der bliver til vin, jomfruer der får børn, folk der bliver genfødt som insekter, 50 jomfruer der venter i paradis.