Kumar & clark eller davidsons i stedet for med komp


#1

Hey har været inde og læse om de 2 bøger, på bogforaet. Nu er jeg næsten endnu mere i tvivl :smiley: inden jeg læste derinde var jeg målrettet efter kumar & clark, men efter at have læst om davidsons principles and practise of medicine ved jeg ikke hva jeg skal investere i!!
Er der nogle der kan hjælpe? Hva er den store forskel på de 2 bøger… indtil videre læser jeg i basisbogen, men synes der mangler lidt derfor vil jeg gerne have en af de 2…

håber ik kan hjælpe

og på forhånd tak…


#2

Jeg har været rigtig glad for min Kumar and Clark og alle jeg kender der har læst Davidson har været ligeså begejstrede for den.
Der findes vel næppe en studerende der har læst begge, Så ingen kan give dig den objektive sammenligning du ønsker dig. Jeg vil råde dig til at bladre begge bøger grundigt igennem og se hvilken farvelade du foretrækker. Eventuelt finde en eller to sygdomme og læse om dem i begge bøger og se hvilken opbygning der passer dig bedst. Uanset hvad du vælger får du en rigtig god bog, som du vil slå op i mange år fremover.


#3

Basisbogen anbefales på… sygeplejestudiet og dermed burde den debat være afsluttet (uagtet at bogen rent faktisk anbefales på indeværende semester KU, da MK er i restordre).

Jeg læser selv efter Davidson’s (DPPM) med Medicinsk Kompendium Lommebog som reference. Fordelen ved DPPM frem for Kumar&Clark (KC) er for mig at se den overvældende og begavede anvendelse af figurer og tabeller - når man skal terpe differentialdiagnoser, symptomer etc, så er det lettere at læse en overskuelig tabel el. figur end at læse en remse på et par linier. Hvert kapitel indledes med en oversigt over systematisk undersøgelse og kliniske fund ved hvert organsystem. Derefter gennemgås emner groft sagt efter algoritmen:

Teori (anatomi/fysiologi)

=>

ætiologi/patofysiologi/patogenese

=>

“Presenting problems in XXX”, fx symptomer/udredning/diagnose+diff/behandling/prognose ved forskellige thyroidealidelser, altså en systematisk gennemgang af sygdomme fraset ætiologien. Det giver et stort overblik, idet ætiologi ofte er meget forskellig, mens symptomer og udredning samt behandling har mange fællestræk

Omvendt har KC færre illustrationer og umiddelbart færre deltajer, selvom sidetallet er omtrent det samme. Anyways, KC frem for basisbogen!


#4

Har lige afsluttet medicin og kirurgi i Århus. Har brugt Davidson’s respektive bøger til begge fag og er totalt begejstret! Det er simpelthen geniale lærebøger, med tryk på lære! Obs. Ortopædkirurgien i kirurgi-bogen er ikke pensumdækkende.


#5

Jeg har læst efter K&C på 8. og 9. sem KU. Er meget begejstret for den(læste efter med. komp. på 6… fortryder jeg inderligt). Havde en læsemakker der læste efter Davidsons, og umiddelbart ligner de jo meget hinanden, men har et par gange oplevet at Davidsons var at foretrække når vi lavede eksamensopgaver. Men som sagt, så ligner de hinanden meget. En ting kan man dog sige, der er generelt mere tekst i K&M, og flere billeder i Davidsons.

Personligt læste jeg efter med. komp. på 6. grundet foreskrifterne(til infektionsmedicin) der er helt anderledes end selv i England, hvor de to ovenstående er fra. Men nu hvor der er kommet en dansk lærebog i infektionsmedicin og mikrobiologi er der da umiddelbart god idé i at læse efter den istedet for med. komp.

Mvh. Christian.


#6

Helt enig! Læste selv efter Davidsons - kanon bog! langt at foretrække fremfor kompendiet, og så afgjort også fremfor basisbogen. Nu ved jeg ikke hvilken infektionsmed. bog du refererer til Christian, men jeg har bladret lidt i den af Kjeldsen og Tvede et al. og den ser virkelig god ud…

  • Mikkel

#7

http://akademiskboghandel.dk/index.php?id=51&no_cache=1&user_abf_varenummer=9788777494239

Den her. En meget nyere, mere farverig(og med inf. medicin) version af den gamle Høiby bog. Har ikke læst den igennem fra ende til anden, men skimtet en del afsnit, og den virker meget velskreven(Men glæder mig til at høre 6. semester studerendes mening om den… det er jo meget nemmere at læse en bog efter man har haft faget…), og meget ligetil.

Mvh. Christian


#8

Har lige kigget i “klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin” igen, og troede egentligt der var mere infektionsmed medicin i den. Man bliver nok nødt til at have en “rigtig” infektionsmedicin bog at læse i. Kender desværre ikke Kjeldsen og Tvede.

Mvh. Christian.


#9

Kender ikke de to bøger, du der spørger til, men jeg vil meget anbefale dig at invistere i medicinsk lommekompendium, der er en lille, gul bog. Den er virkelig brugbar og let opslåelig. Uanset hvad du ellers læser efter (basisbogen, Kumar og Clark osv), så er og bliver denne lille, gule bog fremragende indenfor det medicinske 8)

S


#10

Ja, der er vi så uenige… :slight_smile: Synes den lille gule er ligetil at lukke op og sk… i! Vil så afgjort foretrække Kumar eller Davidsons til at læse efter og så f.eks. Oxford Handbook of Clinical Medicine til at slå op i… Den lille gule er for lille til at være lærebog, men for ukoncis til at være opslagsbog.

Blot mine 10 cent.

  • Mikkel

#11

Ja, smag og behag og menneskelig forskellighed :doc:

Det er nu rigtig, den lille gule ikke fungerer så godt, når man første gang ta’r hul på et fag eller et emne. Der er den naturligvis for kortfattet. Men jeg synes nu, den er fin i repetitions- og dermed også opslagsøjemed.

Det bedste er nok at være åben i starten og se, hvilke bogmuligheder der er. Dette simpelthen ved at kombinere og sammenligne de forskellige bogsmuligheder, indtil man finder sit eget fagboglige ståsted.

S


#12

En anden ting man kan overveje inden valg af enten Kumar & Clark eller Davidson’s (Medicine):

  • Nuværende 6. udgave af K&C er fra 2005 - nuværende 20. udgave af Davidson’s er fra 2006.
  • Der udkommer en ny udgave af K&C i juni 2009.
  • Davidson’s 19. er fra 2002, 18. fra 1999 - dvs. ny udgave med 3-4 års mellemrum. Så hvis man ikke lige nu skal til at læse “final year” medicin, er udgivelsestidspunkter for de senest opdaterede udgaver værd at tage i betragtning inden køb. Ny Davidson’s Medicine i 2010 måske…

Lommestørrelses bog i medicin: “Oxford Handbook of Clinical Medicine” er, som mange andre også bemærker, super!
Billig (160-170 kr fra amazon marketplace dealers) er et andet godt argument. Der er dog dét med visse danske vs. britiske anbefalinger og instrukser… men det må så varetages når man kommer ud i hospitalsverdenen.

Med hensyn til kirurgi:
Det er blevet nævnt i tidligere indlæg, at Davidson’s kirurgi-pendant ikke er dækkende for ortopædkirurgi.

  • K&C har også en kirurgi-pendant ved navn “Clinical Surgery” (Henry & Thomson). Denne er ca. 200 sider længere end Davidson’s kirurgi, men om disse er indenfor orto ved jeg ikke. Ulempen kan måske være, at den er fra 2004… lidt gammel.
  • En tredje kirurgi-mulighed kunne være “Essential Surgery: Problems, Diagnosis and Management” fra 2007 af H. George Burkitt et al (ISBN-13: 978-0443103452). Bogen har vundet British Medical Association Book Award 2008, First Prize in Surgery. Det siger vel også lidt… Sidemæssigt ligger denne midt imellem Davidson’s og H&T’s kirurgi.

Optimalt måske en af de tre ovenstående + Sneppens ortopædkirurgi

Engelsksproget alternativ til Sneppen kunne være “Textbook of Orthopaedics, Trauma and Rheumatology” fra 2008, 496 sider (ISBN-13: 978-0723433897).


#13

Nu snakker i om billieg bøger på Amazon. Hvis man er en af dem der ynder at rejse i østen, er det en god idé at kigge efter bøgerne derude. Købte selv Harrisons derude for knap 400 kr. i 2007. At man så skal slæbe mange kg. bog med hjem, den overvejelse må man jo lige tage.

Købte den lille Harrisons lommebog til 100 kr.(såvidt jeg husker). Så også at man kunne få Dvidsons derude, kan dog ikke huske hvad den kostede. Men generelt var det ret godt forsynede derude, alle de store bøger var til at få fat på, nogle kostede dog af en eller anden grund stort set det samme som herhjemme, så vær på vagt.

Mvh. Christian.