Kvote 1 eller 2, hvad er bedst kvalificerende?

Hej igen. Ligesom Mettepigen, vil jeg gerne være kirurg, og jeg har mødt med en del andre piger, der også er interreserede i det, men jeg tror det er vanskeligt at få til at hænge ssammen med et familieliv. Mange mænd har selvfølgelig også en familie, men måske betyder det ekstra meget for moderen. Jeg er også enig i, at man kan undre sig over, at det er et problem, at der er flere kvinder end mænd på studiet, når der i mange år flere mænd end kvinder, uden at det blev gjort til et problem. Og der er masser af andre uddannelser, hvor kønsfordelingen heller ikke er lige, fx fysik og datalogi. Selvfølgelig er der forskel på kvinder og mænd, og jeg forstår godt, at man kan have fordomme om de forskellige køn og forskellige grupper i samfundet, men at der pga fordomme og generaliseringer i lovgivningen indgår regler med forskelsbehandling, mener jeg er for primitivt og uacceptabelt. Jeg mener, det ville være uacceptabelt, at fx en kvinde, der gerne vil være kirurg ikke fik en studieplads, fordi den blev taget af en dårligere kvalificeret mand, som gerne ville være børnelæge med den begrundelse at kvinder generelt ikke vil være kirurg. Man må da vurdere, hvem der skal optages udfra den enkelte ansøger og ikke udfra en statistik over de grupper vedkommende tilhører.

Er der i øvrigt nogen, der ved, hvordan kønsfordelingen er inden for psykiatri, onkologi og de parakliniske fag? Det er jo ikke kun kirurger, der mangler. Og hvis mange kvindelige læger vælger almen medicin (som der stod i en af artiklerne) er det vel ikke noget problem, for almen medicin er -så vidt jeg kan forstå- også et af de områder, som der er brug for, at flere vælger. Og i artiklen stod også, at det generelt var mænd, der valgte anæstesiologi, men anæstesiologi er da et af de specialer, hvor der er rigeligt ansøgere? Så man kan blive i tvivl om, hvor meget kønsfordelingen har at gøre med at udfylde pladserne inden for de forskellige specialer.

Først: Fedt med en god debat. Jeg var lige ved at tude da jeg hørte de Radikales forslag i radioen - jeg synes efterhånden vi er noget udsatte. Så er det dejligt at FADL og debattørerne her kan holde hovedet koldt.

Dernæst:
Jeg læste for kort tid siden en god artikel om betydningen af lægers køn af læge Torsten Risør, Århus Universitet, i Ugeskriftet (http://www.ugeskriftforlaeger.dk/portal … 7_25_50319). Han konkluderer blandt andet følgende om kvindelige og mandelige lægers specialevalg:

[i]"På det tidspunkt, hvor den enkelte læge skal træffe sit valg om et lægeligt speciale, er der således forskellige vilkår for mænd og kvinder. Mændene kan i højere grad vælge efter faglig interesse med en begrundet tiltro til, at familielivet vil kunne tilpasses dette valg. Mændene er i højere grad trygge i deres lægerolle, og kan derfor vælge friere mellem alle specialer, fordi de har en forventning om, at der vil være plads til deres måde at være læge på, uanset hvor de kommer hen.

Kvinderne må i højere grad afveje faglige interesser over for familieliv i specialevalget. De vil også opleve, at der er specialer, som er domineret af en maskulin omgangsform, og hvor det kan være vanskeligt at få plads til at skabe sig en lægerolle, som er forenelig med en identitet som kvinde. Kvinders valg synes derfor at være mere begrænset end mænds, og de specialer, som især vælges af kvinder, synes også at være dem, der er lettest at forene med de nævnte begrænsninger - herunder psykiatri, almen medicin og parakliniske fag"[/i]
At sikre lige muligheder for specialevalg handler altså for det første om generelle forhold vedr. familielivet, hvor kvinderne stadig har det primære ansvar. Jeg frygter at den nye speciallægereform vil få endnu en ekstra uheldig betydning for os kvindelige studerende, fordi ansvaret for evt. småbørn betyder at det er svært at sætte alle kræfter ind på karriereren. Vi bliver nødt til at have nogle arbejdsforhold hvor det er muligt at være læge OG have en familie.
Og for det andet at tonen og synet på lægerollen (især kirugeren) også kan inkludere kvinder. Her kaster De Radikale med deres påstande benzin på bålet. Vi har brug for at udvide kategorierne for hvad en god kirurg eller børnelæge er. Det er i hvert fald ikke end der har noget med et bestemt køn at gøre.

I øvrigt er hele det pågældende nummer af Ugeskriftet fyldt med interessant læsning om kønsproblematikker, både mht patient og behandler.

Mange hilsner Stine

Lars Helge skriver, at karakterer og evne langt fra hænger sammen. Selvfølgelig betyder karakterer ikke alt, men derfor mener jeg nu alligevel, at karakterer og evne til en hvis grad hænger sammen. Fx afspejler en god karakter i matematik, hvor god man er til matematik. Det betyder dog ikke, at den afspejler, hvor god man er til alt muligt andet fx at arbejde med mennesker. Og selvom man har evnerne, kan man jo godt være i tvivl, om det er det, man vil. Selvfølgelig kan det ikke være den store overraskelse, at de fleste læger arbejder med mennesker, men man kan jo også efterhånden finde ud af nogle ting om sig selv, fx at man måske alligevel ikke er så vild med at arbejde med mennesker. Måske har nogle kvote 2 ansøgere et mere afklaret forhold til det, fordi de måske har haft mere studierelevant arbejde inden optagelsen end kvote 1 ansøgere.

Helt enig! Men, at have arbejdet på plejehjem i to år og have lyst til at være læge gør dig heller ikke nødvendigvis til nogen god læge.!

Vil da gerne se nogle tal for dette hvis du eller andre har. for det er bestemt ikke hvad jeg har set. Jeg læser på KU og her hedder det sig at 75% gennemfører studiet hvilket er meget højt sammenlignet med andre studier!
Efter hvad jeg personligt har oplevet holder det slet ikke stik med at mange kvote 1’ere falder fra i forhold til kvote 2’ere, tværtimod fristes jeg nærmes til at sige!
Det du nævner med svenskere er fuldstændig i skoven. Ihvert fald i forbindelse med KU. Langt størstedelen af dem der er faldet fra af “kvote-1-optagne” er svenskere, de er kommet forholdsvis let ind på studiet og mange pakker tasken hjem igen hvis de senere kommer ind i sverige. Har meget svært ved at forestille mig at der er himmelvid forskel mellem universiteterne på den front!?

Jo! selvfølgelig hænger evne og karakterer sammen! - og nej jeg siger dermed ikke at hvor god en læge du bliver stiger proportionalt med dit gennemsnit! Slet ikke… men naturligvis er der en sammenhæng med fagligheden som ikke skal undervurderes. For eksempel dumper ca. dobbelt så mange (rundt regnet) sommerstartere (typisk mange k2’ere) som vinterstartere 1.semesters kemi-eksamen (KU)! Dit gennemsnit fortæller så absolut meget (men bestemt slet ikke alt) om hvor godt du er rustet til et langt, krævende og meget bogligt studie, det kan der ikke være tvivl om!

[quote]3. Man undgår karakterryttere der ikke fungerer så godt socialt
4. Man får dem, som virkelig brænder for det.
5. Karakterer er en faktor, men en meget lille én.

RESULTAT = De mest motiverede og bedst egnede læger.[/quote]
Jeg er bestemt ikke uenig i at kvote 2 er en rigtig god ting og højest sandsynligt bør udvides, men kan på ingen måde følge det rosenrøde billede af det som du tegner! …og sikke mange yderst mærkelige fordomme du har… :wink:

Karakterer er om man vil det eller ej udtryk for en konkurrence, en konkurrence der sikrer udvikling og at folk bliver dygtige til det de gør.
At sidde i rundkreds og gokke alle dem i hovedet der stræber mod at blive de bedste og sætter ære i fagligheden er gammeldags og tåbeligt!
De fleste jeg læser med har ikke lægeforældre, men også dem med lægerelationer brænder 120% for dette studie og det at være læge, det må du virkelig virkelig ikke være i tvivl om!
At du mener at folk med gode karakterer er sociale underudviklede er faktisk ret morsomt… Jeg skal love for at vi ikke været til de samme fester på Panum så… :slight_smile: Om de typer du snakker om er herskende på SDU skal jeg ikke kunne sige… :wink:

[quote]Svaret: NEJ, det kan man simpelthen ikke. Begejstringen for at læse medicin medfører helt naturligt en masse viden om feltet, som man ikke vil tilskynde sig til at få, hvis interessen virkelig ikke er der. Jeg tror bestemt, at det vil skinne igennem at man er motiveret, og dermed kan man sortere dem fra som kommer med farmands motivering.
Har man superkarakterer fra gym, så har man vist at man har en høj selvdisciplin, og det gør dig ikke nødvendigvis til en god læge.

Så hvis man er super motiveret, og på den baggrund har fået gode karakterer i alle fag, så har man intet at frygte til en samtale. Dette vil intetrvieweren hurtigt opfange. Er man der derimod pga. andres forventninger, så vil man nok hurtigt blive pillet ned.[/quote]

Jeg er ked af at det kun er dine indlæg jeg kommenterer på, men dine påstande springer meget i øjnene!=)
At tro at den medicinstuderende og den læge der sidder og interviewer med det samme kan gennemskue hvad din motivation skyldes er meget naivt! Uden tvivl kan de danne sig et godt billede af ansøgeren men de er almindelige mennesker og ikke tankelæsere. En motiveret samtale er ikke nødvendigvis retfærdigheden selv, og hvor mange har ikke fået hjælp til deres motiverede ansøgning… måske endda af deres lægeforældre… :shock:

Der bør stræbes efter så høj faglighed, mennskelighed og erfaring som muligt blandt dem der optages, derfor synes jeg det er vigtigt at der både er en kvote1 og 2.
Med hensyn til den kønsmæssige skævvridning på studiet hvad så med at udelukke urelevante fag som fx oldtidskundskab, billedkunst spansk, religion fra det gennemsnit der søges med til studiet? mon ikke det vil øge optaget af hankøn uden unfair konkurence?

mvh
Søren

Opdateret emneoverskriften til “Kvote 1 eller 2, hvad er bedst kvalificerende”

Svar til Sofus

En samtale vil åbne en række muligheder for universiteterne, som vil gøre dem i stand til at sortere dem efter egne behov. De vil have mulighed for at prioritere mænd frem for kvinder osv., det kommer an på hvad universitet ønsker. Alle har de dog fælles interesser, de vil have de bedste, og de vil have så mange igennem som muligt. Hvem “de bedste” er skriver bl.a. SDU på egen hjemmeside (kvote 2).
Pointene samles indenfor 4 kategorier:
- Erhvervserfaring
- Anden uddannelse
- Udlandsophold
- Organisationsarbejde

SDU skriver: “Erhvervsarbejde og uddannelse er dog de vægtigste.” Så har de jo sat lidt ord på, hvilke erfaringer de vil gå efter hos en ansøger. Alt efter hvor meget og hvor relevant kan de så sortere i folk.

Sofus skriver: “Og mht motivationen mener jeg, at strengt taget ved man vel kun selv, hvor motiveret man er. Jeg synes måske, det bliver lidt for meget smagsdommeri, at andre skal fortælle en, om man er motiveret.”
Dine “smagsdommere” kigger ud fra en masse andre faktorer end lige samtalen, den alene er ikke skyld i udfaldet. Til gengæld kan den vise en masse ting, som man aldrig ville have kunnet lure i en ansøgning, og man har mulighed for at spørge ind til ansøgningen.

Er enig med dig i, at karakterryttere ikke nødvendigvis er dårligere socialt, men må indrømme, at det ikke sjælden er set.

Jeg tror, at hvis man får alle de bedste egnede ind på medicinstudiet, så vil kønnenes fordeling være mere lige. Systemet idag med overvægt af optag ppå Kvote 1 er forfejlet. Jeg går ikke ind for at man sorterer efter køn, vi vil have de bedste, og det tror jeg ikke man får idag.

Svar til Dr. Lovegood

Citat Dr. Lovegood: “Helt enig! Men, at have arbejdet på plejehjem i to år og have lyst til at være læge gør dig heller ikke nødvendigvis til nogen god læge.!”

Ville du arbejde på plejehjem i 2 år, hvis du ikke ville have noget med mennesker at gøre? Det tror jeg bestemt ikke. Ville du samle point i 2-3 år for at få adgang til en uddannelse, hvis ikke du var helt sikker på, at den lige var noget for dig? Du sætter den lidt på en spids, 2 år på et plejehjem er i sig selv ikke kvalificerende, men det er motiveringen bagved i høj grad.

Citat Dr. Lovegood: “Det du nævner med svenskere er fuldstændig i skoven.”

Ja, i forhold til KU er det sikkert, men synes nu jeg gjorde mig meget umage med at skrive SDU. Jeg har ikke specifikke tal, men i hvert fald 97 vidner, da det blev fortalt til en omgang ansøgere på kvote 2 i år på SDU. Ligger ikke inde med navnet, men en nydelig dame med mange års erfaring (lød det til) inden for optagelse på SDU.

Citat Dr. Lovegood: “Jo! selvfølgelig hænger evne og karakterer sammen!”

Fagligheden skal være iorden, det er der ingen tvivl om, og jeg har heller aldrig ment andet. Fagligheden alene er dog ikke nok, og hvis den var, så kunne man lige så godt nedlægge kvote 2 med det samme.

Citat Dr. Lovegood: “At du mener at folk med gode karakterer er sociale underudviklede er faktisk ret morsomt.”

Mener jeg det? Har skrevet at det sjælden er set.

Vi har ikke brug for en række boglige og 140% faglige genier til at gå rundt på hospitalsgangene, vi har bruge for læger!

– Nu har jeg besvaret en del af dine, så har jeg også lige et par spg. selv–
Du skriver “At sidde i rundkreds og gokke alle dem i hovedet der stræber mod at blive de bedste og sætter ære i fagligheden er gammeldags og tåbeligt!”

Hvem gør det?

Du må gerne nøjes med at kommentere på min indlæg, jeg føler mig yderst beærert =)
Ingen kan selvfølgelig se noget ud fra kun 30 min, se evt. mit indlæg/svar til Sofus ovenover. Farmand er jo netop ikke med til disse samtaler, og derfor er de go´e.

Hej igen. Jeg synes det er helt ok med kvote 2, hvis der sættes nogle helt klare, objektive kriterier for hvad, der giver point. Fx arbejde i så og så lang tid som hjemmehjælper giver X antal point, arbejde i så og så lang tid som folkeskolelærervikar giver Y antal point, arbejde i et bestemt tidsrum som spejderleder giver Z antal point osv. Hvis kriterierne er så klare, at de ikke kan gradbøjes udfra en interview-persons subjektive følelser, fornemmelser og evt. fordomme om ansøgeren, synes jeg, det er helt ok. Jeg tror bestemt at, resultatet af en ansættelses- eller optagelsessamtale kan være præget at fordomme fx om personens køn, udseende eller etniske oprindelse. Fx så jeg for et stykke tid siden i nyhederne et indlæg om, at mange arbejdsgivere vil have et billede vedlagt ansøgningen, selvom der var tale om jobs, hvor udseendet ikke har nogen betydning for evnen til at udføre arbejdet. Jeg er helt enig med dig i, at viljen til at arbejde for at optjene ovennævnte points afspejler ens motivation, men det mener jeg ikke nødvendigvis, en samtale gør. Man må antage, at det er i universitetets interesse at optage de bedst egnede, men jeg synes, man hører en del snak om køn i diskussionen, fx at kvinder ikke kan udfylde kirurgstillingerne. Man kan derfor frygte, at de, der skal vurdere en – evt. ubevidst- vil diskriminere udfra fordomme om mænd og kvinder, jf forslaget om at have en kvotient for kvinder og en anden for mænd, fordi det var ”naturligt”, hvilket jo er åbenlys kønsdiskrimination. Der bliver jo direkte givet udtryk for, at man ønsker en lige kønsfordeling. Og som tidligere nævnt kan man gøre optagelseskriterierne mere relevante og måske også ændre på kønsfordelingen ved at nøjes med at se på de relevante fag. En prøve med nogle faglige spørgsmål, som man enten kan svare på eller også ikke kan, giver et nogenlunde objektivt billede af, hvad en person kan. Ved en motivation-samtale afhænger resultatet meget af interview-personens subjektive følelse/fornemmelse af, om ansøgeren virker motiveret. Og det kan man jo ikke rigtig argumentere imod (altså hvad en anden person føler eller fornemmer). Derfor kan samtalen bruges til at optage flere mænd under påskud af, at de virkede mere motiverede. Det er grunden til, at jeg har et problem med samtalen og ”smagsdommerne”, der skal gætte på, hvem der er motiveret og af de ”rigtige” årsager.

Men er det ikke kun på SDU, at samtale indgår i vurderingen af kvote 2 ansøgere? Hvis der på kvote 2 på KU og AU ikke indgår en samtale, så kunne det da være interesant at vide, hvad det % vise frafald er blandt kvote2 på hhv SDU, KU og AU. Det kunne også være interesant at se kønsfordelingen blandt kvote 2 SDU og kvote 2 AU og KU. Er der nogen, der har tallene på det?

Mht at begå sig socialt: det kan godt være, at nogle personer er mere isolerede end andre på studiet/arbejdspladsen, men jeg er ikke sikker på, at det er fordi de ikke kan finde ud af at omgås andre. Det kan også skyldes, at de ikke har de samme interesser (udover selve studiet/det rent faglige selvfølgelig) som kollegerne/medstuderende. Men fordi de er anderledes, betyder det vel ikke nødvendigvis, at de er mindre ”socialt intelligente” eller dårligere til at begå sig eller samarbejde med andre mennesker. Man behøver ikke at have samme fritidsinteresser som en patient eller kollega for at kunne kommunikere fornuftigt med vedkommende omkring fx et konkret sygdomsforløb og behandling. Fx mener jeg ikke, at det er et problem for studie- eller arbejdsklimaet, at en person interesserer sig meget for debatprogrammer på DR2, hieroglyffer, den oldhøjtyske konsonantforskydning eller lign., så længe vedkommende heller ikke forbyder sine kolleger at tale om fodbold, mode, prinsessedåb, ferien på bornholm eller deres mand, som ikke har slået græsplænen osv. Jeg tror, at hvis en person har meget ”nørdede” interesser, som de andre kolleger ikke deler, vil vedkommende måske ikke så ofte knytte nære venskaber til kollegerne, men det er ikke det samme som at vedkommende udgør et problem. Ind i mellem har jeg i forbindelse med forelæsninger oplevet kværulanter og folk, der opførte sig lidt irriterende, men det er en anden sag, og jeg har kun oplevet det med ganske få personer, og jeg tvivler på, at det har en sammenhæng med karaktererne.
Vh Sofie

Jeg synes at hvis man vil tage flere ind igennem kvote 2, skal man have en begrænsning af hvor meget tid man må bruge. F.eks. minimum 50% af de optagne, har afsluttet gymnasiet eller lignende inden for 1 år, 30% inden for 2 år, 10% inden for 3 år, og de resterende 10% er dem der har brugt 4 år eller mere til at kvalificere sig. Dvs. at man sagtens kan optage eksempelvis 63% (1 år) og 37% (2 år). Dette var blot et eksempel og alle de tal er hævet ud af den blå luft.

Ca. 1 måned efter at jeg blev student fik jeg (d. 28 Juli) at vide at jeg var blevet optaget. Den mulighed skal man ikke miste. De som færdiggør gymnasiet har ikke mulighed for at søge igennem kvote 2, de skal vente et år før de kan få lov til at søge. Det skal IKKE være tilfældet. Er man ikke kvalificeret efter 3 år i gymnasiet, er der noget galt, og man skal rette fokus mod gymnasiet. Det gælder blot om at finde de mest egnede og ikke de som har spildt mest tid i et plejehjem. Bemærk at jeg bruger ordet spildt, fordi det er virkelig det jeg ville mene jeg gjorde, hvis jeg blev tvunget til dette for at kunne studere medicin. Det vil jeg ikke mene gjorde Danmark til internationalt forbillede for optag af studerende til populære uddannelser som Niemann nævner.

F. eks. kan man se på Sofus’ indlæg at det kun fokuseres på arbejde i X antal måneder ved Y giver Z point. Dette kan man frygte vil være det dominerende kriterier da man mest objektiv kan vurdere dette. Så synes jeg at man hellere burde fokusere på karaktere.

Jeg er også generelt enig i Sofus meninger om samtalen, at det hele er subjektiv. Man kunne frygte at jeg ville blive sorteret fra pga. min etniske oprindelse, da det ikke falder i interviewerens smag?

Som Lars Helge også skriver, viser kun en arbejde på et plejehjem motivationen. Hvem siger at man får de mest EGNEDE studerende hvis man kigger på det antal år der er blevet spildt pga. et tåbelig system?

Et øget kvote 2 optag er fint. Men før man gør dette, skal man fjerne nogle af de problemer forbundet med dette. Hovedsaglig at fristen for kvote 2 ansøgning er 15. marts og dem der går på gymnasiet ikke bliver færdig med de sidste eksaminer nogle måneder efter. Samt at fokus bliver rettet mod X antal måneder i arbejde hos Y giver Z point, i stedet for de mest egnede.

[quote]-Kvinder vil gerne have mulighed for arbejdstilrettelæggelse og lav vagtbelastning.
-Kvinder har lavere forskningsaktivitet end mænd
-De kirurgiske specieler er i forvejen mandsdominerede.
-Der er mangel på kvindelige rollemodeller i de kirurgiske specialer. [/quote]

Skal vi så lukke sygehuset om natten. Det perfekte vil jo være at vi alle arbejder fra 8-16 uden weekendvagter. men sådan er virkeligheden bare ikke der skal være læger på sygehusene om natten, weekender osv. derfor er man jo nød til at tilpasse sig efter jobbet, det er mænd nok bedst til. Derfor ville det være bedre at lave andre optagelses krav til medicin studiet, da vi alle ved at kvinder er bedst på gymnasiet.
Optagelsen kunne være med prøver, samtaler og måske en 50/50 fordeling af mænd og kvinder.

Næ, det ville være bedst at ansvaret og arbejdsbyrden for livet udenfor lægelivet blev fordelt ligeligt.

Det er jo noget du skal snakke med din mand omkring. :slight_smile:

Men der er jo forskel på mænd og kvinder, det er ligesom det ikke kan accepteres. Men det er jo en diskution der sikkert vil vare evigt. :lol:

[quote=“Mohammad”:3aas99od] Ca. 1 måned efter at jeg blev student fik jeg (d. 28 Juli) at vide at jeg var blevet optaget. Den mulighed skal man ikke miste. De som færdiggør gymnasiet har ikke mulighed for at søge igennem kvote 2, de skal vente et år før de kan få lov til at søge. Det skal IKKE være tilfældet. Er man ikke kvalificeret efter 3 år i gymnasiet, er der noget galt, og man skal rette fokus mod gymnasiet. Det gælder blot om at finde de mest egnede og ikke de som har spildt mest tid i et plejehjem. Bemærk at jeg bruger ordet spildt, fordi det er virkelig det jeg ville mene jeg gjorde, hvis jeg blev tvunget til dette for at kunne studere medicin. Det vil jeg ikke mene gjorde Danmark til internationalt forbillede for optag af studerende til populære uddannelser som Niemann nævner. [/quote]’

Hvem er de mest egnede, der ikke har “spildt” tid på et plejehjem?

Desuden synes jeg det lyder helt ude i skoven, at du skulle blive sorteret fra, fordi du har et udenlandsk klingende navn. Hvis noget sådant foregår idag, så ville du da ikke engang blive inviteret til samtale, for så var ansøgningen da forlængst makuleret. Sådan noget kan man kun gardere sig imod ved at fjerne kvote 2, eller evt. kun ansætte folk fra Radikale Venstre =)

Hvis man er villig til at samle point i nogle år, for at komme ind på drømmeuddannelsen, så er der da ingen tvivl om at motiveringen er tilstede. Man har i hvert fald vist, at det ikke er en tilfældighed, at man har valgt at kaste blikket på medicin. Kan man til gengæld vade direkte ind på karakteren, så er det måske bare en uddannelse man har taget, fordi man skulle udnytte sin karakter til fulde, eller fordi medicin jo er et eftertragtet studium. Dermed ikke sagt at alle med høje karakterer ikke er fast besluttet på medicin fra start.
Det er vigtigt at pointere, at pointene kun hjælper delvist, nemlig i 2. sorteringen. Jeg mener forløbet er således;

  1. sortering: Minimum adgangskrav tjekkes.
  2. sortering: Flest point.
  3. Sortering: Samtale & test.

Når man skal igennem 2. sorteringen på point, så bliver der kigget efter i sømmene, så dem med mest relevant erhvervsarbejde z.b. har en fordel. Sygeplejerske er nok mere relevant end landbrugsmedhjælper, og begge er iøvrigt tidligere godkendt som relevant erhvervsarbejde. Altså, der er ingen regler om, at det er dem med flest point der kommer ind, for man vurderer også om folk skal til samtale, ud fra hvor ansøgeren har pointene fra.

Det lyder spændende med at man kan søge lige efter gymnasiet (kvote 2), men man éns erfaringer er jo ret begrænsede. Hvornår skulle man have haft tid til at samle dem? Hvis man går ud på 9. klassetrin i folkeskolen, og så direkte videre på gymnasiet, så er mulighed for udlandsophold (6 point) udelukket. Erhvervserfaring (5 point) er måske muligt, da 25t om ugen er kravet for at få den registreret. Organisatorisk arbejde (2 point) kan også lade sig gøre. Uddannelsesaktivitet (point) er ikke muligt. Højskole (4 point) er ikke muligt, da man minimum skal have 4 mdr. Karakteren fra gym giver 4-5 point, så man vil alt i alt kunne skrabe 12-13 point sammen, og i Århus var grænsekvotienten sidste år 16 point. Derfor vil en senere frist for kvote 2 være unødvendig.

Som du selv nævner er det vigtigste ikke kun de points man har optjent.
Det er fint at man kan optjene points osv. Men jeg ville synes det var spild af min tid, hvis jeg blev nødt til at arbejde et år i et plejehjem blot for at komme i betragtning, idet 50% af pladserne kun er beregnet til dem i kvote 2, hvorfor kvote 1 adgangsgennemsnittet bliver urimelig høj.

Du har ret mht. at motiveringen er til stede, men jeg var også villig for at flytte til Århus/Odense for at starte på drømmeuddannelsen. Ja, jeg ville også være villig at arbejde et år på et plejehjem, men det er spild af tid. Ingen tvivl om at de som gør dette er motiverede og der er måske her man finder de mest egnede. Ja, der er mange ansøgere og derfor bliver man nødt at sortere dem på et eller andet måde. Men så heller karakterne, da man kommer hurtigt i gang. Det er jo også det regeringen vil.

At jeg skulle blive sorteret fra lyder måske helt ud i skoven. Men pointet er bare at interviewet er subjektiv og at intervieweren ligger måske vægt på noget der ikke har noget betydning for ens virke som læge.

Hvis noget sådant foregår i dag, så ville du da ikke engang blive inviteret til samtale, for så var ansøgningen da forlængst makuleret.
Det foregår måske ikke på universitetet, men at sige at det ikke foregår i dag er måske ikke helt så rigtigt. Måske lægger man Osamas jobansøgning til side og interviewer Nielsen i stedet.

Man har i hvert fald vist, at det ikke er en tilfældighed, at man har valgt at kaste blikket på medicin.
Hvad hvis man har skrevet en motiveret ansøgning, kommet til prøve og derefter blevet interviewet? Det er ligegyldig?

Kan man til gengæld vade direkte ind på karakteren, så er det måske bare en uddannelse man har taget, fordi man skulle udnytte sin karakter til fulde, eller fordi medicin jo er et eftertragtet studium.
Så ville man måske ikke gøre det besvær at skrive en motiveret ansøgning, samt at komme til samtale og test?

Det lyder spændende med at man kan søge lige efter gymnasiet (kvote 2), men man éns erfaringer er jo ret begrænsede.
Alt det nødvendige erfaring burde man få fra både medicinstudiet og gymnasiet. At skulle bruge flere år på at samle erfaringer, er efter min mening ikke nødvendig. Det er det urimelige ved kvote 2. Måske burde man bare tage dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B og arbejde i et plejehjem, istedet for den 3-årige gymnasie som vi kender i dag.

Som du selv nævner så skal man have 16 points. Er dette system som skal gøre Danmark til internationalt forbillede for optag af studerende til populære uddannelser. Ved at tvinge dem til at bruge flere år til at gøre sig egnet? De andre lande ville bare sige, vores studerende er egnede efter 3 års i gymnasiet.

Kort sagt bryder jeg mig ikke om at man skal bruge flere år på at gøre sig egnet. Men jeg kan godt lide kvote-2 systemet som den er nu, da den ikke påvirker karaktergennemsnittet så meget, at man bliver nødt til at bruge et år på at komme i betragtning. Hvis man skulle indføre et større optag af kvote-2, er det efter min mening nødvendig med at ændre systemet så de egnede kommer hurtigt igennem.

Frage til Muhammad:
Hvem er de mest egnede, der ikke har “spildt” tid på et plejehjem? Jeg tror ikke du fik svaret konkret på spørgsmålet, hvem er det?

Den regering vi har idag satser meget på tests og prøver, og karakteren er nærmest et og alt. Desværre siger det ikke meget om personen bag, og slet ikke noget om egnetheden eller motiveringen. De enkelte personer som hvert år pryder landets overskrifter med 19-20 13-taller hører man aldrig noget til bagefter, hvor bliver de af? 12,7 i snit gør dig ikke automatisk god til kommunikation med patienter, og bestemt ikke til en go´ læge!

(Lars Helge: Kan man til gengæld vade direkte ind på karakteren, så er det måske bare en uddannelse man har taget, fordi man skulle udnytte sin karakter til fulde, eller fordi medicin jo er et eftertragtet studium.
Muhammad: Så ville man måske ikke gøre det besvær at skrive en motiveret ansøgning, samt at komme til samtale og test?)

Jeg synes ikke det var særlig besværligt at skrive en motiveret ansøgning, og det er nemt at hente hjælp bl.a. her på siden, selvom jeg ikke selv benyttede mig af det. Samtalen tager 30 min, testen 15 min, så det tror jeg de fleste kan overkomme. Det siger absolut intet om motivering. Det er også kvote 1 jeg refererer til, det kom vist ikke klart nok til udtryk.

Citat Muhammad: “At jeg skulle blive sorteret fra lyder måske helt ud i skoven. Men pointet er bare at interviewet er subjektiv og at intervieweren ligger måske vægt på noget der ikke har noget betydning for ens virke som læge.”

Du skriver intervieweren, og der er altså flere interviewere tilstede. Både en studerende som er langt inde i forløbet, og en allerede uddannet læge eller studievejleder. Dette kunne vel til dels forhindre frasortering pga. udenlandsk klingende efternavn, hvilket lyder absurd. Desuden stræber man efter at have begge køn repræsenteret, så man også er garderet på den front.

Jeg tror ikke at folk føler sig tvunget til at skulle ud og samle point. Til gengæld er det jo en ekstra chance, hvis man ikke er så go´ i eksamenssituationer, eller måske ikke er så motiveret i oldtidskundskab & religion. Der er altså IKKE tale om tvang, for så havde regeringen jo nok beholdt metoden, nej, der er tale om en ekstra chance for dem der ikke have minimum 9,7 i snit i fag som bl.a. billedkunst, idræt, astronomi osv. Knap så relevante i medicinsk øjemed.

[quote=“Lars Helge”:3avzrkqv]Frage til Muhammad:
Hvem er de mest egnede, der ikke har “spildt” tid på et plejehjem? Jeg tror ikke du fik svaret konkret på spørgsmålet, hvem er det?
[/quote]
No idea. Mit pointe er blot at et større optag igennem kvote 2 burde fokusere mindre på at gøre det besværligt (tidsmæssigt) for at kun de motiverede (og dermed mest egnede) kommer igennem, eftersom hvis alle 3 universiteter skulle optage 50% igennem kvote 2 ville det medføre store stigninger ved adgangskvotienten og dermed flere som ville blive nødt til at arbejde i et år eller to for at vise det virkelig er dem der er de egnede.

[quote=“Lars Helge”:3avzrkqv]
12,7 i snit gør dig ikke automatisk god til kommunikation med patienter, og bestemt ikke til en go´ læge![/quote]
Det viser vel et eller andet at man har fået denne snit. I stedet for at spilde studentens tid med at samle point, burde man fokusere på hvordan studenten kommer i gang med det han/hun gerne vil.

[quote=“Lars Helge”:3avzrkqv]
Jeg tror ikke at folk føler sig tvunget til at skulle ud og samle point. Til gengæld er det jo en ekstra chance, hvis man ikke er så go´ i eksamenssituationer, eller måske ikke er så motiveret i oldtidskundskab & religion. [/quote]
Ikke med den nuværende system, men med et system hvor optag af kvote 2 studerende er 50% eller mere, så skal der nogen ændringer til. Fordi jo, hvis adgangskvotienten kommer over 10,x hos alle 3 universiteter og kvote 2 kræver som sagt en del points, så skal en langt større antal studenter gå ud og arbejde og samle points. Og det vil være synd, da det vil være tidspild efter min mening. Men vi er da enige om, at de der gør det er motiverede, no doubt.

[quote=“Lars Helge”:3avzrkqv]
Der er altså IKKE tale om tvang, for så havde regeringen jo nok beholdt metoden, nej, der er tale om en ekstra chance for dem der ikke have minimum 9,7 i snit i fag som bl.a. billedkunst, idræt, astronomi osv. Knap så relevante i medicinsk øjemed.[/quote]
Så du mener altså at SDU har misforstået systemet ved at tilbyde 50% denne chance? Det er fint med den ekstra chance. Men at ændre den nuværende metode til fordel for kvote 2 metoden vil medføre en masse unødvendig tidspild. Før man går ind for et system som kvote 2 bør man tænke på dens ulemper, i stedet for blindt at fokusere på dens fordele (som uden tvivl er rigtig gode fordele). Det er kun det jeg vil sige. Systemet som den er i dag er fint, men hvis alle 3 universiteter vil følge i SDUs fodspor, vil det efter min mening ikke kun være godt.

Anyways, Go’ sommerferie! Jeg skal ud og rejse i morgen, så det er nok sidste gang jeg kigger på denne tråd.

sandgaard skriver:
“Skal vi så lukke sygehuset om natten. Det perfekte vil jo være at vi alle arbejder fra 8-16 uden weekendvagter. men sådan er virkeligheden bare ikke der skal være læger på sygehusene om natten, weekender osv. derfor er man jo nød til at tilpasse sig efter jobbet, det er mænd nok bedst til. Derfor ville det være bedre at lave andre optagelses krav til medicin studiet, da vi alle ved at kvinder er bedst på gymnasiet.
Optagelsen kunne være med prøver, samtaler og måske en 50/50 fordeling af mænd og kvinder.”

Der er generelt forskel på mænd og kvinder, men det retfærdiggør ikke diskrimination, hverken i den ene eller den anden retning og hverken mht hvem, der skal have de mindre populære vagter eller hvem, der skal optages på studiet. Men hvor stort et problem er det egentlig med kønsfordelingen? Jeg har ikke de præcise tal, men er vi ikke på KU ca 2/3 kvinder? Det er da ikke SÅ skæv en fordeling. Der er masser af andre fag, hvor der heller ikke er lige mange mænd og kvinder. Og det kan godt være, at der mangler kirurger, men der mangler da også alt muligt andet, fx i almen medicin, psykiatri og parakliniske fag, som generelt søges af kvinder. Er der meget større problemer med ledige stillinger inden for kirurgi, end der er inden for andre specialer?
PS. Hvordan laver I egentlig teknisk det der “marker”, hvor der er en ramme med tekst, hvor I citerer hinanden? (Man er vel XX).

[quote]Citat Dr. Lovegood: “Jo! selvfølgelig hænger evne og karakterer sammen!”

Fagligheden skal være iorden, det er der ingen tvivl om, og jeg har heller aldrig ment andet. Fagligheden alene er dog ikke nok, og hvis den var, så kunne man lige så godt nedlægge kvote 2 med det samme.[/quote]

Nej fagligheden alene er bestemt ikke nok! Men du har misforstået et eller andet hvis du tror at størstedelen af kvote 1’ere ikke brænder for studiet, og ikke er super motiverede, for sådan er det ikke!!

[quote]Citat Dr. Lovegood: “At du mener at folk med gode karakterer er sociale underudviklede er faktisk ret morsomt.”

Mener jeg det? Har skrevet at det sjælden er set. [/quote]

Går ud fra at du mener ikke sjælden er set!?

  • Man finder folk der er ikke er socialt velfungerende blandt alle mennesker, uanset intelligens og boglighed. Kan sagtens følge dig i at boglig intelligens og social intelligens ikke er det samme, hvis det er det du mener, men det ene udelukker bestemt ikke det andet, de to former er fuldstændig uafhængige af hinanden og du kan af denne grund ikke bruge det som argument i den sammenhæng som du gør!

[quote]-- Nu har jeg besvaret en del af dine, så har jeg også lige et par spg. selv–
Du skriver “At sidde i rundkreds og gokke alle dem i hovedet der stræber mod at blive de bedste og sætter ære i fagligheden er gammeldags og tåbeligt!”

Hvem gør det? [/quote]

Jeg ved bestemt godt at jeg sætter tingene på en spids. Men jeg gør det kun fordi jeg føler du gør det! Især da du tidligere oplistede argumenter for øget kvote 2 optag (/mindre kvote 1). Argumenter der i den grad var præget af fordomme!
En gang imellem er det nødvendigt at se ting fra begge sider, for og imod. Om man vil kan der jo tilsvarende snildt opstilles argumenter imod kvote 2 som i ligeså høj grad er baseret på fordomme hvis det er det man har lyst til!
Motivation er forståeligt nok en af dine kæpheste! At lyst til at arbejde med mennesker er alfa og omega kan vi også godt blive enige om!

  • Motivationen for studiet og efterfølgende lægerolle kan dog have vist sig på mange måder, hvilket er min pointe! Jeg betvivler ikke at dem der kæmper for at komme ind på k2 er super motiverede og jeg under hver og en at blive optaget på studiet. Men er disse personers motivation nødvendigvis mere dybfølt end min og mange mange andres som gav sig udtryk i at vi gjorde alt hvad vi kunne i gymnasiet (også i fag som oldtidskundskab og religion, som IKKE er spændende og IKKE relevante for medicinstudiet…) for at komme ind på den uddannelse vi har drømt om i mange mange år?

Jeg er sikker på at vi begge to kan se begge kvoters berettigelsesgrundlag!
Folk er generelt skide motiverede, dygtige og glade for mennesker på dette studie, uanset hvilken kvote man er kommet ind på, det håber jeg hermed du tager til dig!=)

By the way! Folk med latterligt høje snit, såsom de 12,7 du nævnte, læser ikke medicin!
…de læser astrofysik! (det kan vist også karakteriseres som en fordom… :wink: )
Langt størstedelen af k1’ere ligger ikke særlig meget højere end adgangskravet er desuden min klare fornemmelse…

mvh
Søren

Heh… :slight_smile: Marker den tekst du vil have med og tryk så “citér valgte” nede ved skriveboksen!

vh. Søren (XXY)