Hej igen. Jeg synes det er helt ok med kvote 2, hvis der sættes nogle helt klare, objektive kriterier for hvad, der giver point. Fx arbejde i så og så lang tid som hjemmehjælper giver X antal point, arbejde i så og så lang tid som folkeskolelærervikar giver Y antal point, arbejde i et bestemt tidsrum som spejderleder giver Z antal point osv. Hvis kriterierne er så klare, at de ikke kan gradbøjes udfra en interview-persons subjektive følelser, fornemmelser og evt. fordomme om ansøgeren, synes jeg, det er helt ok. Jeg tror bestemt at, resultatet af en ansættelses- eller optagelsessamtale kan være præget at fordomme fx om personens køn, udseende eller etniske oprindelse. Fx så jeg for et stykke tid siden i nyhederne et indlæg om, at mange arbejdsgivere vil have et billede vedlagt ansøgningen, selvom der var tale om jobs, hvor udseendet ikke har nogen betydning for evnen til at udføre arbejdet. Jeg er helt enig med dig i, at viljen til at arbejde for at optjene ovennævnte points afspejler ens motivation, men det mener jeg ikke nødvendigvis, en samtale gør. Man må antage, at det er i universitetets interesse at optage de bedst egnede, men jeg synes, man hører en del snak om køn i diskussionen, fx at kvinder ikke kan udfylde kirurgstillingerne. Man kan derfor frygte, at de, der skal vurdere en – evt. ubevidst- vil diskriminere udfra fordomme om mænd og kvinder, jf forslaget om at have en kvotient for kvinder og en anden for mænd, fordi det var ”naturligt”, hvilket jo er åbenlys kønsdiskrimination. Der bliver jo direkte givet udtryk for, at man ønsker en lige kønsfordeling. Og som tidligere nævnt kan man gøre optagelseskriterierne mere relevante og måske også ændre på kønsfordelingen ved at nøjes med at se på de relevante fag. En prøve med nogle faglige spørgsmål, som man enten kan svare på eller også ikke kan, giver et nogenlunde objektivt billede af, hvad en person kan. Ved en motivation-samtale afhænger resultatet meget af interview-personens subjektive følelse/fornemmelse af, om ansøgeren virker motiveret. Og det kan man jo ikke rigtig argumentere imod (altså hvad en anden person føler eller fornemmer). Derfor kan samtalen bruges til at optage flere mænd under påskud af, at de virkede mere motiverede. Det er grunden til, at jeg har et problem med samtalen og ”smagsdommerne”, der skal gætte på, hvem der er motiveret og af de ”rigtige” årsager.
Men er det ikke kun på SDU, at samtale indgår i vurderingen af kvote 2 ansøgere? Hvis der på kvote 2 på KU og AU ikke indgår en samtale, så kunne det da være interesant at vide, hvad det % vise frafald er blandt kvote2 på hhv SDU, KU og AU. Det kunne også være interesant at se kønsfordelingen blandt kvote 2 SDU og kvote 2 AU og KU. Er der nogen, der har tallene på det?
Mht at begå sig socialt: det kan godt være, at nogle personer er mere isolerede end andre på studiet/arbejdspladsen, men jeg er ikke sikker på, at det er fordi de ikke kan finde ud af at omgås andre. Det kan også skyldes, at de ikke har de samme interesser (udover selve studiet/det rent faglige selvfølgelig) som kollegerne/medstuderende. Men fordi de er anderledes, betyder det vel ikke nødvendigvis, at de er mindre ”socialt intelligente” eller dårligere til at begå sig eller samarbejde med andre mennesker. Man behøver ikke at have samme fritidsinteresser som en patient eller kollega for at kunne kommunikere fornuftigt med vedkommende omkring fx et konkret sygdomsforløb og behandling. Fx mener jeg ikke, at det er et problem for studie- eller arbejdsklimaet, at en person interesserer sig meget for debatprogrammer på DR2, hieroglyffer, den oldhøjtyske konsonantforskydning eller lign., så længe vedkommende heller ikke forbyder sine kolleger at tale om fodbold, mode, prinsessedåb, ferien på bornholm eller deres mand, som ikke har slået græsplænen osv. Jeg tror, at hvis en person har meget ”nørdede” interesser, som de andre kolleger ikke deler, vil vedkommende måske ikke så ofte knytte nære venskaber til kollegerne, men det er ikke det samme som at vedkommende udgør et problem. Ind i mellem har jeg i forbindelse med forelæsninger oplevet kværulanter og folk, der opførte sig lidt irriterende, men det er en anden sag, og jeg har kun oplevet det med ganske få personer, og jeg tvivler på, at det har en sammenhæng med karaktererne.
Vh Sofie