Kvote 2 ansøgning

Hejsa- jeg er en meget frustreret pige der prøver at skrive en god motiveret ansøgning- jeg har lavet et udkast til århus universitet som er min første prioritet, ville blive utrolig taknemmelig hvis nogen ville kommentere den-og mine chancer. jeg søger også ind på sdu og ku- men kan jeg bruge den samme ansøgning?

her er de foreløbige motiverede ansøgning:

Mit navn er Sandra, jeg er 20 år gammel og bor i Århus i et bofællesskab. Jeg ønsker at blive læge. Det er en karrieredrøm som jeg kun har fået mere lyst til at følge som årene er gået, og som jeg føler mig parat til at begynde at realisere. Hermed ansøger jeg om optagelse på medicinstudiet på Århus universitet.
Det at kombinere et spændende naturvidenskabeligt studie som medicin, med det at være i stand til at hjælpe andre mennesker på en helt unik måde, er det der får uddannelsen og følgende jobmuligheder spændende på mig.

Jeg blev matematisk student i 2004 fra Øregård gymnasium i København. Her styrkede især biologi på højt niveau min interesse for naturvidenskaben, og jeg fandt især anatomien og genetik spændende.
Herefter valgte jeg at tage et ophold på 16 uger på Ask Højskole tæt ved Århus.De 16 uger forandrede mig for altid, gjorde mig sikrere på mine ambitioner og gav mig et uvurderligt indblik i andre mennesker.

Efter opholdets ophør havde jeg ikke fået nok af den spændende, altid foranderlige hverdag på højskolen fuld af mennesker. Jeg tog tilbage til skolen i januar og fik her tilbudt job som oldfrue. Her stod jeg for planlægningen og udførelsen af rengøringen, forskellige opgaver i forbindelser med udlejning. Dette gjorde mig helt klart i stand til at disponere min tid og få mine opgaver tilpasset både min og andres tid, dette krav til strukturering vil helt sikkert gavne mig på et studie som medicin hvor det er en nødvendighed at kunne overskue og overholde tidsplaner.

Jeg sagde op på Ask Højskole for at prøve andre ting af, og for at få noget mere erfaring ude i det virkelige erhvervsliv. Jeg startede som vikar på Stensagerskolen som er en specialskole for børn og unge med psykisk og ofte fysiske handicaps. Min jobbeskrivelse hed pædagogmedhjælper; det bestod i at være med i timerne, hjælpe hvor der var behov - med forskellige plejeopgaver, bleskift, toiletbesøg og derudover faglige opgaver. På skolen lærte jeg hurtigt at læse og at tackle meget forskellige menneskers behov. Dette er en evne, som er en stor fordel at have i et job som læge.
Jeg vikarierede også i vuggestuer og børnehaver (er stadig tilknyttet). Her var det lidt andre udfordringer der mødte mig, men ikke mindre lærerige.
Jeg har tilmeldt mig suppleringskurser i kemi b niveau og matematik a niveau således at jeg får opfrisket den del af min hjerne, og er helt klar til at begynde uden meget startbesvær.

Jeg er klar over presset på studiet, jeg føler mig klar til at starte og overbevist om at min store motivation og drømme nok skal bære mig igennem. Jeg syntes det er utrolig spændende at der både er teoretiske men også praktiske dele i studiet, så man får et billede af hvad ens viden kan bruges til i den virkelige verden.
I får en meget motiveret og ambitiøs studerende der er klar til at tage imod udfordringerne på studiet, der har et realistisk billede af studiet, ved at læse grundigt om det og snakke med både studievejledere og venner der læser medicin på Århus universitet.

Glæder mig til at høre fra jer.

Hvad med noget med “For at gøre flere erfaringer inden min forestående studietid valgt jeg at prøve krafter med…”

Tror jeg alle ansøger synes…

Men jeg må nok skuffe dig lidt - jeg tror ikke du kommer ind med det første (jeg ved det selvfølgelig ikke, og det er heller ikke mig der tager stilling til det, og jeg kender heller ikke dine karaktere) - ikke på grund af din ansøgning, men på grund af de ting du har lavet. Læs nogle af de andres ansøgninger - her vil du se at mange har erfaringer inden for sundhedsektoren som handikap medhjælper i England (Giver max kredit hos dem er læser ansøgner igennem), som Frivillig i Røde kors som f.esk besøgsven (også et hit).

Det er ikke meningen at jeg vil tage modet fra dig, men mere for at oplyse dig om hvad du kan gøre hvis du ikek kommer ind… Det er adfærd som ovenstående de elsker - målrettethed!!

Men for helvede prøv da og håb… !

Måske nogle af de andre her på siden kan komme med lidt mere kritik af din ansøgning så den kan blive bedre. Jeg er ikke så ferm til det skriftlige danske, så det lader jeg de andre om…

Held og lykke…

Ps Gik selv på GHG :smiley:

hej!

Noget der rent teknisk irritere mig ved gennemlæsning er den alt for ofte brug af “her” og “herefter” i hinanden følgende sætninger…

e.g.
fik her tilbudt job som oldfrue. Her stod jeg for planlægningen og udførelsen af rengøringen, forskellige

Her styrkede især biologi på højt niveau min interesse for naturvidenskaben, og jeg fandt især anatomien og genetik spændende.
Herefter valgte jeg at tage et ophold

Ved ikke om det er mig der er blevet sær i hovedet, men synes det stikker mig lidt i øjet…

Held & lykke til

P.s. Som frold: GHG´er af den fine årgang ´04 :slight_smile:

Det er nu ikke pine-død nødvendigt med en masse fagligt relevant erfaring for at blive optaget via kvote 2. Jeg er selv optaget den vej og jeg havde aldrig været i nærheden af en patient, et plejejob eller en stilling som pædagogmedhjælper… Jeg havde intet frivilligt arbejde at prale af, ikke engang udlandsophold. Kun et job på tankstation, en færdiggjort uddannelse og en igangværende uddannelse samt et snit på 8,7. Jeg er godt nok også optaget i Odense, som ikke går helt så meget op i at tælle point som Århus og Kbh, men der har du jo også søgt ind :smiley:

Så bare se at få sendt ansøgningen afsted og tro på det. Jeg tror dog det er klogt at lytte til Modos råd om sproget i ansøgningen.

Held og lykke

Gitte

tusind tak for kommentarene-men hvad siger i til forskellige anøgninger til forskellige universiteter?? jeg er blevet frarådet at sende den samme…

til gittepigen vil jeg lige sige at kravene bliver skærpet for hver år… så sidste år flere af mine kammerater blive afvist med snit på 9.2 og 9.3…
jeg tror den målrettethed som frold oplyser er essentiel for ansøgningen… jeg opholder mig for tiden i London for at få det maksimale ud af min ansøgning efter at jeg blev afvist med frivilligt arbejde og som laerervikar… det betyder også at jeg nu kommer hjem for at forsætte som pleje… synes studievejlederne sidste år ellers fortalte mig at alle 1200 der blev afvist via kvote 2 det år nok ville prøve igen men med langt flere erfaringer og kvalifikationer… hvis pigen er interesseret så kan jeg godt hjaelpe med at skaffe et arbejde af relevans for studiet i de sidste tre måneder… det vil omend hjælpe hendes ansøgning…

mvh abdi