Kvote 2 Feedback på motiveret ansøgning

Hejsa allesammen,
Først og fremmest vil jeg ønske paze held og lykke med at komme ind på medicinstudiet. Jeg tror på at du kan. Hvor der er vilje er der vej!
Jeg har lige et spørgsmål til folk der er medlem af studmed. Jeg har flere gange skrevet spørgsmål inde på studmed, men aldrig er der nogen der har svaret mig. Er der en der måske kan vise mig præcist hvordan man skrive et spørgsmål, så alle kan se den. Jeg tror nemlig der er noget jeg gør forkert, siden jeg aldrig får et svar :frowning: Mit seneste spørgsmål var om der nogen herinde der ville læse min motiverede ansøgning i gennem og give en lille bedømmelse på den.
På forhånd tak.
Mvh. Nenas

Hejsa allesammen,
Først og fremmest vil jeg ønske paze held og lykke med at komme ind på medicinstudiet. Jeg tror på at du kan. Hvor der er vilje er der vej!
Jeg har lige et spørgsmål til folk der er medlem af studmed. Jeg har flere gange skrevet spørgsmål inde på studmed, men aldrig er der nogen der har svaret mig. Er der en der måske kan vise mig præcist hvordan man skriver et spørgsmål, så alle kan se den. Jeg tror nemlig der er noget jeg gør forkert, siden jeg aldrig får et svar Mit seneste spørgsmål var om der er nogen herinde der ville læse min motiverede ansøgning i gennem og give en lille bedømmelse af den.
På forhånd tak.
Mvh. Nenas

Sasxa, jeg gik ikke ud fra at du havde taget double major (er det overhovedet muligt i Europa?). Så jeg troede at du havde gået i 6 år på vidergående uddannelse og gjort dig klar til at tage ind til medicin. Jeg syntes det var underligt fordi jeg kan komme ind på medicin i Slovakiet eller hvor som helst lige efter gymnasiet med en rigtig god chance (tjah 100% faktisk da mine biologi og kemi færdigheder er skam gode nok til indtagelsesprøverne). Derfor ville det være synd at gå 6 år og gøre sig klar til noget en anden kan gøre på 0 år.

@ Nenas.

Jeg så godt at du havde spurgt efter feedback, men der var ikke nogen tråd at klikke på.
Hvis du går ind under “Forum” og klikker på fanebladet “Opret emne”, så burde du komme igennem.

Tusind tak for hjælpen. Jeg prøver lige at oprette en tråd.

Et par kommentarer

  1. Du bruger meget plads på at nævne dine kvalifikationer i din motiverede ansøgning. Sender du ikke et CV med? Der er ingen grund til at spilde plads og gøre din læser træt ved gennemlæsning af din motiverede ansøgning med fyld som fremgår af CV’et
  2. Det er en motiveret ansøgning. Jeg har meget svært ved at finde din motivation beskrevet i ansøgningen
  3. Du skriver du har nogle realistiske erfaringer som gør at du er 100% sikker på at du skal læse medicin … tænker lidt vil du læse medicin for at læse medicin eller vil du være læge?
    Du har ydet førstehjælp - det er faktisk ret sjældent at lægen yder førstehjælp - det er andre faggrupper der står for det - lægen leder indsatsen ved fx hjertestop eller traume
    Du har set en død der var gået i forrådnelse - so what ? Hvad har det med det at være læge at gøre. Med mindre du selvfølgelig vil være patolog.
    Du har plejet en døende på et hospital - det har intet med det at være læge at gøre. Hvis der er nogen der har tid til dette på et hospital er det som regel sosu-assistenter men langt oftest er det vist desværre i dag frivillige der yder denne indsats. Jeg mangler at du beskriver hvordan disse oplevelser triggede dig til at ville studere medicin.
  4. Du blander det at være læge og det at studere medicin sammen når jeg læser din ansøgning. Eksempelvis skriver du at du har indsigt i studiets arbejde og så i parentes at du har udvist initiativ ved en katastrofe. Hvad har det med medicinstudiet at gøre? I et sådan punkt skal du jo netop fremhæve din studieegnethed demonstreret via dine resultater fra tidl. studier.
    Du har helt klart nogle gode erfaringer men du får det bare ikke til at skinne igennem i din ansøgning. Den er skrevet for kringlet og der er for mange ting med som er irrelevante i en motiveret ansøgning.
    Held og lykke :slight_smile:

Og så lige en bemærkning … hvis dit snit er så tæt på adgangskravet er der jo en chance for stand by plads ad kvote 1 også … det var sådan jeg kom ind i fordums tid.

På Sasxas, egne og sikkert de fleste kvote 2 ansøgeres vegne, føler jeg mig en smule stødt (læs = ekstremt provokeret) over den arrogance du får udvist ved dette indlæg.

I Danmark kommer man IKKE ind, hvis man ikke kan noget HELT ud over det sædvanlige. Det gør du heller ikke. Der er meget få pladser til rigtig mange ansøgere. Mange yderst kvalificerede får afslag.

Det er ni år siden jeg blev student. De ni år har jeg brugt på:

  1. Et fejlvalg af uddannelse (en enkelt eksamen, inden jeg stoppede)
  2. En afsluttet relevant videregående uddannelse med tilhørende autorisation fra Sundhedsstyrelsen
  3. Forskningserfaring
  4. Erhvervserfaring fra drift af egen virksomhed
  5. Frivilligt arbejde m patientkontakt
  6. Frivilligt arbejde m ledelse og administration
  7. Frivilligt arbejde m integration
    8 ) Frivilligt arbejde m undervisning
  8. Supplering i relevante fag på universitetet (fysiologi, patologi, farmakologi og mikrobiologi)
  9. Erfaring med lettere lægefaglige opgaver i en almen praksis.

Jeg regner desværre med afslag igen i år, da mine konkurrenter også har gjort meget for at skille sig ud. Håber naturligvis noget andet.

Lidt statistik i pæne runde tal: Der er omkring 1500, der søger ind på medicin i København via kvote 2, Omkring 10% kommer i betragtning. En trejdedel af disse bliver tilbudt en studieplads. Dvs du har 3,3% chance for at komme ind.

Hvis du har 100% chance andre steder, synes jeg du spilder alles tid, inkl din egen, ved at prøve København.

Men naturligvis ønsker jeg dig al mulig held og lykke.

Tak for det Trine, det kigger jeg igennem…Men en ting…Jeg ser at der er mange herinde som skriver: ‘‘eller vil du bare være læge?’’. Jeg forstår ikke pointen med spørgsmålet? Selfølgelig vil jeg være læge. Det er derfor jeg gerne vil læse til læge?

Jamen Elverskov, det er ikke for at støde nogen, men når du sidder og skriver at du har brugt NI ÅR på at komme ind på KU Medicin så tænker jeg bare: “Er det ikke tid til at måske prøve SDU eller andre lande?”. Det er slet ikke for at støde dig, men jeg synes det er rigtig underligt at bruge 9 år på en CHANCE for at STUDERE medicin. Så hellere prøver jeg alt hvad jeg kan lige nu at komme ind på kbh, hvis det ikke virker så satser jeg på Ålborg eller Århus. Hvis den heller ikke går så satser jeg på SDU. Hvis jeg fejler testen der, så har jeg Slovakiet og Hungariet som har skoler med mange pladser (eller andre evt. skoler).

Jeg vil gerne læse til læge. Så støder det mig ikke det helt store at jeg studere andre steder end kbh, selvom det ville være #1.
Jeg kan dog se arrogancen i mit indlæg, men det er netop når jeg skriver “som en ANDEN kan gøre på 0 år”. Der skulle jeg selfølgelig have skrevet “som MAN kan gøre på 0 år” for Sasxa er jo helt sikkert inkluderet i det sæt af mennesker.

Hej paze :slight_smile: for det første vil jeg ønske dig held og lykke med ansøgningen. Så er det en ting jeg ikke rigtig forstår som jeg gerne kunne tænke mig at få svar på. Du bliver ved med at skrive at du stadig kan ændre på din ansøgning inde på optagelse.dk . Hvordan kan det være? Er klar over at man godt kan uploade bilag efter d.15 mars men troede at ens motiverede ansøgning skulle være færdig d. 15 og at man ikke måtte ændre på den efter det? :huh: :huh:

Jeg skulle måske have begrundet bedre hvorfor jeg tog en bachelor i biologi og psykologi først. Da jeg blev færdig som student følte jeg ikke at jeg var klar til medicin og jeg ville gerne bruge lidt mere tid på min tennis. Derfor at tage til USA og spille samtidig med at tage 2 bachelors var den perfekte kombo. Men målet var altid medicin. Som sagt overvejede jeg at studere medicin i USA, men da jeg læste om at læse medicin udlandet og indså at jeg ikke “bare” kunne komme hjem og praksisere bagefter ændrede min mening sig.
Jeg læste inde på sundhedsstyrrelsen at hvis man bliver færdig som læge i et andet land skal man tage en række eksamener for at kunne være læge i Danmark, og det hele virkede bare for kringlet.

Derudover vil jeg bare sige tak til elverskov. Jeg er helt enig med dig. Jeg har brugt 5 år siden jeg blev student og har ikke på noget tidspunkt følt at jeg har spildt min tid. At bo i USA har været en kæmpe livserfarring, og jeg ville gøre det igen hvis jeg kunne gøre tingene anderledes.

Så ja jeg kunne nok tage en uddannelse i et andet land. Men det er ikke så nemt som du tror. Ved mindre du gerne vil være læge i det land. Og jeg gider ærlig talt ikke bo resten af mit liv i slovakiet eller hungarien som du kalder det, hvilket så vidt jeg ved er Ungarn.

Jeg lover dig for, at jeg søger andre steder end KBH (hele Skandinavien). Konkurrencen er benhård overalt. De giver ikke ved dørene.

Jeg har ikke spildt min tid i de ni år. Første år var et fejlvalg, men ikke et jeg som sådan fortryder. Basal juridisk forståelse er det nu meget rart at have.
De følgende otte år har rustet mig til et krævende studie og en krævende virkelighed på den anden side. Virkeligheden er langt mere kompliceret end lærebøgerne gør den til.

Jeg har været uheldig nok til at være sygdomsramt i foråret de sidste mange år. Sidste år var det helt galt, og jeg var indlagt i lige over en måned med et CRP, der nægtede at falde, men bare steg og steg.
Derfor er SDU endnu ikke gået igennem.
Mine karakterer er ikke gode nok til AU og AAU. De har i år ændret optagelsesprocedure, så måske er jeg blandt de udvalgte.

Da jeg har familie i Danmark, er det ikke helt ligetil at rykke teltpælene op og flytte mere permanent. Jeg har ikke kun mig selv at tage hensyn til. Internt i DK er der ikke nogen problemer i at flytte lidt rundt.
Norge, Sverige og England er muligheder (som jeg søger. England har jeg dog ikke råd til pt).
Hverken mit tyske eller franske er godt nok til, at jeg ville kunne studere der, selvom hverken min mand eller jeg ville have noget imod at bosætte os der.

Læste lige jeres samtale, og blev nysgerrig. Hvad har AU/AAu ændret i år i forhold til i år, er der et sted man kan læse om det? Jeg har nemlig selv søgt alle steder…:frowning: “Mine karakterer er ikke gode nok til AU og AAU. De har i år ændret optagelsesprocedure, så måske er jeg blandt de udvalgte”

Hvad mener du med, at de har ændret optagelses proceduren?

De er begyndt at se på erhvervserfaring. Et halvt års fuldtid med patientkontakt er minimum. Der der ikke nok tager de efter uddannelse. Disse (folk m relevant arbejde og/eller uddannelse) inviteres til optagelsesprøve.
Det ene sted skulle begynde allerede i år, det andet næste år og jeg må indrømme, at jeg ikke har styr på hvem, der implementerer det hvornår. Begge har fået CV, arbejdsgivererklæringer, eksamensbeviser og en motiveret ansøgning.

AU har planer om at ændre deres optagelsesprocedure (Og tage 20% ind) på kvote 2. Mig bekendt er det først fra 2016, da der er regler for hvor lang tid der skal gå fra annoncering til ændring af regler. Planen er at have prøver der minder om prøverne på SDU.

Hæng mig ikke op på hvornår de gør det, det må man orientere sig om på de respektive universiteters hjemmeside. Det er kun dem der har den korrekte information om hvordan det foregår!

Det var via et link på optagelse.dk

Formuleringen så ud som om, det ville starte allerede i år, men der er regler om en to års frist, så ved ikke hvordan og hvorledes. Derfor har jeg også lavet en dispensationsansøgning om at blive vurderet på mine øvrige kvalifikationer og ikke faggennemsnittet.

Har du skrevet en “ekstra” ansøgning dvs. dispensationsansgøgning at de skal vurdere dig pga dine øvrige kvalifikationer eller hvordan?

Ja.