Jeg kom også selv igennem kvote 2 for snart 2 år siden, first try!
Mht. den skriftlige del, så vil jeg sige at det er svært at give gode råd, jeg vil sige at 80% af det handler om din logik og kognitive færdigheder, og det er jo lidt svært at ændre på, i hvert fald på så kort tid.
De resterende 20% er hvordan man håndterer det på selve dagen, mhp. stress, tidspres osv.
Hvis jeg skulle give et godt råd, så ville det dog være at lade være med at stresse sig selv. Der er mange opgaver ja, og de fleste af dem virker svære ved første øjekast, men opgaverne er faktisk nemme at gennemskue hvis man lige bruger lidt mere end bare ét minut til at få en ide om hvad der egentlig spørges til, inden man stresser videre, så kan man klare sig meget godt. Selvom der er tidspres og mange opgaver der skal nås, skyder du dig selv i foden ved at haste dig igennem.
Personligt kan jeg huske at jeg brugte hele min tid på ca. 70 af opgaverne, og havde kun meget lidt tid til de resterende 15-20 opgaver, hvorfor jeg faktisk slet ikke nåede at læse dem, men bare måtte sætte krydser.
Dette gjorde dog ikke så meget, da jeg vidste at størstedelen af opgaverne havde jeg svaret rigtigt på, da der som regel skal lidt over 50 rigtige til at komme videre.
Runde 2 var super sjov, og efter min mening 100 gange nemmere end den skriftlige. Hvis man er et sympatisk, udadvendt og nogenlunde vellæst menneske, så er det mit indtryk at du nærmest er sikret en plads ud fra disse egenskaber, hvis du kan præstere at vise dette på selve dagen selvfølgelig. Standende er bemandet af stud.med´er eller af læger, og selvom hver stand selvfølgelig har sit eget faglige fokus, så er det mit stærke indtryk, at det giver meget bedre point at vise at man er flink og effektiv i sin omgang med andre mennesker, end at kunne bygge et 3 m højt tårn ud af papir. Du har jo allerede bevist ved at gå videre fra den skriftlige at du er klog, så dette handler i høj grad at vise at du har personlighed og sympati.
Du skal tænke på at dem der bedømmer dig er kommende kollegaer og medstuderende, og jeg er sikker på at de giver point til dem de kunne forestille sig at arbejde sammen med i fremtiden, altså: det trækker rigtig meget op hvis de kan se at man er oprigtig, motiveret, glad osv. osv.
F.eks. til den hvor man som gruppe skulle bygge et tårn, nåede vi aldrig at bygge et tårn da det faldt sammen hele tiden. Men jeg sørgede for hele tiden at gøre sikker på at fortælle min makker “Jeg tænker at det her er en god ide, men hvad tror du?”, og vis så at du kan lytte til det din makker siger, og vis at du anser deres mening for god og værdifuld.
Som sagt nåede vi aldrig at bygge noget tårn, men jeg fik alligevel 7 ud af 7 point i denne stand.
Til den stand med skuespilleren havde jeg fuldstændig glemt alle detaljerne som stod på sedlen da jeg kom ind, og rollespillet begyndte. Så istedet for at prøve at besvare den meget forvirrede kvindes tekniske spørgsmål, valgte jeg at fokusere på det menneskelige i situationen. Lyt, tal trøstende, tag hånden, og prøv på at få dem til at smile eller grine (selvfølgelig ikke nogle penis-jokes). Jeg havde som sagt fuldstændig glemt detaljerne vedrørende situationen, men skuespilleren blev ved med at spørge ind til det, og jeg endte med at sige et eller andet i retning af “jeg er ked af at du må nøjes med en læge der er både grim og glemsom ligesom mig, men jeg lover at jeg nok skal finde ud af det og vende tilbage”, og hende der bedømte og skuespilleren flækkede begge af grin, og havde svært ved at holde masken resten af tiden. Jeg fik også 7 ud af 7 på denne stand.
Det lyder måske som om at det jeg siger er, at man bare kan charmere sig igennem og winge den i del 2.
Og det er heller ikke sandheden, men jeg vil helt sikkert sige, at personlighed og et godt “feel” for at aflæse personer vil gøre det nemt for dig i denne del. Havde det f.eks. været 2 gamle halvsure mænd i skuespilsstanden istedet for de 2 friske unge kvinder jeg havde, ville jeg nok ikke have kommet ret langt med min lunkne joke.
Andre stande er selvfølgelig mere fagligt tilrettelagt end de to nævnte, men her var det mit indtryk, at det er en god ide at øve sig på sin argumentation, og anerkende det faktum at der altid er 2 sider af en sag. Hvis man kan se begge sider, er man også kommet langt i disse stande.
Mit sidste råd er, at huske at komme op med nogle realistiske og gode argumenter til “motivationsstanden”.
Jeg faldt selv i det hul der hedder “jeg vil gerne læse medicin fordi jeg vil hjælpe andre mennesker”, og selvom jeg mente det, så krummer jeg altid mine tæer i tanken om at jeg sagde det dengang. Jeg tror intervieweren når at høre den grund 300 gange på en dag, så tænk over hvad din unikke motivation er
Det her er selvfølgelig bare min subjektive opfattelse af det hele, men jeg håber at noget af det kan hjælpe.