Kyndigt overblik søges, evt lidt opmundtring!

hej! nu forsøger jeg så igen, da det ikke lykkedes sidste år. Jeg mangler et kyndigt overblik, der kan spotte alle de mærkelig fejl, som sniger sig ind når man kæmper med en ansøgning i længere tid af gangen. Hvis der er ideer til forbedringer er disse også utroligt kærkomne, og hvis det er muligt så lidt opmundtring, for man mister let modet, når alle de andre kvote to ansøgere er født med et termometer i bagen og nærmest har virket som læger i afrika siden. Et hurtigt blik ville virkelig hjælpe, eller bare et skulderklap.

Jeg blev i 2005 matematisk student på Statsskolen i Randers med biologi og matematik på højniveau. Allerede i min gymnasietid, var jeg klar over, at jeg ønskede at læse medicin og siden har en række begivenheder bekræftet og forstærket dette ønske. Jeg har derfor arbejdet målrettet mod at kvalificere mig til optagelse på lægevidenskab.

Efter en periode med pointgivende erhvervsarbejde rejste jeg den 1. januar 2006 til England (bilag). Under dette ophold ønskede jeg både at opleve en fremmed kultur, forbedre mine engelske sprogkundskaber samt få erfaring inden for sundhedssektoren. Jeg arbejdede som personlig hjælper for Carl, som har en rygmarvsskade på C5-, C6-niveau. På grund af skadens høje placering på rygmarven, er han meget afhængig af sine hjælpere, og han er derfor meget grundig i sin oplæring og træning af sine hjælpere.
Han forsynede mig derfor med læsestof om den anatomiske del af skaden og de efterfølgende fysiske og psykiske traumer. Han stillede store krav til min viden, og da Carl vidste, at jeg planlagde at søge optagelse på medicin studiet, var særligt god til at finde relevant læsestof til mig. Mine daglige arbejdsfunktioner bestod af motorisk træning, herunder strækøvelser, motion, og ugentlige svømning for at styrke og holde hans muskler ved lige. Samtidig overvågede jeg hans blodsukker og blodtryk samt blærefunktion døgnet rundt. Jeg udførte bowelcare, ordnede hans medicin samt gjorde det muligt for ham at fungere i hverdagslivet. Da han arbejdede, som en konsulent for personer med nye rygmarvsskader, med lammelse til følge, besøgte vi ofte de ”spinal units”, hvor rygmarvsskadede patienter bliver bragt ind til den efterfølgende genoptræning. Dette har givet et indblik i det engelske behandlingssystem.

Arbejdet hos Carl var særdeles lærerigt og gav en utrolig indsigt, både hvad angår den anatomiske og fysiologiske del, men også på det menneskelige plan. Det er dog blevet særligt tydeligt for mig, at det er den naturvidenskabelige del frem for plejedelen, der interesserer mig. Dette har yderligere bekræftet mig i, at jeg brænder for og ønsker at læse medicin. Jeg føler at jeg under mit ophold er blevet mere moden, ansvarsbevidst og selvstændig, og samtidig er jeg blevet overbevist om, at jeg er i stand til og gerne vil påtage mig det ansvar, det er, at diagnosticere samt behandle patienter.

Da jeg desværre ikke blev optaget på medicin i 2006, valgte jeg derfor at starte på min 2.prioritet: Molekylær biologi, og se dette studieår, som en yderligere kvalificering samt en udfordring. Jeg er stadig ikke i tvivl om, at det er medicin, jeg ønsker at læse, da jeg føler det humane og menneskelige aspekt mangler i forhold til mine interesser. Jeg mangler en sammenhængen mellem cellen og resten af den menneskelige organisme og eventuelle virkningen på denne. Jeg ved dog nu, at jeg er bedre rustet til at læse medicin, idet jeg har haft flere støttefag, herunder kemi og biokemi, som jeg har givet mig et overblik i de fysiologiske processer samt selvfølgelig fysiologi; disse føler jeg har styrket mine forudsætninger og kompetencer for et kommende medicin studie.
Jeg mener derfor bestemt ikke, at dette år har været spildt, da det har givet mig mulighed for at opleve universitetets selvstændige studieform og eksamensform. Det er samtidig min overbevisning, at netop dette passer særligt godt til mig, idet min tidligere gymnasietid og mit år på Molekylær biologi, har båret præg af nysgerrighed, selvdisciplin og selvstændighed. Jeg ved, at medicinstudiet er utroligt krævende, og at lægevidenskaben er et fag i konstant bevægelse, hvilket stiller store krav til den enkelte – både studerende og færdiguddannede. Jeg har lært at arbejder systematisk og analytisk og jeg føler mig egnet til og forberedt på at skulle påbegynde mit drømmestudie.

Jeg har valgt at søge medicin på Aarhus universitet som 1. prioritet, fordi jeg gennem samtaler med studerende har fået et positivt indtryk af fakultetet. Desuden har jeg haft mulighed for at opleve Århus, og det særdeles succesfulde studiemiljø, som jeg fortsat utroligt gerne vil være en del af.

Jeg håber, at jeg i denne ansøgning har formået at give et indtryk af mig som person og studerende, et indblik i min baggrund og mine forudsætninger samt mine motivationsgrunde for at søge netop medicin. Jeg føler mig overbevist om, at jeg har en masse at tilbyde studiet, og at det har at tilbyde mig.

Jeg ser frem til at høre fra Jer.

og jeg ser frem til lidt konstruktivt kritik, hvis det er muligt

Hej med dig!

En god ansøgning hvor du for fortalt hvad ud har lavet og du har noget meget!

Det som jeg ikke er helt vild med er, at du har lagt meget vægt på omsorgsdelen i stedet for at bruge lidt mere plads på de kvalifikationer du har fået ved at læse videre. Jeg tror du skal “sælge” dig selv på de, allerede, akademiske rutiner du har fået ved at havde læst et år. Du skal selvfølgelig også forklare hvad du fagligt også har fået med.

Skær lidt ned på detaljerne om Carl, fx

“Jeg arbejdede som personlig hjælper for Carl, som har en rygmarvsskade på C5-, C6-niveau.”

Slet evt. C5-, C6-niveau meningen er der stadigvæk og tramper du rundt i detaljer som disse fylder det for meget og det bliver tolket som om du er mere interesseret i plejen.

Som sagt større vægtning af de studie/faglige kvalifikationer der gør dig i stand til at gennemføre medicin samt at de fag du har stiftet bekendskab med har gjort dig endnu mere interesseret og nysgerrig. Du kan simpelthen ikke lade være at søge!

Men ellers en god ansøgning og det jeg har nævnt er som sagt i småtingsafdelingen men alligevel en måde jeg vil disponerer!

Held og lykke denne gang!

noget = nået!

Hejsa,
Jeg synes faktisk ikke, at du skal skære “c5-c6” væk. Det viser, at du kender til den faglige terminologi, og du fremstår mere profesionel i mine øjne.

#Simons

Der er ikke ret meget faglig terminologi i at skrive C5-C6!

Hun skal desuden disponerer over hendes plads og kun have det med der fortæller om de overvejelser hun har gjort sig når hun har haft med syge mennesker at gøre. Hun slal så sætte det i relation til studiet.

Det er en detalje som kan spares væk. Overflødigt efter min mening og jeg synes som sagt hun skal “sætte ind” andre steder.

MVH Tossen

Så synes jeg, at man hellere skal spare plads andre steder, men det er jo bare min mening.

(I øvrigt sparer du kun 5 anslag ved at slette det, så hun vinder jo ikke meget plads, når alt kommer til alt.)

Jeg synes også at C5-C6 skal med - det er da med til at underbygge det ansøgeren vil signalere, nemlig at opholdet i england var mere end røvvasker og at ansøgeren ligeså forsøgte at få lidt fagligt ud af opholdet…

Jo, jeg synes også den er god… Men om det er nok - det må du jo melde tilbage om senere på året… :wink:

Det var nok! Jeg blev optaget på AU idag så jeg er smadder glad. Tusind tak for hjælpen. Jeg gir en øl i Lufthavnen.

Mvh Line