Lægeforeningen vil indføre et et-årige speciale på studiet!

Lægeforeningen vil indføre et et-årige speciale på studiet!
0

#1

Hvordan læser I nedenstående?

Skal der indføres et et-årigt speciale?
Skal alle 3 uddannelses steder i fremtiden undervise efter samme “skema” ligmed manglende plads til forskellighed?
Skal studmed’er i fremtiden undervises sammen med sygeplejesker?

De konkludere: " Vi mener det kan løfte kvaliteten af den prægraduat uddannelse." - er I enige? Jeg langt fra, hvis jeg har læst indslaget rigtigt, men skal lige høre hvordan i læser det?

[hr]

Fra ugeskriftet: http://www.ugeskriftet.dk/2005/1905/LS-html/LS47331.htm

Fremtidens læger skal være bedre til at samarbejde med blandt andre sygeplejersker, og de skal være bedre til at forske. Derfor bør der indføres et speciale på den prægraduate lægelige uddannelse normeret til årsværk, og der bør være fælle sundervisningsforløb med for eksempel sygeplejersker og andre uddannelser. Der skal være klare mål for de kliniske ophold. Lægeuddannelsen skal være af høj kvalitet og være ens over hele landet, og derfor bør de tre fakulteter, Sundhedsstyrelsen og de tre videreuddannelsesregioner fastlægge en klar definition af, hvad en såkaldt basic-doctor skal kunne.

Sådan lyder nogle af de vigtigste forslag fra Lægeforeningens politik for den prægraduate lægeuddannelse, som Mette Siemsen fremlagde.

»Det er grundstenen til alle disse lægers virke mange år frem. Derfor mener vi i Hovedbestyrelsen, at vi har et ansvar for at tage del i vores kollegers uddannelse. Prægraduat uddannelse er første led af den livslange lægelige uddannelse som læge, og der skal være sammenhæng i hele den lægelige uddannelse. Ikke kun den uddannelse, der ligger efter lægeeksamen. Universiteterne skal derfor i planlægningen af uddannelsen inddrage udviklingen i den lægelige videre- og efteruddannelse, ligesom den lægelige videre- og efteruddannelse også skal inddrage universiteterne ved organisering og indholdsbestemmelse af videre- og efteruddannelsen«, sagde hun og fortsatte:

»Tiden er med andre ord moden til at tale om prægraduat uddannelse som essentielt element i en sammenhængende uddannelsesmæssig strategi. Vi mener det kan løfte kvaliteten af den prægraduat uddannelse. Der er måske enkelte af vores forslag, som kræver flere ressourcer til området, men langt de fleste af vores forslag kræver noget helt andet, nemlig vilje til at samarbejde på tværs af universiteterne, sygehusejere, ministerier og styrelser. Hvis I tilslutter jer det, så vil vi forsøge at initiere sådanne samarbejder til at begynde med ved at tage nogle debatmøder på hvert af universiteterne med interessenter og ikke mindst med at debattere hvordan vi kan arbejde videre«.

Ens læger landet rundt
Udvalget foreslår, at den prægraduate del af lægeuddannelsen skal være bygget omkring de syv roller, som også videreuddannelsen er bygget op omkring.

»Det er essentielt, at de forskningsmæssige kompetencer hos basic-doctoren er ens, ligegyldigt hvilket universitet vedkommende har gået på, og de forskningskompetencer, som en nyuddannet kandidat skal have, skal styrkes mærkbart«, sagde Mette Siemsen.

Martin Rudnicki var glad for, at Lægeforeningen tog stilling til spørgsmålet.

»Der er store forskelle på de enkelte universiteter og prioriteringen af deres ressourcer«, sagde han og nævnte forskellige oplevelser på henholdsvis Syddansk og Københavns Universitet.

Forslaget blev vedtaget.


#2

Det er svært at fange noget helt konkret i udtalelsen, men jeg må indrømme at jeg faktisk er stærk tilhænger af ens studieordning/eksaminer på alle tre universiteter, da det er de samme stillinger vi skal bestride osv.


#3

Men gad vide hvad det er de mener med fælles undervisningsforløb med sygeplejersker?!


#4

Jeg er ret nysgerrig efter at vide, hvad de havde tænkt sig at “specialet” skulle indeholde og hvordan de ville undervise os sammen med sygeplejerskerne. Hvis det var et lille kursus sammen med sygeplejerskerne med det erklærede mål at forbedre vores samarbejde kunne det da være relevant nok…

Har tidligere læst at man i forbindelse med en reform af turnusuddannelsen gerne ville integrere noget af det der nu ligger i turnus ind i den kliniske del af studiet, det kan jeg da ikke se noget problem i…

I det hele taget provokerer indlægget mig ikke rigtig, men jeg vil gerne høre mere om deres ideer!


#5

Undervisning med sygeplejesker:
(har en kæreste, der er begyndt på sygeplejeskolen)
Tja, jeg ville være ked af at skulle nøjes med den anatomi, biokemi og fysiologi som hun skal have, omvendt tror jeg også hun ville være ked af at skulle kunne det niveau, som jeg har det på… Men kan ikke blive forskrækket over tanken…endnu :stuck_out_tongue:

Klare mål for de kliniske ophold:
Ja…/signed

Ens undervisning:
Tja, forskelligheden forsvinder, personligt nyder jeg den måske gammeldags terperi læring på ÅH og vil brække mig i lårtykke stråler, hvis det blev lavet om til problembaseret case-undervisning, hvor studenterne selv stiller spørgsmål, som de selv finder svar på.

Men alt i alt er der jo altid noget som kan laves bedre og/eller anderledes, så føler ikke den store provokation ved det :slight_smile:


#6

Min holdning at et speciale på ingen måde vil være til nogen gavn!! Tværtom, det vil endnu engang flytte forkus fra det kliniske over mod det basal teoretiske (Panum-fag). Ønsker man et højnet fokus på det medicinsk teoretiske bør man læse scient eller hvad det hedder.

Odense har blandt andet kæmpe i flere år for at lave en unik studieordning, med netop et klinisk forkus. Et forkus jeg med glæde så spredt i samme form til de andre uddannelser. De har sgu gang i noget fornuftigt i Odense. Men jeg har svært ved at se at KU skulle have resourcer til det samme som de laver i odense (hvilket iøvrigt bygger på hvad der sker i det store udland, herunder Holland). Ergo, vil såvel en indførelse af et speciale samt ensartede uddannelser svække lægeuddanelsen.

Min holdning at det kliniske bør styrkes og på sigt burde man arbejde på at når man var cand.med, så er vores kliniske blik så skarpt at der ikke er behov for turnus-ordningen.


#7

Jeg har da heller ikke fantasi til at forestille mig at det speciale de foreslår ville være et speciale som det de har på fx naturvidenskab…

Og hvem siger at ensartningen af uddannelserne ikke ville være i retning SDU???

Synes lidt det her er en debat om noget som vi reelt ikke ved hvad er


#8

Som kommende studmed synes jeg umiddelbart godt om idéen om et skriftligt speciale.

Hvorfor? Fordi det giver en nogle rigtig gode forudsætninger for at publicere videnskabelige artikler, når man er færdig.


#9

Der er allerede en
Fordybelses opgave i Odense
OSVAL 2 i københavn
Århus ved jeg ikke om de har noget i den stil.

Men et ét år :evil:


#10

Vi har en forskningmetodologisk opgave i Århus…

Jeg tror altså ikke på at det ville være et speciale a la et forskningsår, det ville jo totalt fjerne fokus fra klinikken…

Måske skulle vi bede dem der har lagt navn til forslaget om at uddybe det for os.


#11

Jeg tror ikke på at der kan laves en studieplan, der giver så godt et klinisk blik at du kan fjerne turnus ordningen. Efter min mening kommer det kliniske blik af at stå alene med patienterne og have ansvaret for disse, f.eks i forbindelse med et vikariat. Så jeg er ret uenig med frold.


#12

HVis man under klinik varetager forvagtsfunktionen, så skulle det nok kunne lade sig gøre. Så derfor:

Skær i panum-fagende og fokusér på pathologi, og farmakologi, samt på klinisk medicin… Istedet for at leve en så ondsvag studieordning hvor man kan tåge igennem uden kendskab til pathologien og i øvrigt farmakologien.


#13

Jeg er helt enig med dig i at man skal skære i pensum på de mere tørre fag, og evt. også have en forvagts funktion på sygehuset.

Men husk nu også lige at der i forvejen render folk rundt som forvagter. Folk, der er i turnus og dermed i en uddannelses stilling, så “tjansen” som forvagt på studiet er (efter min mening) af begrænset værdi.

Desuden tror jeg ikke på at man kan lære sig til et klinisk blik. Det er som tidligere nævnt et spørgsmål om at stå med det i egne hænder og have en ansvars fornemmelse. En fornemmelse man kun kan få hvis man har en følelse af at det er ens egen patient.