Læger og humanisme

Kan læger gå ind for dødsstraf?
Er der psykologer, der går ind for dødsstraf?

Kan læger være onde? Dvs. kan læger være sadister, og slå folk ihjel? Hvad med psykologer? Kunne psykologer finde på det samme?

Er alle læger og psykologer humanister, med humanistisk menneskesyn, som anser individets velvære for at være det vigtigste? Kunne en læge eller psykolog nogensinde finde på at mishandle en patient eller klient med vilje, og velvidende at det ikke er en del af nogen behandling til gavn for patienten eller klienten, men alene for at tilfredsstille sig selv?

Hvad mener læger og psykologer om penge og behandling?
Bortset fra, at de af økonomiske grunde, for at de selv kan overleve, må afvise patienter eller klienter der ikke kan betale (for ellers vil alle jo komme rendene og kræve gratis behandling hvilket medfører at lægen og psykologen bliver fattige og ikke kan få mad på bordet), har de så andre årsager til at afvise patienter og klienter der ikke kan betale?

Hvis vi nu levede i et hypotetisk samfund, hvor der ingen penge er, og alle arbejder gratis, og alle får alting gratis, og alle arbejder det de har lyst til, og kun med det de har lyst til at arbejde med, hvor stor en andel af de nuværende læger og psykologer i vores pengesamfund vil der så være der vælger at være læge eller psykolog i idealsamfundet?

Når jeg fortæller min læge om nogle af mine problemer, og han eller hun undersøger mig, gør han eller hun det så kun fordi han eller hun får penge for det? Eller tager de kun penge for behandlingen fordi de jo skal overleve, og deres primære årsag til at de vil behandle mig, fordi de synes de vil gøre mig en tjeneste?

Slutteligt vil jeg spørge om følgende:

Kan psykologer få et raserianfald?


Hvordan er i selv? Er i for eller imod dødsstraf?
Behandler i patienter primært pga. penge eller fordi i vil gøre en forskel?

Læger er individer ligesom alle mulige andre, og har derfor forskellige holdninger til svære spørgsmål som dem du stiller. Det er måske lidt naivt at tro at lægers holdninger til sådanne ting kan generaliseres i forhold til vores erhverv.

Jensemand - hvad er din egen holdning (hvis du da er læge eller lægestuderende)?

Hej Dktekno.
Min oplevelse og fornemmelse er, at de fleste mennesker kan blive vrede og få raserianfald i forskellige situationer, så jeg går ud fra, at det også gælder for psykologer. Jeg ved det dog ikke med sikkerhed, da jeg ikke er psykolog. Du spørger, om læger kan gå ind for dødsstraf og kan de være onde? Kan de være sadister og kan de slå folk ihjel? Jeg tror ikke, læger eller psykologer adskiller sig fra andre mennesker på det punkt. Jeg synes ligeså godt man kan spørge, om mennesker kan være onde, sadister, mishandle folk osv. Jeg mener ikke, at nogle mennesker bør slå ihjel eller mishandle folk, men sandheden er vel, at det sker, fx under krig. Jeg tror, en læge eller psykolog ligeså godt kan gøre noget forkert som ethvert andet menneske, det har ikke noget at gøre med ens erhverv. Læger ikke nødvendigvis mere perfekte end andre mennesker, men heller ikke nødvendigvis værre. Personligt er jeg imod dødsstraf, men der findes jo mennesker i verden, der går ind for dødsstraf. Måske er nogle af dem læger. Jeg ved det ikke. Men det ville ikke undre mig. Læger er jo forskellige, ligesom andre mennesker. Om mennesker kan være onde, er svært for mig at svare på. Men jeg mener i hvert fald, at mennesker kan være meget egoistiske.

Jeg tror, de fleste mennesker går på arbejde i hvert fald til dels for at tjene penge, og det synes jeg er fair nok. Man kan jo godt være interesseret i penge og samtidig udføre sit arbejde samvittighedsfuldt og profesionelt. Personligt tager jeg fadlvagter, dels fordi jeg får en god løn, men jeg tager dem også fordi det er studierelevant og lærerigt. Ellers kunnne jeg jo ligeså godt arbejde i Netto, så slap jeg for at tage nattevagter og lign. Så jeg tror, pengene spiller en rolle, folk skal jo have mad på bordet osv. Hvor stor en rolle pengene spiller, er vel forskelligt fra person til person, men jeg tror, at for manges vedkommende er det ikke kun pengene, der afgør ens valg af erhverv. Der er jo mange forskellige måder man kan vælge at tjene sine penge på udover at være læge. Så udover, at de fleste mennesker nok generelt går på arbejde for at få økonomien til at hænge sammen, må der være nogle interesser, som gør, at man har valgt netop det erhverv, som man nu har valgt. Personligt synes jeg, at det er vigtigt at være glad for sit arbejde, for man bruger jo en stor del af sit liv på det. Der kan være forskellige grunde til, at man vælger et bestemt job. Måske at man udvikler sig, oplever noget og lærer noget? Måske fordi det er spændende? Måske er der en tilfredsstillelse i at se, at ens arbejde har en effekt? En interesse for det teoretiske/faglige, hvordan kroppen fungerer, hvad der sker, når man bliver syg og lign.? Men som Jensemand skriver, er læger jo forskellige ligesom alle andre mennesker, så forskellige læger kan have forskellige grunde til at vælge at blive læge. Jeg tror, der er en tilfredsstillelse i at føle, at ens arbejde gør en forskel, men på den anden side er det meste arbejde jo meningsfyldt, ikke kun læge eller psykologarbejde. Jeg ved egentlig ikke, om man skal sige, at lægen gør patienten en tjeneste, når han behandler? Han gør jo bare sit job, som han jo netop bliver betalt for. Jeg plejer heller ikke at sige, at kassedamen i Netto gør mig en tjeneste, når hun ekspederer mig. Du spørger om behandling og penge. Læger har aflagt et lægeløfte. De har en moralsk pligt til at behandle så godt de kan, hvis de fx er tilstede, når der sker en ulykke, selvom de ikke får penge for det. Men det gælder også lægfolk, som har taget førstehjælpskursus. Selvfølgelig har de ikke de samme lægefaglige kompetencer, men jeg mener, at man som menneske har pligt til at gøre, hvad man kan i en sådan situation. Men man kan jo sige, at der rundt omkring i verden konstant findes mennesker, der er dødeligt syge og har brug for lægehjælp, så jeg synes, at man må sætte en grænse for, hvor meget man kan tage ansvar for andres problemer. Som andre mennesker har læger jo også behov for at have fri en gang i mellem. Så jeg synes, at hvis man der, hvor man befinder sig, oplever, at der sker en ulykke el lign., så må man træde til, indtil ambulancen kommer, men en læge (eller et andet menneske) kan jo ikke løse alle problemer i verden ved at arbejde gratis 24 timer i døgnet. Hilsen Sofie (studerende)