Lægevidenskabs eksamen på modul 1 ved SDU niveau!?

Hej venner,

Jeg har efterhånden gået på lægestudiet et par måneder og skal derfor snart op til min første skriftlige eksamen på modul 1, ved Syddansk Universitet.

Jeg skal op i den skriftlige eksamen på modul 1: “Liv, sundhed og sygdom”, til en Scribble eksamen og der er over 100 læringsmål man skal lære udenad!

Derfor er mit spørgsmål om, der er nogen af Jer, som er bekendt med hvilke læringsmål, der bliver lagt vægt på den 3. april, hvor jeg skal op til den skriftlige eksamen på modul 1.

Der bliver typisk lagt vægt på 25 læringsmål i løbet af et eksamenssæt, derfor lyder mit spørgsmål om nogle af Jer ved, hvilke læringsmål, forelæserne kommer til at ligge vægt på den 3. april 2013. Forelæserne har været Ulla G. Friis og Thomas J.D. Jørgensen.

Det kan være I ved, hvilke 25 læringsmål der bliver lagt vægt på, til den skriftlige eksamen på modul 1 den 3. april på lægevidenskab, ved Syddansk Universitet. Hvis I tidligere har været op til lignende eksamener eller har nogle gode fif samt gode “øvelsesdokumenter” til den skriftlige eksamen på modul 1, må I meget gerne skrive og vedhæfte det I min indbakke. Hurtigst muligt må I gerne kommentere mm., da jeg skal op om en uges tid.

Det haster, så skriv gerne i min indbakke . . . . . . .

Jeg glæder mig til at høre fra Jer, mine medstuderende : - )

På forhånd tak for Jeres hjælp og tips.

Wow… Tag det roligt :slight_smile:

Det bliver et langt studie ellers :wink:

Der er selvfølgelig ikke nogen der ved, hvad der lige bliver lagt vægt på d. 3. april - det ville jo ikke være så smart, hvis eksamenssættet var offentliggjort inden. Lav de tidligere sæt der er på e-learn så er du godt klædt på.
Du skal kunne huske formlerne for syreberegning, andre formler er opgivet. Og hvis du kan finde ud af at bruge dem, klarer du også beregningsopgaverne.

Men pensum på modul 1 er ikke større end at de tidligere eksamenssæt ligner hinanden rigtig meget, så hvis du regner dem, er du som sagt godt på vej.

Jeg havde regnet med den kommentar, du lige kom med og jeg værdsætter selvfølgelig din mening, men det er ikke lige det slags svar jeg leder efter.

Jeg har løst alle eksamenssættene, men det er ikke ens betydende med jeg får 12 og det er derfor, jeg spørger om der er nogen, som kan se på den anden side af sagen.

Det kunne være nogle af Jer tænkte, at i november måned blev der lagt vægt på visse læringsmål og derfor kan I ræsonnerer Jer frem til, hvilke eksamensmål, jeg skal være rustet til den 3. april.

Der må være nogen, som har brugt en strategi, hvor I har regnet med, hvilke læringsmål, der bliver lagt vægt på og derfor kan komme med et kvalificeret gæt til, hvilke læringsmål der bliver lagt vægt på den 3. april 2013.

Eksamenen er noget stort og det ville derfor også være stort, hvis I havde en intellektuel idé, der kunne ‘spå’, hvilke læringsmål jeg vil gå i møde, til den skriftlige eksamen på modul 1, på SDU.

Nej, det tror jeg vitterligt ikke der er. Det virker helt absurd.

Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men - og jeg siger det her med al respekt - hvis det er sådan du har tænkt dig at gribe hver eneste modul an, dør du af stress på modul 2. Modul 1 er så lille og hvis du har løst alle eksamenssæt på e-learn skulle du måske holde lidt ferie i stedet for. Og evt. spørge dig selv om verden går under hvis du kun får 10?

Pointen er, at jeg ikke kan sige til dekanen efterfølgende, at jeg ikke har bestået min første eksamen i lægevidenskab på modul 1, fordi jeg valgte, at holde ferie.
Alt er relativt, men jeg vil igen appellere til Jeres professionele erfaring på lægestudiet og det er grunden til jeg spørg om der er nogen, som kan hjælpe mig med, at bruge deres sunde fornuft og sammen kunne vi måske komme frem til essensen af læringsmålene og finde ud af, hvilke af de omkring 100 læringsmål der bliver fokuseret på den 3. april. Der bliver nok fokuseret på 25, men hvilke?

Jeg har ikke tænkt mig, at sænke farten, da det ville være en stor byrde på mine skuldre, at skulle op igen til august, samtidig med en anden eksamen. Jeg vil med andre ord, gerne undgå at blive begravet i kviksand og det kan I hjælpe mig med, ved i det mindste at komme med et kvalificeret gæt på, hvilke læringsmål der kommer den 3. april. De fleste af Jer, har jo efterhånden gennemgået rigtig mange skriftlige eksamener og dette er min første skriftlige eksamen på lægestudiet, på uni-niveau.

Det er derfor, jeg spørger til Jeres visdom og personlige erfaring, indenfor lægevidenskaben.

Jeg håber der kommer nogle andre på banen, i denne tråd :stuck_out_tongue:

Det korte svar er, at der ikke er 25 som de vælger ud.

Det “lange” er, at hvis du kan alle læringsmålene, så får du 12. Hvis man kunne forudsige hvilke 25 læringsmål, der blev lagt vægt på, så ville dumpeprocenten falde drastisk (eller være ikke eksisterende)

Eksamen som sådan er dog overvejende biokemi og et par fysiologi spørgsmål - det vigtigste er biokemien, da den overvejende fylder mest, men du skal bestå alle emner, som er repræsenteret til eksamen, ellers kan du ikke bestå (afaik)

Selvom du beder andre om at komme på banen, så er det nu engang Dr.Mom der har ret. Tag det nu roligt, hvis modul 1 vitterligt stresser dig så meget, så ville jeg satme begynde på noget yoga eller meditation, for så bliver det satme en lang sej kamp!

Hvis du har lavet alle eksamenssættene så har du jo selv en ide om hvor fokus er? Det er DIG som har fulgt undervisningen og ved præcis hvad forelæserne (som laver opgaverne) har fokuseret på i deres forelæsning/opgavesæt. Modulerne ændres en gang i mellem, og råd ang. fokus af folk fra ældre årgange vil være dårligere end hvad du selv kan tænkte dig til.

Man kan jo naturligvis ikke “gætte” sig frem til spørgsmål der kommer til eksamen, det ville jo ikke give nogen mening.

Som jeg ser det er der desværre ingen anden udvej end at læse på stoffet… Surt show…

Er i første årgang som skal op til en digital eksamen?

Og så lige til sidst
“Pointen er, at jeg ikke kan sige til dekanen efterfølgende, at jeg ikke har bestået min første eksamen i lægevidenskab på modul 1, fordi jeg valgte, at holde ferie.”
I gennemsnit er der vel godt 20% som dumper, jeg tror ikke han jagter alle :slight_smile: Derudover har du jo dine 3 forsøg, selvom det selvfølgelig er sjovest at klare den i 1.

Tag det lidt med ro. 6 år med den stress og intensitet jeg fornemmer ud fra dine indlæg bliver ubærlig…

Kan kun erklære mig enig med de andre. Ro på! Ellers bliver det et dybt uoverskueligt studie. Modul 1 er et ret lille pensum (er det ikke omkring 400 sider?), men jo, der er da en del læringsmål. Men har du fulgt undervisning og kan løse eksamenssættene godt, så har du næppe noget at frygte.

Ingen kan give dig svar på hvad de spørger dig om til eksamen, ud over selvfølgelig underviserne som laver eksamenssættet. Vi kan ikke forudsige hvad de spørger om, men du kan gå ud fra hvad der har været fokus i den undervisning du har fulgt… Med forbehold for at du kan blive spurgt om alle 100 læringsmål når du tager til eksamen.

Hvis du allerede fra start af ikke kan bære ikke at få 12 i alt, så bliver det hårdt for dig, virkelig hårdt. Det er du ikke tjent med!

Folk der dumper er typisk folk der slet ikke forstår stoffet eller slet ikke har forberedt sig (Hvert i fald på modul 1), så mon ikke lige det går? Og som Ilmer siger, du har trods alt flere forsøg. Det er næppe modul 1 du knækker nakken på, men du knækker den hvis du er så stresset gennem dit studie.

Det vigtigste er at du ikke undervurderer modul 2, som er mere end dobbelt så tungt. Efter modul 2 vil modul 1-pensum sandsynligvis føles som noget du kunne have lært på en uge :slight_smile:

Hvis du har lavet alle de tidligere eksamenssæt, så burde du snildt kunne hive en fin karakter hjem.

Hvis du bare kan svare på de fleste spørgsmål i de gamle eksamenssæt, så er du næsten sikker på at bestå. Der er altså ingen grund til stress. Jeg fik 12 på modul 1, og jeg synes godt nok ikke, at det krævede nogen stor indsats fra min side… overhovedet… jeg læste ikke meget i løbet af modulet, og tog også en del læsefri dage op til eksamen.
Modul 2 derimod, kæmpede jeg med hele modulet! Læste meget hele modulet, og begyndte intens eksamensrepetition 4 uger før eksamen, og kæmpede mig frem til et 7 tal.

Husk nu, at studiet ikke er dit liv… det er bare en del af dit liv. Jeg kan godt forstå du ikke gider dumpe, men jeg kan ikke forstå, hvordan det betyder så meget for dig at få 12.Få nogle flere fritidsinteresser, og husk at medicin i sidste ende ikke er en identitet, men bare et studie, som leder frem til et arbejde som læge, som heller ikke er en identitet eller status, men bare et arbejde.
Pøj pøj med eksamen