Læse medicin mange år efter gymnasiet


#1

Jeg har nogle gange haft den fornemmelse, at jeg godt kunne tænke mig at være læge. Men det har altid ligget som noget uopnåeligt for mig. Tankerne er bare kommet til mig igen nu, og jeg overvejer virkelig, om det kunne være en reel mulighed for mig, at læse medicin.

Jeg er snart 27 år, og blev færdig på gymnasiet i 2005. Siden da har jeg prøvet flere forskellige videregående uddannelser, men har ikke gennemført, da jeg ikke har været motiveret for det. Jeg har nærmest sprunget fra uddannelse til uddannelse, fordi jeg har været så forvirret.
Til gengæld har jeg været rejseguide, og er uddannet brandmand.

Jeg holder meget af at hjælpe andre, og befinder mig godt i rollen som professionel formidler, “der ved, hvordan tingene hænger sammen”. Det giver mig sådan en god fornemmelse indeni, når jeg via mig selv som menneske, kan hjælpe andre til at få det bedre. Jeg er meget opmærksom på hvor meget det betyder at have et godt helbred, og vil gerne gøre mit for, at andre er sunde og raske.

Mit karaktergennemsnit rækker ikke til medicinstudiet, så det vil udelukkende være via kvote-2, hvis jeg skal have en mulighed.
I dag tog jeg den test, som SDU bruger til at vælge dem, der får tildelt en kvote-2 plads. Jeg var længe om at gennemgå testen (fra sidste år), men faktisk besvarede jeg alle spørgsmålene, pånær ét enkelt, fuldstændig korrekt! Det var jeg faktisk lidt stolt over.

Jeg ser mig selv som rimelig intelligent, men har aldrig følt, at jeg har kunne få forløsning for dette.

Mit spørgsmål er derfor til jer: Vil I tro det er mulig, at læse medicin, når det er 7 år siden jeg har haft noget med naturvidenskabelige fag at gøre?

Jeg mangler stadig kemi B, men det er der jo mulighed for at opgradere.


#2

Hej, alt er muligt… Tjek evt: http://studmed.dk/forum/180-Kommende-studmed/79858-Hjælp---Vil-ind-på-drømmestudiet!

Men ellers:

"3.-gangsreglen

Har du to gange tidligere været indskrevet på en videregående uddannelse uden at afslutte uddannelsen, bliver du ved ny ansøgning placeret nederst i ansøgerbunken (3.-gangsreglen)."

link: http://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/videregaaende_uddannelse/studieskift.aspx

Mvh. Simon


#3

Jeg er student fra 2003 og startede på medicin i feb. 2009 som 25-årig. Så ja, det kan godt lade sig gøre. Men det kræver du er motiveret.

Jeg synes du skal prøve at gennemføre et kemi B kursus. Hvis du synes det er opad bakke, så er medicin nok ikke et karrierevalg for dig. Hvis det bare kører på skinner og du kan se den højere mening med arbejdsbyrden, så skal du nok klare dig. Inden jeg startede havde jeg ingen andre forudsætninger end gymnasiet. Ikke engang min gennemførte uddannelse som ambulanceredder gav merit. Var til kvote-2 optagelsesrunder i 2007 og 2008 - hvor jeg i 2007 fik et vink med en vognstang om, at de synes at blot 4 års fravær fra alt hvad der hed naturvidenskabelige rammer, var nok til at blive sorteret fra. Kom dog ind via kvote 1 standby i 2008.

Alt dette siger jeg blot for at illustrere, at man kan hvad man vil. Så hvis du drømmer om dette og ikke kan forestille dig at skulle lave andet, så gå efter det. Jeg har bestemt ikke et særligt højt snit fra gymnasietiden, men har alligevel næsten klaret mig igennem bacheloren uden at komme under karakteren 4.

DOG, før du arrangerer en masse, så gør dig selv en tjeneste og undersøg reglerne vedr. brudte videregående uddannelsesforløb. Tror ikke du har en kinamands chance for at komme ind, hvis du har 3 eller flere brudte universitetsuddannelser på kontoen.


#4

Jeg er temmelig enig med DrBonde. Hvis du vil, så kan du. Og jeg tror også det er en rigtig god ide, at du prøver dig selv af i forbindelse med at få taget kemi B.

Jeg er selv 28 år, student i 2004 (HF, ikke skyggen af naturvidenskab ud over det obligatoriske matematik og biologi C) og jeg har også været vidt omkring og har to afbrudte studieforløb bag mig. Jeg er pt i gang med at læse alle adgangsgivende fag op, med undtagelse af dansk. Jeg tager engelsk B igen, som fjernundervisning, da mit gammeldags mundtlige 9-tal bliver omregnet til 7 og dermed ikke gør noget godt for mit gennemsnit! heldigvis har jeg boet en rum tid i engelsktalende lande, så det kører på rutinen, men der er jo stadig opgaver der skal skrives og der går der tid med.

I dette efterår har jeg haft mat 0-B og fysik 0-B. Det er i sig selv fuld tid og der er en del arbejde. Forårssemesteret står på mat til A og kemi C-B. Kemi 0-C tog jeg på 4 uger i sommerferien. Så jeg har efterhånden vænnet mig til at arbejde for sagen :wink: Oveni hatten har jeg så et par drenge på 1½ og 3 år, så min tid går helt af sig selv :stuck_out_tongue:

Ang. 3. gangsreglen så kan man få dispensation. Jeg har fået det fra AAU, AU og SDU. KU vil ikke have min ansøgning endnu, så den er stadig uvis. Men jeg har “kun” afbrudt to gange og det er både dokumenteret og velbegrundet. Jeg ved ikke om du er ringere stillet, hvis du har afbrudt endnu flere, men det afgørende er, at du kan begrunde og dokumentere det.

Men summa summarum - jeg tror ikke det, at du har været væk fra gymnasiet længe, er det, det står og falder med. Hvis du vil, så kan du. Så er der bare de bureaukratiske forhindringer tilbage…


#5

Det lyder heldigvis til, at der er andre som også er lidt oppe i årene :slight_smile:

Det der gør mig mest usikker er, at jeg har alle fag der kræves, undtagen kemi B. Dog kan jeg ikke huske ret meget af det jeg har lært, da jeg bare skulle igennem fagene i 3.g og bestå - og det var i 2004/2005.

Så på papiret har jeg Mat A og Fysik B, men i virkeligheden er det jo noget andet… Af samme grund tænker jeg også, om jeg bør tage kemi C før jeg tager B-niveauet.

Men hold op hvor ville det være fedt, hvis jeg kunne læse medicin :slight_smile:

Hvis jeg kunne lave noget om i mit liv, så ville jeg have taget en faglig uddannelse frem for gymnasiet, og så senere hen en hf eller et studenterkursus. Jeg tror sagtens jeg kunne have scoret nogle højere karakterer, hvis jeg havde en mening med de fag jeg læste… men sket er sket :slight_smile:


#6

Man kan også driste sig til at søge når man er endnu længere oppe i årene :slight_smile: Undertegnede er lige fyldt 40 og går på 1. semester, optaget gennem kvote 2 på AU :wink:

Så, go for it, hvis du virkelig mener det!


#7

Du skal være 100pct sikker på at det er det du vil. Det er et laaaaangt studie med mange tunge bøger at tygge sig igennem, og der kommer helt sikkert perioder hvor man synes det hele er sur røv, for nu at bruge et medicinsk udtryk. Så hvis du har “tendens” til at springe fra når det bliver hårdt og kedeligt synes jeg du skal overveje det en ekstra gang.

Men alt kan lade sig gøre hvis du kæmper nok for det. Her lidt mere motivation. Jeg er 29 år og starter 1. semester i februar. Jeg manglede også kemi B som jeg tog på aften kursus i januar-juni. Ligesom Dr. Bonde er jeg uddannet ambulanceredder og det var her jeg fik interessen og motivationen. Selv om jeg er “gammel”, efterlader jeg bolig, venner, familie og et godt betalt job for at forfølge min drøm. -og jeg glæææder mig. Hvis du har det nogenlunde sådan så er det bare at komme igang med at kvalificere sig. Og SDU har altså en god måde at optage på hvis man har hovedet skruet ordentligt på, men ikke kommer direkte fra gymnasiet med 10 og 12 taller. Det ville være mit bedste bud til dig. :slight_smile:

Mvh Svend


#8

[quote=“sskor” post=80017]Du skal være 100pct sikker på at det er det du vil. Det er et laaaaangt studie med mange tunge bøger at tygge sig igennem, og der kommer helt sikkert perioder hvor man synes det hele er sur røv, for nu at bruge et medicinsk udtryk. Så hvis du har “tendens” til at springe fra når det bliver hårdt og kedeligt synes jeg du skal overveje det en ekstra gang.

Men alt kan lade sig gøre hvis du kæmper nok for det. Her lidt mere motivation. Jeg er 29 år og starter 1. semester i februar. Jeg manglede også kemi B som jeg tog på aften kursus i januar-juni. Ligesom Dr. Bonde er jeg uddannet ambulanceredder og det var her jeg fik interessen og motivationen. Selv om jeg er “gammel”, efterlader jeg bolig, venner, familie og et godt betalt job for at forfølge min drøm. -og jeg glæææder mig. Hvis du har det nogenlunde sådan så er det bare at komme igang med at kvalificere sig. Og SDU har altså en god måde at optage på hvis man har hovedet skruet ordentligt på, men ikke kommer direkte fra gymnasiet med 10 og 12 taller. Det ville være mit bedste bud til dig. :slight_smile:

Mvh Svend[/quote]

Selvfølgelig vil jeg frygte at der kommer tunge teoretiske perioder, men omvendt, så er lysten og motivationen til at læse til læge så enorm stor. Jeg føler også, at jeg er ved at kunne gøre op med tanken, om at det er mange år at læse. For selvom jeg fik en anden uddannelse, som måske ville tage 2-3 år, så tror jeg stadig, at jeg derefter vil hige efter noget mere. Og så er jeg jo lige vidt. Sygeplejerskeuddannelsen tænker jeg selvfølgelig også på, men der er bare et eller andet inde i mig, der siger, at det skal være lægeuddannelsen.

Jeg tror også SDU er eneste mulighed for mig - og gud ske tak og lov for, at den mulighed er der. Så må jeg bare øve mine færdigheder så godt jeg kan, og se at få suppleret med kemi B. Den eneste forhindring på vejen er så 3. gangsreglen :S

Dr.Mom: Havde du søgt dispensation for denne regel? Og skal det gøres FØR man kan sende sin kvote-2 ansøgning afsted?


#9

Ja, jeg har søgt dispensation for den. AU, AAU og SDU ville godt have den nu, KU vil først have den sammen med KOT-ansøgningen. Så det er bare at få den strikket sammen og sendt afsted :slight_smile:


#10

Okey :slight_smile: Må jeg høre hvad din begrundelse var? Hvis du altså har lyst til at komme ud med dette - vi har jo alle vores grunde til at springe fra en uddannelse.


#11

Okey :slight_smile: Må jeg høre hvad din begrundelse var? Hvis du altså har lyst til at komme ud med dette - vi har jo alle vores grunde til at springe fra en uddannelse.[/quote]

Ja, det må du da gerne. Den første, som var fysioterapi, sprang jeg fra pga en knæskade der krævede genoptræning. Det gjorde det ret umuligt at følge med den store del af undervisningen der var fysisk betonet.

Den anden uddannelse sprang jeg fra, fordi jeg gik på orlov fra en uddannelse hvor jeg var sidste hold på gammel studieordning. Da jeg kom tilbage fra barsel kunne de ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skulle overgå til ny studieordning, hvilket betød at jeg f.eks. kom til eksamen i et fag jeg aldrig havde haft, men som ny ordning havde haft på 5 semestre. Og da jeg så gik på barsel 2. gang, efter 1 semester på ny ordning, blev det så rodet, at jeg fik stillet i udsigt at skulle gå et semester om efter min barsel. Det, sammenholdt med min gryende erkendelse af, at medicin er vejen for mig, fik mig til at springe fra.

Jeg har dokumenteret det med erklæring fra læge og fysioterapeut samt fødselsattester og bekendtgørelse om ny studieordning. Desuden skrev jeg en lille halv side med overvejelser omkring medicinstudiet og hvordan og hvorfor jeg har tænkt mig at gennemføre.


#12

Tak for det!

Min begrundelse er af en lidt anden karakter, og jeg ved ikke om universitetet er så large over den.

Mit liv har nemlig været meget turbolent i mange år, med familieproblemer, bl.a. pga. noget alkohol.
Det er først for nylig at jeg har fået et mere nuanceret billede af situationen, og bl.a. har erkendt, at jeg nok ikke får det forhold til min familie, som jeg troede jeg ville - og at jeg i højere grad står fuldstændig selv, med valget om hvad jeg vil bruge mit liv på.
Det har jeg bl.a. fået lidt hjælp til af læger og psykologer, og måske netop derfor har jeg haft rigtig svært ved tanken om, at jeg selv kunne blive af af dem.

Derfor har jeg i mange år sværmet over mange andre uddannelser, måske med bevidsheden inden inde i min selv om, at jeg godt kunne tage lægegerningen op selv. Det er først nu, at jeg virkelig føler, at der er noget jeg kunne have lyst til!

Jeg føler virkelig, at selvom jeg tog en anden uddannelse, og var færdig om et par år - måske endda med en rigtig godt løn - så ville jeg stadig hige efter at være læge, og være med til at gøre en forskel.

Endda er jeg blevet tilbudt flere voksenelevpladser til ca. 18.000 kr./mnd. (de pladser, som man hele tiden hører om er umulige at få), inden for både kontor og håndværk, efter tanken om, at jeg “blot” ville tjene nogle penge, og så basere mit liv mere på min fritid. Men det føles helt forkert for mig. Jeg higer efter noget mere.

Blot er jeg bare bange for, at universitetet vil tage dette som klynkeri - hvad tror I?
Jeg kan ikke tilføje en masse sundhedsfagligt eller plejerelateret arbejde i min ansøgning (udover min brandmandsuddannelse). Men jeg har et stort drive, og har altid været utrolig vellidt de steder jeg har været, og fået flotte udtalelser. Mit liv indtil nu kan jeg jo ikke ændre på, men jeg kan skabe en mere interessant fremtid!
Lyder det for patriotisk? :wink:


#13

Hej :slight_smile:

jeg forstår ikke helt hvad 3-gangsregelen den går ud på. Vil du uddybe den lidt mere. MVH Mino


#14

[quote=“Mino” post=80146]Hej :slight_smile:

jeg forstår ikke helt hvad 3-gangsregelen den går ud på. Vil du uddybe den lidt mere. MVH Mino[/quote]

Den går ud på, at hvis du har været optaget på en videregående uddannelse 2 gange før, så vil du fra og med 3. gang du ansøger om optagelse, kun komme ind, såfrem der er ledige pladser. Du kommer altså bagest i køen. Dvs., at du ikke kan være garanteret en plads, selvom du har det fornødne fag og karakterer.


#15

Jeg tror ikke du finder ud af det, hvis ikke du sender en ansøgning :slight_smile:
Det er svært at svare på, om de vil anse det for at være klynkeri.
Få det skrevet ned, dokumenter det, du kan og kryds fingre. Det værste der kan ske er, at du får afslag. Der kommer ikke nogen og peger og griner og du vil næppe få et brev tilbage hvor der står “Vi synes du klynker”!

Du har absolut ikke noget at tabe ved at skrive den ansøgning - så kom du bare i gang :wink: