Hejsa
Vil blive rigtig glad for lidt feedback! På forhånd tak! -Tidsle
Levnedsbeskrivelse
Min motivation for at søge ind på lægevidenskab, er kombinationen af teoretisk viden og praksis samt den menneskelige kontakt der er i et fremtidigt arbejde. Jeg har altid været glad for at arbejde med mennesker og interessen er steget gennem arbejdet som gymnastik instruktør, tjener i Spanien og senest som afløser i hjemmeplejen.
Jeg blev matematisk student i 2004, hvorefter jeg fortsatte ud på arbejdsmarkedet. Jeg brugte et lille år på at tjene penge på en fast food restaurant, samt som lærer vikar, for at kunne tage til udlandet og komme på højskole. Det var især spændende at arbejde på en folkeskole, hvor jeg en gang om ugen hjalp en lære med at aktivere tre dampdrenge fysisk. Det gjorde et stort indtryk på mig at se hvor forskellig deres adfærd var fra klasseværelse til gymnastiksal. Det var fascinerende at være med til at stimulere dem og at opnå en nærværende kontakt med dem gennem leg og bevægelse.
Fra juni til december 2005 var jeg i Spanien hvor jeg gik på sprogskole samt arbejde som tjener på en bar/restaurant. Det var en udfordring at rejse alene til et andet land og stå på helt egne ben. Det var spændende at lære et nyt sprog og en anden kultur, hvilket virkelig har åbnet min horisont og min personlige tilgang til alt nyt. Jobbet i sig selv bestod af kundeservice samt servering af mad og drikke, hovedsageligt i aften- og nattevagter. Udfordringen var at benytte et sprog man ikke var sikker i, jeg gik i sprogskole om formiddagen så hen af vejen lærte jeg det.
Fra januar til juli 2006 gik jeg på gymnastikhøjskole hvor jeg fik udbygget min instruktøruddannelse samt udvidet mit kendskab til foreningsledes på et mere teoretisk niveau, et godt supplement til min tidligere praktiske erfaring som gymnastikudvalgsmedlem. Det teoretiske af instruktøruddannelsen bestod bl.a. af idrætsteori, med anatomi, fysiologi og træningslære, hvilket jeg fandt meget spændende, det gav indsigt i forskellige emner, relevante for medicinstudiet, og jeg ser frem til at få dem uddybet på et højere niveau. Vi havde også teori om pædagogik og undervisningslære hvilket jeg fik mulighed for at afprøve i praksis. Vi ca. 20 elever som var med i Leg og Bevægelse, en gang om ugen trænede vi med ca. 20 børn i 3-6 års alderen som havde sociale, psykiske, motoriske eller udviklingsmæssige problemer. Her kunne jeg bruge min erfaring fra mit tidligere vikar arbejde, samt den teori vi lærte. Endnu engang var det en stor oplevelse at træne med det samme barn fra uge til uge og se udviklingen.
I efteråret 2006 læste jeg kemi på B niveau, samt begyndte på Matematik A niveau som jeg afslutter til sommer. Det har været dejligt at komme tilbage på skolebænken, og jeg har fundet ud af hvor meget jeg savner at lære og studere. Ser frem til at blive fuldtidsstuderende og at kunne fordybe mig i ny læring.
I sommeren 2006 arbejdede jeg som ufaglært ferieafløser på et plejehjem og blev i efteråret fast afløser i hjemmeplejen hvor jeg stadig arbejder. Jeg er rigtig glad for mit arbejde som har givet mig et stort indblik i sundhedssektoren omkring ældrepleje. Det har kun gjort mig mere sikker på at arbejdet med mennesker er vejen frem for mig. Det har kun motiveret mig yderligere til at lære om mere pleje og behandling, og jeg ser frem til gennem studiet at erhverve kompetencer på det teoretiske, praktiske og menneskelige plan.