Jeg har nu set lidt på de råd jeg har fået tidigere (tak for dem 
), og har prøvet at indrette min ansøgning efter dem, håber nogen gider at kigge den igennem en ekstra gang, og måske komme med forslag til noget jeg med fordel kan sløjfe…
"Jeg ønsker optagelse på det lægevidenskabelige studium, da jeg brændende nærer et ønske om gennem lægegerningen at arbejde med kroppens naturlige og helbredende kræfter i samspil med lægevidenskabens muligheder. Jeg ønsker gennem livslang uddannelse at følge den fascinerende kontinuerlige udvikling og dygtiggøre mig inden for det medicinske fag.
Gennem hele mit liv, allerede fra den tidlige barndom, har lægevidenskaben fanget min interesse. Der ligger seriøse overvejelser bag mit valg af studie, og besøg på uddannelsesmesser med foredrag af medicinstuderende og læger har yderligere bekræftet mig i mit studievalg. Jeg valgte den matematiske linie på gymnasiet med henblik på at komme ind på medicinstudiet, og har forsøgt at skaffe mig indblik i fysiologiens og anatomiens verden bl.a. via faget biologi på gymnasiet. Jeg vil udforske årsag-virkningskomplekset og har lyst til at kunne mere, læse mere og vide mere. Jeg vil undersøge, udforske, diagnosticere, forebygge og behandle. Jeg søger altså en meningsfuld, spændende og udfordrende uddannelse og det mener jeg bestemt at kunne få på det lægevidenskabelige studium! Velvidende at arbejdsbyrden er betydelig, er jeg klar til at arbejde hårdt og målrettet. Jeg synes, uddannelsen har en meget spændende kombination af flere forløb og områder med et meget grundigt og dybdegående videnskabeligt samt psykologisk aspekt med stor menneskelig kontakt. Det er særdeles væsentligt for mig, at jeg senere får et job, hvor jeg kan gøre en forskel for andre, om end jeg er fuldt bevidst om, at en læges dagligdag indeholder mange rutineopgaver af en noget mindre højstemt karakter. Den fagligt udfordrende videnskabelige del af uddannelsen vil kunne tilfredsstille min lyst til viden, og udsigten til en hverdag i tæt kontakt med mennesker, gør medicinstudiet ideelt for mig.
Jeg blev student fra Skive Gymnasium sommeren 2006 (se bilag). Gennem min gymnasietid har jeg arbejdet frivilligt som gymnastiktræner for børn i alderen 5-10år (se bilag), hvorved jeg er blevet bekræftet i mine evner i at videregive min viden, samt i mine kommunikative -, lederpotentielle - og pædagogiske færdigheder.
Efter gymnasiet var jeg klar over, at jeg skulle søge ind på kvote 2. Siden gymnasiet har jeg derfor søgt at kvalificere mig til studiet og skaffet mig erfaring via studierelateret erhvervsarbejde, hvilket kun har intensiveret mit ønske om at studere lægevidenskab. Jeg har tilegnet mig dyrebare menneskelige og faglige kvalifikationer, som jeg kan bruge ikke bare studiemæssigt men også i omgangen med mennesker generelt.
Jeg har været ansat som handicaphjælper i 5 måneder på Egmont højskolen, for en ung pige med svær dystoni, sideløbende med arbejdet var jeg elev på højskolens idrætslinie (se bilag). Jeg lærte at bevare roen og tilpasse mig de forskellige vanskelige situationer, jeg har altid været god til at arbejde under pres, og jeg har fået erfaring med lange vagter. Jeg har arbejdet i et hjælperteam, hvilket har gjort mig bedre til samarbejde og til at have et overblik over og organisere både egne og teamets opgaver.
Pigen, jeg var personlig hjælper for, evnede hverken verbalt eller fysisk sprog, men jeg lærte hurtigt at forstå hende på en anden måde, hvilket jeg efterfølgende kunne videreformidle til andre elever og lærere på højskolen. Dette mener jeg kan komme mig til gode på det lægevidenskabelige studie, da jeg mener, kommunikation er en utrolig vigtig del af dette erhverv, da kommunikation er den første proces i forløbet for at finde en rigtig diagnose.
På Egmont højskolens idrætslinie blev jeg undervist i idrætsteori, hvor vi fik indblik i kroppens anatomi og fysiologi. Udover det faglige har opholdet gjort, at jeg er blevet mere moden, hvilket rent socialt har været en stor gevinst for mig.
Efter højskoleopholdet blev jeg ansat i en fuldtidsvikar-stilling på Fur Ældrecenter (se bilag). På plejebesøg skulle jeg med en relativ lille mængde tid til rådighed udføre planlagte plejeopgaver, være i stand til at få god kontakt med den ældre, diskutere uforudsete behov, samt beslutte, om der var behov for at rapportere videre i systemet. Beslutnings- og vurderingsprocesser, der vil være mig til stor nytte som såvel medicinstuderende som læge.
Hjemmeplejen fordrer store kommunikative evner samt respekt for, og empati med den plejekrævende. Egenskaber som også er essentielle under udøvelse af lægegerningen.
Begge jobs har således givet mig mange redskaber, som vil være nyttige i mit studieforløb. Jeg har fået større faglig og praktisk viden indenfor det sundhedsfaglige felt og den sociale sektor. Jeg har fået indblik i og lært at forholde mig til medicinering, ernæring, psykisk pleje og omsorg, intimrengøring, genoptræning, samarbejde med pårørende, socialisering og forflytninger. Jeg har fulgt med i og forholdt mig til sygdomsforløb og dødsfald. Jeg har overskredet mange personlige grænser, og har lært at se muligheder og at rumme et andet menneske. Jeg har lært at tilsidesætte mig selv, og har gennemgribende udviklet min tolerance og tålmodighed til det yderste.
Med vedholdenhed, modenhed, ansvarsbevidsthed og selvstændighed, store kommunikative færdigheder, medfødt tolerance, færdigheder inden for problemløsning, stor empati, overblik med evner for planlægning, beslutningsdygtighed, evne til at holde hovedet koldt i pressede situationer, gode pædagogiske og sociale kompetencer, selvdisciplin og flittighed anbefaler jeg mig hermed til medicinstudiet."
tak for hjælpen!